lørdag den 8. februar 2014

Vinter OL 2014 holdkonkurrence: Top 5 nationer til finalen

Så blev de korte programmer og danse ved holdkonkurrencen udført, og som tidligere nævnt går top 5 videre til det lange program og fridans (parløbernes lange program blev afholdt straks efterfølgende).

Holdresultat efter kort program/dans (damer+herrer+parløb+isdans)
1. Rusland 10+9+10+8 = 37
2. Canada 6+8+9+9 = 32
3. USA 7+4+6+10 = 27
4. Japan 8+10+3+3 = 24
5. Italien 9+1+7+6 = 23
------------------------------
6. Frankrig 5+6+4+7 = 22
7. Kina 4+7+8+1 = 20
8. Tyskland 2+5+5+5 = 20
9. Ukraine 3+3+2+2 = 10
10. Storbritannien 1+2+1+4 = 8

Se flere detaljer her.

Lipnitskaia's sejr øger russisk føring før holdfinalen

Julia Lipnitskaia slutter sit kort program til "You Don't Give Up on Love" (foto: Getty).

Damerne skulle også løbe deres korte programmer ved holdkonkurrencen Vinter OL 2014, således at top 5 - der går videre til det lange program/fridans - kunne findes.

Europamester og hjemmefavorit Julia Lipnitskaia var nerver af stål som altid, da hun leverede et rent program med triple lutz-triple tåloop, double axel og triple flip samt sine signatur smidige level 4 piruetter. Et nyt personligt bedste på 72.90 point betød, at Rusland kvalificerede sig til det næste segment som top-seed.

Carolina Kostner løb et utroligt elegant program, der fremviste hendes strålende grundløb og lange linjer. Både triple tåloop-triple tåloop, triple loop og double axel blev udført rent, men hun tabte point til Lipnitskaia, da to piruetter kun blev tildelt level 3 (foruden lavere GOE). Et nyt personligt bedste på 70.84 point gav hende en 2. plads, og de tilhørende 9 point betød, at Italien akkurat klemte sig ind i finalen.

Favorit Mao Asada havde en dårlig start, da hun faldt på sin triple axel, som blev nedgraderet. Hun kom dog godt igen og landede både triple flip og triple loop-double loop rent. Sæsonens laveste score på 64.07 point betød en lidt skuffende 3. plads, men Japan er også videre til finalen.

Ashley Wagner lagde ud med sin triple flip-triple tåloop, men tåloopen var en smule på to fødder og blev kendt underroteret. Resten af programmet var dog uden fejl. En score på 63.10 point gav hende en 4. plads.

Den første på isen var Kaetlyn Osmond, som dog løb et rent program med bl.a. triple tåloop-triple tåloop og triple flip. Et sæsons bedste på 62.54 point og en tilhørende 5. plads holdte Canada på en solid 2. plads mod finalen.

Resultat - hold damer kort program
1. Julia Lipnitskaia RUS - 72.90
2. Carolina Kostner ITA - 70.84
3. Mao Asada JPN - 64.07
4. Ashley Wagner USA - 63.10
5. Kaetlyn Osmond CAN - 62.54
6. Mae Berenice Meite FRA - 55.45
7. Kexin Zhang CHN - 54.58
8. Natalia Popova UKR - 53.44
9. Nathalie Weinzierl GER - 52.16
10. Jenna McCorkell GBR - 50.09

Se flere detaljer her.

Davis/White vinder kort dans i OL holdkonkurrence

Davis og White udfører Finnsteppen i deres korte dans til My Fair Lady (foto: Getty).

Andendagen af holdkonkurrencen ved Vinter OL 2014 begyndte med isdansernes korte dans, og med alle de store navne til stede blev det er preview på, hvad vi vil se i den individuelle konkurrence.

Sidst på isen, men der var aldrig nogen tvivl at spore hos favoritter Meryl Davis og Charlie White, som løb en let, ubesværet og liflig kort dans. Trinsekvensen uden hold samt én Finnstep sekvens blev tildelt level 3, mens resten af elementer fik level 4. En SD score på 75.98 point betød en nødvendig sejr til USA.

