søndag den 21. oktober 2018

Tarasova/Morozov vinder Skate America 2018

Tarasova/Morozov udfører deres lange program i Everett, Washington.

De første medaljer ved Skate America 2018 blev uddelt til parløberne, og som forventet kunne vinderne løbe med guldet - til gengæld var det tættere om de andre medaljer.

Russiske Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov vandt nemt det korte program, selvom hun underroterede og havde hånd på side-om-side triple tåloop. I det lange program var de også langt foran de andre par, og de udførte bl.a. en flot triple twist, triple tåloop kombinationer samt smukke løft. Hun floppede dog side-om-side triple salchow og havde step-out på kast triple lutz. Så der er plads til forbedringer, men parret kunne som forventet snuppe deres fjerde GP-titel.

Landsmænd Alisa Efimova og Alexander Korovin fortsætter med at overraske. I det korte program kiksede hun side-om-side triple salchow (<), mens han havde problemer med side-om-side piruetterne, men de tog stadig en 2. plads. Friløbet var ikke rent som ved Nebelhorn Trophy, da de fejlede på begge side-om-side spring, men til gengæld var kastene et highlight. I dette felt gjorde duoen nok til deres første GP-medalje med sølv.

Amerikanske Ashley Cain og Timothy LeDuc lå på en 4. plads efter det korte program efter dårlige landinger på både side-om-side triple loop og kast triple lutz, men de kom tilbage i friløbet med en solid fremførelse. Kvaliteten var ikke helt så høj på spring og løft, men til gengæld undgik de større synlige fejl. De kunne rykke op til bronze - det er også deres første GP-medalje.

Hjemmefavoritter Alexa Knierim og Chris Knierim (som angiveligt ikke træner under Aljona Savchenko mere) havde endnu en skuffende konkurrence; de kikse alle side-om-side spring og havde deruover også problemer med nogle trin og kast. De amerikanske mestre måtte nøjes med en skuffende 4. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
RUS
204.8511
2Alisa EFIMOVA / Alexander KOROVIN
RUS
178.9823
3Ashley CAIN / Timothy LEDUC
USA
175.0642
4Alexa SCIMECA KNIERIM / Chris KNIERIM
USA
171.5654
5Minerva Fabienne HASE / Nolan SEEGERT
GER
162.1035
6Nica DIGERNESS / Danny NEUDECKER
USA
151.2176
7Annika HOCKE / Ruben BLOMMAERT
GER
144.5367
8Evelyn WALSH / Trennt MICHAUD
CAN
129.0688

Se flere detaljer her.

fredag den 19. oktober 2018

Skate America 2018 forudsigelser - Isdans

Hubbell/Donohue udfører deres korte dans ved VM 2018, hvor de tog sølv.

Der er ingen tvivl, hvem der vil tage guldet hos isdanserne ved Skate America 2018. Til gengæld kan vi nok se lidt kamp om de resterende pladser på podiet.

På hjemmebane har vi de regerende VM-sølvvindere Madison Hubbell og Zachary Donohue, der nu er USA's toppar. Parret er stærke både i teknik og præsenation, og de laver ikke længere dumme bekostelig fejl, som de engang plejede. Duoen begyndte sæsonen med en sejr ved US Classic, og de burde uden problemer tage guld her.

Italienske Charlene Guignard og Marco Fabbri kan også kalde sig deres lands toppar, og deres chance for deres første GP-medalje er særdeles gode. Parret er altid teknisk stabile med god fart over isen. Ved sæsonåbneren Lombardia Trophy kunne de snuppe guld med høje scores, men denne gang vil de selvfølgelig ikke være på hjemmebane.

Et andet amerikansk par har også chance for medalje, da de tidligere juniorverdensmestre Lorraince McNamara og Quinn Carpenter deltager. Parret har haft lidt svingende resultater siden deres Junior VM-titel, men denne sæson lover godt med en sejr ved Lake Placid og sølv ved Ondrej Nepela Trophy.

Russiske Tiffany Zagorski og Jonathan Guerreiro tog en solid 8. plads i deres VM-debut tidligere på året. Parret er stille og roligt steget i rækkerne i russisk isdans, og nu er de blandt toppen. De har ikke konkurreret denne sæson endnu (med undtagelse af testløb), så deres form kan være svær at vurdere.

