Jeg har ikke fået blogget så meget på det seneste, og det bliver endnu sjældnere (hvis overhovedet) den kommende måned, da jeg tager på ferie i dag! Jeg er ikke hjemme i hele juli, så off-season nyheder i denne tid vil være sparsomme.
Håber at I andre nyder sommeren, hvad enten I slapper af eller knokler på arbejdet. Og husk, kunstskøjteløberne befinder sig sikkert lige nu i en kold skøjtehal, hvor de forbereder sig til næste sæson.
fredag den 28. juni 2013
torsdag den 27. juni 2013
Ashley Wagner træner deltid med Rafael Arutunian
![]() |
| Ashley Wagner ved U.S. Nationals 2013, hvor hun forsvarede sin titel. (Foto: Getty) |
Den amerikanske mester Ashley Wagner har fået rykket en del om på sit coaching team på det seneste. Første "droppede" hendes koreograf Phillip Mills hende pga. kreative uoverensstemmelser, og så bekendte træner John Nicks, at han ikke længere vil rejse med hende til konkurrencer.
Hun har dog fået fat i en ny del-træner: Rafael Arutunian, der også holder til i Californien. Han er lidt kendt som en spring-specialist, så måske Wagner vil prøve de svære kombinationer til næste sæson, hvor hun håber på en plads til Vinter OL.
Kilde: icenetwork
Etiketter:
Ashley Wagner,
damer
fredag den 21. juni 2013
Musik update: Alexandra Paul & Mitchell Islam
| Paul/Islam udfører deres fridans ved de canadiske mesterskaber 2013. (Foto: Reuters) |
Canadiske Alexandra Paul og Mitchell Islam har kæmpet med pålideligheden på de tekniske elementer - senest ved de canadiske mesterskaber 2013, hvor et fald i fridansen skubbede dem ned på en skuffende 4. plads. Potentialet for en Vinter OL-plads er dog stadig til stede.
Deres korte dans er til forskellige stykker fra musicalen Crazy for You med musik af George Gershwin. Parret vil foruden Finn Step inkorporere rytmerne quickstep og foxtrot. Fridansen vil være til soundtracket til den Madonna-instruerede film W.E. med musik af Abel Korzeniowski.
Parret er blevet tildelt en Grand Prix, Skate Canada.
Kilde: facebook
Etiketter:
isdans,
musik,
Paul/Islam
onsdag den 19. juni 2013
De tekniske minimumsscores for sæson 2013/14
De tekniske minimumsscores for ISU mesterskaberne og Vinter OL sæson 2013/14 er blevet offentliggjort.
EM / Four Continents / Vinter OL
Herrer SP 25.00 FS 45.00
Damer SP 20.00 FS 36.00
Parløb SP 20.00 FS 36.00
Isdans SD 18.00 FD 28.00
Junior VM*
Herrer SP 20.00 FS 40.00
Damer SP 20.00 FS 35.00
Parløb SP 20.00 FS 30.00
Isdans SD 18.00 FD 28.00
VM
Herrer SP 34.00 FS 63.00
Damer SP 26.00 FS 46.00
Parløb SP 24.00 FS 41.00
Isdans SD 28.00 FD 38.00
*kan kun opnås ved junior konkurrencer
Som det kan ses, så er kravene til VM højere end ved Vinter OL. Minimumsscores skal være opnået den nuværende (2013/14) eller forudgående (2012/13) sæson.
Kilde: isu.org
EM / Four Continents / Vinter OL
Herrer SP 25.00 FS 45.00
Damer SP 20.00 FS 36.00
Parløb SP 20.00 FS 36.00
Isdans SD 18.00 FD 28.00
Junior VM*
Herrer SP 20.00 FS 40.00
Damer SP 20.00 FS 35.00
Parløb SP 20.00 FS 30.00
Isdans SD 18.00 FD 28.00
VM
Herrer SP 34.00 FS 63.00
Damer SP 26.00 FS 46.00
Parløb SP 24.00 FS 41.00
Isdans SD 28.00 FD 38.00
*kan kun opnås ved junior konkurrencer
Som det kan ses, så er kravene til VM højere end ved Vinter OL. Minimumsscores skal være opnået den nuværende (2013/14) eller forudgående (2012/13) sæson.
Kilde: isu.org
Musik update og programdebut: Zijun Li
![]() |
| Zijun Li udfører sin himmelpiruette i det lange program ved VM 2013. (Foto: AP) |
16-årige kinesiske Zijun Li havde sin første seniorsæson forrige sæson, og selvom hun holdte sig en smule under radaren, var hendes fremførelser solide. Det var VM 2013, hvor hun gjorde sit store gennembrud, da hun leverede det fjerdebedste lange program med 127.54 point - samlet blev det til en 7. plads.