Rivaler Tessa Virtue og Scott Moir udviste også deres smukke isdansekvaliteter, men som så mange gange denne sæson havde Virtue problemer med deres twizzles: hun var ude af balance på det andet sæt, og hele elementet blev kun tildelt level 3. De tog en 2. plads med 72.98 point.

Hjemmefavoritter Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev løb en fin kort dans, hvor de leverede alle elementer med god skarphed. Ligesom de to ovenstående par opnåede to elementer også level 3, resten level 4. Et nyt personligt bedste på 70.27 point og en 3. plads betød, at Team Rusland kunne holde sig på en 1. plads.

Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat opnåede dagens bedste levels med fire level 4 elementer - han snublede lidt på udgangen af deres trinsekvens uden hold, som blev tildelt level 3. Franskmændene tog en 4. plads, hvilket skyldes en del lavere programkomponenter end russerne.

Italienske Anna Cappellini og Luca Lanotte havde ingen øjensynlige større fejl, men hele to trinsekvenser opnåede kun level 2, hvilket medførte en fjern 5. plads.

Resultat - hold isdans kort dans
1. Meryl Davis / Charlie White USA - 75.98
2. Tessa Virtue / Scott Moir CAN - 72.98
3. Ekaterina Bobrova / Dmitri Soloviev RUS - 70.27
4. Nathalie Pechalat / Fabian Bourzat FRA - 69.15
5. Anna Cappellini / Luca Lanotte ITA 64.92
6. Nelli Zhiganshina / Alexander Gazsi GER - 58.04
7. Penny Coomes / Nicholas Buckland GBR - 52.93
8. Cathy Reed / Chris Reed JPN - 52.00
9. Siobhan Heekin-Canedy / Dmitri Dun UKR - 49.19
10. Xintong Huang / Xun Zheng CHN - 47.88

Se flere detaljer her.

fredag den 7. februar 2014

Vinter OL 2014 holdkonkurrence: Startrækkefølge for isdans kort dans og damer kort program

Herrernes og parløbernes korte program ved holdkonkurrencen er slut, og konkurrencen fortsætte i morgen. Og i dag blev holdopstillingen for isdansernes korte danse og damernes korte programmer annonceret.

I isdans vælger alle nationer at stille op med deres toppar - selv Frankrig og Italien stiller op med individuelle medaljekandidater, omend det er uvist om de også vil løbe en evt. fridans.

I damer er den eneste nyhed, at Carolina Kostner løber det korte program - måske for at få de værste olympiske nerver væk? Marchei var dog at spotte i gårsdagen Kiss & Cry, så hun løber nok et evt. langt program. Kexin Zhang løber for Kina, så man må konkludere at Zijun Li vælger at fokusere på den individuelle konkurrence.

Isdans
StN.NameNation
  Warm-Up Group 1 
1HUANG Xintong / ZHENG Xun

CHN
2HEEKIN-CANEDY Siobhan / DUN Dmitri

UKR
3REED Cathy / REED Chris

JPN
4ZHIGANSHINA Nelli / GAZSI Alexander

GER
5COOMES Penny / BUCKLAND Nicholas

GBR
  Warm-Up Group 2 
6PECHALAT Nathalie / BOURZAT Fabian

FRA
7CAPPELLINI Anna / LANOTTE Luca

ITA
8BOBROVA Ekaterina / SOLOVIEV Dmitri

RUS
9VIRTUE Tessa / MOIR Scott

CAN
10DAVIS Meryl / WHITE Charlie

USA

Damer
StN.NameNation
  Warm-Up Group 1 
1OSMOND Kaetlyn

CAN
2ZHANG Kexin

CHN
3McCORKELL Jenna

GBR
4POPOVA Natalia

UKR
5WEINZIERL Nathalie

GER
  Warm-Up Group 2 
6MEITE Mae Berenice

FRA
7WAGNER Ashley

USA
8LIPNITSKAYA Yulia

RUS
9ASADA Mao

JPN
10KOSTNER Carolina

ITA

Se flere detaljer her.

Flagbærere ved Vinter OL 2014

Generalprøve til åbningsceremonien ved Fisht Olympic Stadium (foto: AP).