Mine forudsigelser
1. Madison Hubbell / Zachary Donohue USA
2. Charlene Guignard / Marco Fabbri ITA
3. Lorraine McNamara / Quinn Carpenter USA
4. Tiffany Zagorski / Jonathan Guerreiro RUS
5. Lilah Fear / Lewis Gibson GBR
6. Robynne Tweedale / Joseph Buckland GBR
7. Natalia Kaliszek / Maksym Spodyriev POL
8. Katharina Müller / Tim Dieck GER
9. Karina Manta / Joseph Johnson USA
10. Alexandra Nazarova / Maxim Nikitin UKR

Se flere detaljer her.

Skate America 2018 forudsigelser - Damer

Bradie Tennell udfører sit lange program ved Japan Open 2018.

Vi har et spændende felt hos damerne ved Skate America 2018, da vi har mere en håndfuld kandidater til podiet; de flestes øjne vil dog være på de tre regerende medaljetagere, som vender tilbage.

Forsvarende mester Satoko Miyhara er kendt for sin pålidelighed, og derfor er hun selvfølgelig favorit til at tage medalje igen - hvis ikke ligefrem tage guld igen. Hun begyndte sæsonen med en sejr ved US Classic og en individuel 3. plads ved Japan Open, men begge steder havde hun pop på salchow og underrotationer på sine kombinationer. Især hendes kroniske små spring kan gøre hende sårbar, så hendes rivaler har en chance for at slå hende.

Den amerikanske mester Bradie Tennell slog for alvor sit navn fast, da hun tog bronze her forrige år med to stærke løb, og derfra har hun været på en opadgående kurve. Amerikaneren er kendt for sine stabile spring, mens hun har måtte indhente mere på programkomponenterne. Ved sæsonåbneren Autumn Classic tog hun guld (foran Evgenia Medvedeva), men ved Japan Open havde hun nogle springfejl og tog en individuel 4. plads.

Også Kaori Sakamoto fik sit gennembrud forrige år, da hun tog sølv ved denne konkurrence. Hun mangler lidt polish på isen, men til gengæld har hun eksplosive spring, hvor underrotationer ikke er et issue. Hun havde en lidt skuffende sæsonstart med en 4. plads ved Lombardia Trophy, men hun kom igen ved Japan Open, hvor hun tog en individuel 2. plads.

Det bliver GP-debut for belgiske Loena Hendrickx, som havde flotte fremførelser forrige sæson og bl.a. tog en solid 9. plads ved VM. Det er sjældent at se en ikke-russisk løber med hendes sværhed, og hun er klart med i løbet om medaljer. Ved sæsonåbneren Nebelhorn Trophy tog hun bronze med høje scores.

Den tredje japaner Marin Honda har ikke helt levet op til det potentiale, som hun fremviste som junior; hun er en yderst elegant løber, men stabiliteten på springene har ikke været der. Hun træner nu under Rafael Arutunyan, og ved Nebelhorn Trophy blev det kun til en 6. plads efter et skuffende kort program - hendes friløb viste dog noget potentiale.

Russiske Sofia Samodurova har ikke været på de flestes radar, selvom hun (lidt uventet) vandt begge sine JGP'er forrige sæson. Hun skiller sig ikke meget fra mængden, men hun har fine og solide spring, og hun har en tendens til at overraske, når folk ikke forventer det. Det blev til sølv ved sæsonåbneren Lombardia Trophy.

Landsmand Polina Tsurskaya virkede så lovende som junior med sine enorme spring, men skader og vækst har gjorde hendes spring så ustabile, at selv underrotationer er blevet et problem. Hun begyndte sæsonen med en skuffende 4. plads ved Ondrej Nepela Trophy, men hun kan være en medaljetrussel, hvis hun løber rent.