Hendes nye korte program er til "Danzarin" af Tango Lorca, og hun debuterede programmet ved isshowet Gangzhou Show (se her). Det lange program er igen til en ballet; denne gang er det til "Coppélia" af Léo Delibes.
Begge programmer er koreograferet af Lori Nichol, som faktisk tidligere har koreograferet programmer med samme stykker musik til Mirai Nagasu (se SP og FS). Lad os håbe, at Li's programmer ikke bliver tro kopier.
Det nye gala program er til The Sound of Music (se her).
Li skal deltage i Grand Prix'erne Cup of China og NHK Trophy.
Etiketter:
damer,
Mirai Nagasu,
musik,
Zijun Li
Musik update: Han Yan
![]() |
| Han Yan udfører sit korte program ved World Team Trophy 2013. (Foto: Getty) |
Juniorverdensmesteren fra 2012, Han Yan, gjorde sin ISU senior mesterskabsdebut forrige sæson, hvor han imponerede alle med bronze ved Four Continents 2013.
Han Yan bevæger sig fra væk krigshestene og prøver noget lidt mere specielt til olympiske sæson. Det korte program er til "Minor Waltz" fremført af Laurent Korcia samt "Viper's Drag" fremført af Nigel Kennedy. Yan fortæller, at programmet vil handle om en dreng, som forelsker sig i en pige, og derfor gøre nogle "skøre" ting.
Det lange program er til "Gourmet Valse Tartare" fra filmen Hannibal samt "An der schönen blauen Donau" af Johan Strauss II. Man må antage, at dette program er en smule mere dystert end det korte. Begge programmer er koreograferet af Lori Nichol, som også koreograferer for Yan's idol, Patrick Chan.
Yan gør sin senior Grand Prix debut ved Cup of China og Trophée Eric Bompard.
Kilde: sina 1 2
tirsdag den 18. juni 2013
Marina Anissina gør comeback?!
![]() |
| Anissina og Peizerat ved Vinter OL 2002, hvor de tog guld. |
Det lyder som en aprilsnar, men min kalender siger altså juni.
Marina Anissina har fortalt R-Sport, at hun agter at gøre sit comeback den kommende sæson, hvor målet er Vinter OL 2014, som afholdes i hendes hjemland Rusland.
Russisk-fødte Anissina (kendt for sit ildrøde hår) løb isdans med franske Gwendal Peizerat, og sammen repræsenterede de Frankrig. De vandt guld ved Vinter OL 2002 i Salt Lake City og trak sig følgende fra konkurrencer. Sidenhen har de skøjtet i shows, og Anissina bor nu i Moskva med sin mand og to børn.
Angiveligt har den franske skøjteunion samt det franske sportsministerium ikke været tilfredse med Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat's 6. plads ved VM 2013, og de gav derfor Anissina tilbuddet om at vende tilbage.
Hvad der får den franske skøjteunion til at tro, at Anissina/Peizerat kan toppe Pechalat/Bourzat's resultat er et meget godt spørgsmål. Her er et par grunde:
- Tid. Vinter OL 2014 er om knap 8 måneder, og (succesfulde) comebacks fra længere tids pause har vist sig at tage længere tid.
- Parret har ikke deltaget i konkurrencer i 11 år, og meget har ændret sig siden i isdans. De løb under 6.0 systemet, men IJS er et helt andet væsen. Det vil ikke være nådig på tekniske mangler.
- Hun er 37 år, og han er 41 år. Selvom vi taler om isdans, er det stadig en høj alder, og isdansepar er generelt yngre under det nye system.
- Hun MANGLER stadig at finde en partner. Hun håber på Peizerat, men har faktisk ikke talt med ham endnu.
Anissina får ikke meget forståelse fra landsmænd og isdansere Nikolai Morozov, Alexander Zhulin og Ilia Averbukh, på trods af at målet "blot" er deltagelse ved Vinter OL.
Hvad tror du? Er hun reel, eller det blot et pr-stunt?
Kilde: Ria Novosti
onsdag den 12. juni 2013
Musik update: Cheng Peng og Hao Zhang
![]() |
| Peng/Chen udfører en parpiruette i det lange program ved VM 2013. (Foto: Getty) |
Det relativt nye kinesiske par Cheng Peng og Hao Zhang gjorde deres debut forrige sæson, og det blev blandt andet til en 11. plads ved VM 2013.
Parret har valgt noget musik, der emmer af Kina, til den olympiske sæson. Deres korte program er til musik fra filmen "Crouching Tiger, Hidden Dragon". Det lange program er til klassikeren, næsten alle kinesiske skøjteløber har løbet til: "Yellow River Concerto". Begge programmer er koreograferet af Lori Nichol.
Parret har to Grand Prix'er back-to-back: Cup of China og NHK Trophy.
Kilde: sina (kinesisk)
Etiketter:
musik,
parløb,
Peng/Zhang
Abonner på:
Opslag (Atom)
+3.jpg)
.jpg)
.jpg)

+3.jpg)