Konkurrencen ved Vinter OL 2014 er nok allerede begyndt, men åbningsceremonien er i dag! Måske har forberedelser ikke været optimale for værtsnationen, men forhåbentlig vil der i åbningsceremonien stadig komme et indslag med kunstskøjteløb, nu hvor vi befinder os i Rusland.

Highlight (for mig) vil altid være indmarchen, og denne gang har en håndfuld kunstskøjteløbere fået æren af at være flagbærer. Lande går i russisk alfabetisk rækkefølge, omend Grækenland altid går først og værtsnation (Rusland) går sidst.

31. Spanien - Javier Fernandez (herre singles)
38. China - Jian Tong (parløb) 
42. Litauen - Deividas Stagniunas (isdans)
73. Tyrkiet - Alper Uçar (isdans)
76. Filippinerne - Michael Christian Martinez (herre singles)*

*Martinez er den eneste deltager fra Filippinerne, så jeg antager/har hørt rygter, at han vil bære flaget. 

Update: Tyrkiet tilføjet.

Se det på TV
DR1 viser åbningsceremonien live fra 17:05-18:30, mens DR2 viser live fra 18:25-20:00.

Kilde: oversigt i Wikipedia

torsdag den 6. februar 2014

Vinter OL 2014 - Holdstilling efter herrer og parløb kort program

Volosozhar og Trankov fejrer Ruslands førsteplads i holdkonkurrencen (foto: Getty).

Herrerne og parløberne har løbet deres korte programmer ved holdkonkurrencen i Vinter OL 2014 i Sochi, og allerede nu ser det ud til, at Rusland og Canada (som forventet) vil komme til at slås om guldet. Kina og Japan ligger også højt, men de vil formentlig falde efter isdansernes konkurrence.

Skuffende er USA helt nede på en 7. plads, med de vil uden tvivl rykke efter isdans. Dog skal de stadig prøve at mindske skader hos herrer, parløb og damer hvis de vil have bronze (måske endda bare top 5).

P.S. Adskillige tie-breakere finder sted, men den relevante indtil nu er blot samlede pointscore (ikke placeringspoint), da kun to segmenter er blevet løbet.

Holdstilling
RankTeamNationTotal PointsLadies Men Pairs Ice Dance
1Russian Federation

RUS
19

9
10


2Canada

CAN
17

8
9


3People's Republic of China

CHN
15

7
8


4Japan

JPN
13

10
3


5Germany

GER
10

5
5


6France

FRA
10

6
4


7United States of America

USA
10

4
6


8Italy

ITA
8

1
7


9Ukraine

UKR
5

3
2


10Great Britain

GBR
3

2
1



Se flere detaljer her.

Volosozhar/Trankov vinder parløbernes korte program i holdkonkurrencen

Volosozhar og Trankov fejrer endnu et vellykket kort program (foto: Getty).

Den første dag af holdkonkurrencen ved Vinter OL 2014 sluttede med parløbernes korte programmer, hvor vi havde adskillige stærke løb fra favoritterne.

Der var ingen tvivl at spore hos Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov, som leverede et så godt som rent program med en enorm triple twist, side-om-side triple tåloop og kast triple loop. Alle elementer modtog derudover level 4. Parret vandt overbevisende det korte program med en score på 83.79 point, hvilket giver Rusland 10 point.

Også Meagan Duhamel og Eric Radford løb nær uden fejl med bl.a. triple twist og kast triple lutz. Kun deres side-om-side triple lutzer var en smule usynkrone. Canadierne tog en fin 2. plads med 73.10 point.

Kinesiske Cheng Peng og Hao Zhang leverede et rent program med store tekniske elementer, der bl.a. gjaldt side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple loop. Et nyt personligt bedste på 71.01 point gav dem en 3. plads.

Stefania Berton og Ondrej Hotarek havde en lidt lav triple twist, men ellers leverede de både triple tåloops, kast triple loop og løft med sikkerhed. Et nyt personligt bedste på 70.31 point betød, at de med deres placering kunne give Italien 7 tiltrængte point.

Efter Abbott's nedsmeltning hos herrerne havde Marissa Castelli og Simon Shnapir virkelig brug for et stærkt program. Desværre havde de begge problemer med side-om-side triple salchow, men resten af deres elementer var rene, og deres 5. plads var nok det bedste de kunne have håbet på uanset hvad.