Mine forudsigelser
1. Bradie Tennell USA
2. Satoko Miyahara JPN
3. Kaori Sakamoto JPN
4. Loena Hendrickx BEL
5. Sofia Samodurova RUS
6. Marin Honda JPN
7. Polina Tsurskaya RUS
8. Starr Andrews USA
9. Laurine Lecavelier FRA
10. Alaine Chartrand CAN
11. Megan Wessenberg USA

Se flere detaljer her.

Skate America 2018 forudsigelser - Herrer

Nathan Chen udfører sit lange program ved Japan Open 2018.

Herrernes felt ved Skate America 2018 virker toptungt, mens mange herrer i midten ligger meget tæt; alt kan dog ske, da mange favoritter på papiret har haft en dårlig sæsonstart.

Favorit er selvfølgelig den regerende verdensmester Nathan Chen, som forrige sæson også vandt begge sine GP'er og Finalen. Amerikaneren har et imponerende teknisk arsenal, da han har landet de fem forskellige quads, og det gør hans scoringspotentiale enormt. Denne sæson går han dog på Yale fuld tid, og det er uvist om han kan kombinere de to eliteniveauer; ved Japan Open endte han på en individuel 4. plads efter tre fald i friløbet.

En trussel til guldet kunne være veteranen Sergei Voronov, som plejer at gøre det godt ved GP'erne; forrige sæson vandt han NHK Trophy og tog en 4. plads ved Finalen. Russeren har kun middel programkomponenter, men med en solid quad tåloop (og forsøg på quad loop) er han medaljefavorit. Han begyndte sæsonen med sølv ved Ondrej Nepela Trophy.

Den anden amerikaner Vincent Zhou kan både vinde eller ende i bunden. Zhou tog en flot 6. plads ved OL, mens det kun blev en 14. plads ved VM. Han har dog døjet med skade, og ved US Classic blev det kun til en 4. plads - han vandt dog friløbet. Med sine mange quads kan han score højt på teknikken, men han skal undgå underrotationer.

Moris Kvitelashvili havde nogle skuffende placeringer ved OL og VM forrige sæson, men han har begyndt sæsonen solidt i Challenger Serien med en 4. og 3. plads. Hans styrke er de store spring, men han kan dog ofte poppe eller falde på disse.

Den regerende Junior VM-bronzevinder Matteo Rizzo kunne gang på gang levere solide programmer forrige sæson, og denne stabilitet tegner godt i et felt af upålidelige herrer. Han har dog ikke en ren quad i sit repertoire endnu, hvilket sænker hans scoringspotentiale.

De to canadiske herrer Nam Nguyen og Kevin Reynolds har længe kæmpet med at få deres ellers svære spring helt rundt og rene og samtidig deres grundløb i top, og det har medført skuffende resultater de seneste sæsoner. Nguyen kan måske være på vej op, da han vandt US Classic. Desværre måtte Reynolds nøjes med en 8. plads ved sin sæsonåbner.

Tjekkiske Michal Brezina har længe kæmpet med springstabiliteten, men vi så glimt af det forrige sæson bl.a. da han tog en 10. plads ved VM. Han startede sæsonen med sin første internationale medalje i lang tid, da han tog sølv ved US Classic.

Et stort spørgsmålstegn er Alexei Bychenko, som tog en flot og helt uventet 4. plads ved VM. Han er ikke den mest raffinerede herre på isen, men han lander som regel sine spring. Sæsonen begyndte dog ikke godt for ham, da han trak sig fra Finlandia Trophy efter en katastrofal 22. plads i det korte program.

Mine forudsigelser
1. Nathan Chen USA
2. Sergei Voronov RUS
3. Moris Kvitelashvili GEO
4. Vincent Zhou USA
5. Matteo Rizzo ITA
6. Nam Nguyen CAN
7. Michal Brezina CZE
8. Jimmy Ma USA
9. Julian Zhi Jie Yee MAS
10. Alexei Bychenko ISR
11. Kevin Reynolds CAN
12. Romain Ponsart FRA

Se flere detaljer her.

torsdag den 18. oktober 2018

Skate America 2018 forudsigelser - Parløb

Tarasova/Morozov ved VM 2018, hvor de tog sølv.

Konkurrencen ved Skate America 2018 løber af stablen med parløbernes event. Denne post-olympiske sæson (med tilhørende tilbagetrækninger, skader og split) medfører, at vi vil se mange ret uerfarne par i feltet; ét par skiller sig dog ud som de klare favoritter i Everett, Washington.

Storfavoritter er de regerende VM-sølvvindere Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov, som virkelig har chancen for at slå sig fast som sæsonens toppar. Den russiske duo har de store tekniske elementer til at score særdeles højt, og selvom de sjældent løber 100% fejlfrit, burde et jævnt løb fra parret være mere end nok til guldet her. De havde nogle fejl ved sæsonstarteren Finlandia Trophy, hvor de dog kunne tage sejren.

På papiret er de amerikanske mestre Alexa Knierim og Chris Knierim favoritter til sølvet, men ægteparret kan være noget så upålidelige på de tekniske elementer (især side-om-side spring), og det har bl.a. medført en skuffende 15. plads ved VM. Parret har sidenhed skiftet træner til den olympiske mester Aljona Savchenko, men forbedringer var endnu ikke til at se ved Nebelhorn Trophy, hvor de tog sølv efter to fejlfyldte løb.

Landsmænd Ashley Cain og Timothy LeDuc har til gengæld haft en flot sæsonstart med to sejre i Challenger Serien. De regerende Four Continents-sølvvindere forsøger svære side-om-side spring, og de får brug for disse, da deres parelementer ikke har helt samme kvalitet som de andre par i feltet.

Det relativt ukendte par Alisa Efimova og Alexander Korovin kan måske overraske igen; det russiske par begyndte nemlig sæsonen med en uventet sejr ved Nebelhorn Trophy. Parret har gode tekniske elementer, men deres programkomponenter holder deres scoringspotentiale tilbage, så de skal håbe på fejl fra favoritterne, hvis de vil på podiet igen.

Hold også øje med Annika Hocke og Ruben Blommaert, som havde flotte løb sidste sæson, hvor de bl.a. tog en solid 13. plads ved VM. Det tyske par virkede på en stejl opadgående kurve, men deres nuværende form er ukendt, da de som det eneste par i feltet ikke har gjort deres sæsondebut endnu.

Mine forudsigelser
1. Evgenia Tarasova / Vladimir Morozov RUS
2. Alexa Scimeca Knierim / Chris Knierim USA
3. Ashley Cain / Timothy LeDuc USA
4. Alisa Efimova / Alexander Korovin RUS
5. Annika Hocke / Ruben Blommaert GER
6. Minerva Fabienne Hase / Nolan Seegert GER
7. Evelyn Walsh / Trennt Michaud CAN
8. Nica Digerness / Danny Neudecker USA

Se flere detaljer her.

onsdag den 17. oktober 2018

Skate America 2018 - tidsplan



Så er den rigtig, rigtige sæsonstart her! ISU Grand Prix of Figure Skating for sæson 2018/19 begynder med Skate America 2018, som finder sted 19.-21. oktober i Everett, Washington, USA. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Tidsplan, dansk tid (Everett, WA er 9 timer bagud)

Lørdag den 20. oktober
04:30-05:37 - Parløb: kort program
06:00-07:33 - Herrer: kort program
-------------------------------------------
22:10-23:27 - Parløb: langt program

Søndag den 21. oktober
00:03-01:52 - Herrer: langt program
-------------------------------------------
04:19-05:52 - Damer: kort program
06:10-07:30 - Isdans: rytmedans
-------------------------------------------
20:00-21:31 - Isdans: fridans
22:03-23:52 - Damer: langt program

Mandag den 22. oktober
03:15-05:45 - Gala opvisning

Se det på TV og internet?
Eurosport 1 og Eurosport 2 har rettighederne til Grand Prix serien. De vil ikke vise hele Skate America på TV, men så vidt jeg kan se vil Eurosport 2 vise lørdag aften live, mens Eurosport 1 søndag aften live. Andre dele bliver replay, men tv-programmet ændrer sig løbende.

Se flere detaljer her.