Maylin Wende og Daniel Wende løb et nær rent program, omend de kun forsøgte double twist, og han vendte ret hurtigt ud af triple tåloop. Tyskerne tog en 6. plads.

Det var en dårlig start for Vanessa James og Morgan Cipres. Hun styrtede næsten på triple twist, hvilket nok medvirkede til hendes efterfølgende fald på side-om-side triple tåloop. Franskmændene tog en lidt skuffende 7. plads.

Resultat - hold parløb kort program
1. Tatiana Volosozhar / Maxim Trankov RUS - 83.79
2. Meagan Duhamel / Eric Radford CAN - 73.10
3. Cheng Peng / Hao Zhang CHN - 71.01
4. Stefania Berton / Ondrej Hotarek ITA - 70.31
5. Marissa Castelli / Simon Shnapir USA - 64.25
6. Maylin Wende / Daniel Wende GER - 60.82
7. Vanessa James / Morgan Cipress FRA - 57.45
8. Narumi Takahashi / Ryuichi Kihara JPN - 46.56
9. Julia Lavrentieva / Yuri Rudyk UKR - 46.34
10. Stacey Kemp / David King GBR - 44.70

Se flere detaljer her.

Hanyu scorer 10 point til Team Japan efter herrernes korte program

Team Japan venter på Yuzuru Hanyus score i Kiss & Cry (foto: Getty)

Konkurrencen i kunstskøjteløb ved Vinter OL 2014 begyndte i dag med herrernes korte programmer i holdkonkurrencen, og som så ofte var der både nogle som leverede over og under forventning.

Gennem hele sit program virkede Yuzuru Hanyu ganske afslappet, mens han fik landet quad tåloop, triple axel og triple lutz-triple tåloop. Programmet var fejlfrit, omend kombination var mindre end han er i stand til. Med en score på 97.98 point vandt han det korte program, hvilket giver Japan 10 point.

Legendariske Evgeni Plushenko beviste, hvorfor han bliver kaldt legendarisk. Han lagde ud med en quad tåloop-triple tåloop. Han var lidt forlæns på triple axelen, men hans solo triple lutz var fin, og publikum gik amok under trinsekvensen. Han tog en 2. plads med 91.39 point.

Småfavorit Patrick Chan havde et par problemer: han var meget forlæns på sin quad tåloop og fik kun tilføjet en double tåloop. Derudover var der step-out på triple axel, og selv den rene triple lutz var ikke så sikker som normalt. Stærke trin, piruetter og programkomponenter betød stadig 89.71 point og en 3. plads.

Han Yan lagde ud med en stor triple axel og fulgte op med en ren quad tåloop. Den eneste fejl kom, da han måtte sætte foden hurtigt ned på en lidt besværet triple lutz-triple tåloop kombination. En score på 85.52 point gav ham en fin 4. plads.

Lidt mere konservativt kom det fra Florent Amodio, som triplede sin planlagte quad salchow. Resten af springene var dog rene. Peter Liebers leverede sit hidtil bedste med bl.a. quad tåloop-double tåloop. De to herrer tog scoremæssigt en tæt 5.- og 6. plads, men forskellen blev dog større, da kun placering gælder.

Dagens skuffelse kom fra Jeremy Abbott, hvor det var nedsmeltning a la Vancouver igen. Han faldt på en underroteret quad tåloop og singlede sin planlagt triple axel. Derudover blev komboen kun til en triple lutz-double tåloop. Han er nede på en fjern 7. plads, og dermed er USA's guldchancer nok definitivt ovre.

Resultat - hold herrer kort program
1. Yuzuru Hanyu JPN - 97.98
2. Evgeni Plushenko RUS - 91.39
3. Patrick Chan CAN - 89.71
4. Han Yan CHN - 85.52
5. Florent Amodio FRA - 79.93
6. Peter Liebers GER - 79.61
7. Jeremy Abbott USA - 65.65
8. Yakov Godorozha UKR - 60.51
9. Matthew Parr GBR - 57.40
10. Paul Bonifacio Parkinson ITA - 53.94

Se flere detaljer her.