Grand Prix i kunstskøjteløb 2018/19



Så begynder sæsonen for alvor, da ISU Grand Prix of Figure Skating 2018/19 begynder denne uge. Som altid vil der være seks events, og disse vil kulminere i Finalen til december. Denne sæson er en smule anderledes, da Kina har fravalgt at afholde Cup of China; i stedet har Finland tilbudt at være vært for en Grand Prix i Helsinki.

Skate America 
19.-21. oktober 2018
Everett, WA, USA

Skate Canada International
26.-28. oktober 2018
Laval, QC, Canada

GP Helsinki
2.-4. november 2018
Helsinki, Finland

NHK Trophy
9.-11. november 2018
Hiroshima, Japan

Rostelecom Cup
16.-18. november 2018
Moskva, Rusland

Internationaux de France
23.-25. november 2018
Grenoble, Frankrig

Junior & Senior Grand Prix of Figure Skating Final
6.-9. december 2018
Vancouver, BC, Canada

Se flere detaljer her.

tirsdag den 16. oktober 2018

Junior Grand Prix Final 2018/19 deltagerne er...

Kostiukovich/Ialin, Akhanteva/Kolesov og Feng/Nyman er videre til Finalen.

Sæsonens syv Junior Grand Prix'er er ovre, og vi må nu vente to måneder på at se dem igen til Finalen; ISU Junior & Senior Grand Prix of Figure Skating Final 2018/19 finder nemlig sted 6.-9. december i Vancouver, Canada.

Top 6 i hver disciplin er gået videre til Finalen, og det er den eneste gang vi får set topløberne head-to-head inden Junior VM - hvis man ikke medregner de russiske juniormesterskaber 😉. Rusland har atter domineret JGP'erne, og denne gang har de snuppet 14 (ud af 24) pladser ved Finalen.

(*) betegner, om løberen/parret har kvalificeret sig til JGPF før.

Herrer
Q1. Petr Gumennik RUS - 30
Q2. Camden Pulkinen USA - 28*
Q3. Adam Siao Him Fa FRA - 26
Q4. Tomoki Hiwatashi USA - 26
Q5. Andrew Torgashev USA - 24*
Q6. Koshiro Shimada JPN - 24

Reserve
Q7. Stephen Gogolev CAN - 22
Q8. Kirill Iakovlev RUS - 22
Q9. Yuma Kagiyama JPN - 22

Damer
Q1. Alexandra Trusova RUS - 30*
Q2. Alena Kostornaia RUS - 30*
Q3. Anna Shcherbakova RUS - 30
Q4. Anastasia Tarakanova RUS - 28*
Q5. Yelim Kim KOR - 26
Q6. Alena Kanysheva RUS - 26

Reserve
Q7. Anna Tarusina RUS - 26
Q8. Young You KOR - 20
Q9. Rion Sumiyoshi JPN - 20

Parløb
Q1. Anastasia Mishina / Aleksandr Galliamov RUS - 30
Q2. Polina Kostiukovich / Dmitrii Ialin RUS - 28
Q3. Kseniia Akhanteva / Valerii Kolesov RUS - 26
Q4. Apollinariia Panfilova / Dmitry Rylov RUS - 26*
Q5. Anastasia Poluianova / Dmitry Sopot RUS - 22*
Q6. Sarah Feng / TJ Nyman USA - 16

Reserve
Q7. Laiken Lockley / Keenan Prochnow USA - 14
Q8. Rika Miura / Shoya Ichihashi JPN - 13
Q9. Patricia Andrew / Paxton Fletcher CAN 13

Isdans
Q1. Arina Ushakova / Maxim Nekrasov RUS - 30*
Q2. Elizaveta Khudaiberdieva / Nikita Nazarov RUS - 30
Q3. Avonley Nguyen / Vadym Kolesnik USA - 28
Q4. Sofia Shevchenko / Igor Eremenko RUS - 28*
Q5. Marjorie Lajoie / Zachary Lagha CAN - 28*
Q6. Maria Kazakova / Georgy Reviya GEO - 26

Reserve
Q7. Polina Ivanenko / Daniil Karpov RUS - 24
Q8. Elizaveta Shanaeva / Devid Naryzhnyy RUS - 22
Q9. Darya Popova / Volodymyr Byelikov UKR - 20

Se flere detaljer her.