lørdag den 23. juni 2012

Musik update: Evgeni Plushenko

Evgeni Plushenko, Alexei Mishin og Kenji Miyamoto.

Evgeni Plushenko fortsætter sit comeback mod Vinter OL 2012 i hjemlandet, og selv ikke en knæoperation tilbage i februar ser ud til at kunne stoppe den 29-årige regerende Europamester. Ifølge træner Alexei Mishin er Plushenko fuldstændig rask og i god form.

Den kommende sæson har Plushenko valgt at arbejde med nye koreografere. Pasquale Camerlengo fløj til Moskva i april for at arbejde med hans programmer. Musikken til det korte program er vist endnu ikke offentliggjort. Lige nu er Plushenko i Italien for at få koreograferet sit lange program, som er til Nino Rotas musik til "Romeo & Juliet". Koreograf er japanske Kenji Miyamoto, som tidligere har koreograferet for Daisuke Takahashi og Akiko Suzuki.

Plushenko er ikke på deltagerlisten til Grand Prix'erne, omend der er en TBA ved Rostelecom Cup.

Kilde: RIANOVOSTI

søndag den 17. juni 2012

Samuel Contesti trækker sig tilbage

Samuel Contesti ved sin sidste konkurrence VM 2012, hvor han endte på en 10. plads. (Foto: Getty Images)

Italiens topløber i herrernes disciplin, 29-årige Samuel Contesti, har valgt at trække sig tilbage. Hans nuværende skøjtebane vil ikke være en mulig hjemmebane for Contesti den kommende sæson, og som følge deraf har han valgt at stoppe karrieren. Han vil nu i stedet undervise i kunstskøjteløb og fokusere på familien (han venter sit andet barn med sin hustru/træner, Geraldine Zulini).

Franskfødte Contesti har repræsenteret Italien siden 2007, og hans bedste sæson kom i 2008/09 hvor han vandt EM-sølv og en tog en 5. plads ved VM. Derudover har han 5 nationale titler på resumeet.

Contestis tilbagetrækning betyder, at det vil blive en plads ledig ved Cup of China og Trophée Bompard.

Kilde: www.gazzetta.it (italiensk)

lørdag den 16. juni 2012

Update om ISU Kongressen

Den 54. ISU kongres er lige overstået i Kuala Lumpur, og der har som sædvanligt været en del forslag til afstemning. Flere detaljer vil komme senere på deres hjemmeside, men her er overskrifterne på de største vedtagne ændringer vi vil se i kunstskøjteløb:

Minimumsalder
Minimumsalderen er blevet gjort ens for ALLE seniorkonkurrencer - den er nu 15 år (før kunne 14-årige deltage i Grand Prix'erne og senior B). Denne regel vil første indtræde efter Vinter OL 2014, altså i sæson 2014/15. Der er også kommet mindre ændringer for alderskravene i junior og novice.

Ekstra level
Der er indført en ekstra level - base level - således at man kan opnå level 0 til 4 for et element, alt efter hvor mange features man har fået kredit for.

Vokal
Udover isdans vil det nu også være tilladt at benytte musik med vokaler i singles og parløb. Dette er muligt fra sæson 2014/15.

Kvalifikation
Kvalifikationsrunderne ved ISU mesterskaberne er igen blevet fjernet. Ligesom ved ISU mesterskaberne vil kun top 16 i parløb og top 20 i isdans gå videre til det lange program/fridansen ved Vinter OL.

Kilde: isu.org

Shen og Zhao trækker sig fra scenen

Shen og Zhao har dedikeret de to forrige sæsoner på isshows. (Foto: Getty Images)

De olympiske mestre i parløb Xue Shen og Hongbo Zhao annoncerede i mandags i forbindelse med isshowet "Artistry On Ice", at de endegyldigt trækker sig fra isen. Parret trak sig fra konkurrencer efter deres guldsejr ved Vinter OL 2012, men de har sidenhen været aktive i diverse isshows - dette er nu også fortid.

Nu vil ægteparret i stedet fokusere på at træne og promovere kinesisk kunstskøjteløb og formentlig starte en familie. 33-årige Shen og 38-årige Zhao er med deres 3 VM-titler og 3 OL-medaljer (2 bronze, 1 guld) Kinas hidtil mest succesfulde kunstskøjteløbere.

Kilde: CRI

fredag den 15. juni 2012

Daisuke Takahashi og Nikolai Morozov

Den regerende VM sølvvinder Daisuke Takahashi har offentliggjort, at han genoptager samarbejdet med sin tidligere træner Nikolai Morozov. Der gik rygter om, at Nikolai Morozov ville blive Takahashis nye træner, men til mange kunstskøjteløbfans lettelse beholder han Utako Nagamitsu som sin primære træner - Morozov har fået tildelt rollen som rådgiver.

Takahashi trænede under Morozov fra 2005 til 2008, men duoen splittede pga. agentstridigheder og efter at Morozov begyndte at træne rivalen Nobunari Oda.

Det var Morozov, som tog kontakten til Takahashi igen og efter megen overvejelse blev det til et ja fra japaneren. Med det kommende Vinter OL i Rusland virker det heller ikke helt som et dumt valg. Morozov, som koreograferede Takahashi legendariske hip hop "Swan Lake" program, vil formentlig ikke koreografere for Takahashi denne sæson - den endelig koreograf er endnu ikke fundet.



Kilde: icenetwork.com

torsdag den 14. juni 2012

Tobias/Stagniunas bliver hos Shpilband

Så er alle børnene efter Igor Shpilband og Marina Zoueva træner-skilsmissen vist blevet fordelt.

Det litauiske isdansepar Isabella Tobias og Deividas Stagniunas har på deres facebook side offentliggjort, at de bliver med Shpilband. Ikke en overraskende nyhed, da Zoueva nok har hænderne fulde med sine top 3 par.

Tobias og Stagniunas tog bronze ved forrige sæsons Skate America, en 9. plads ved EM og en 18. plads ved VM.

onsdag den 13. juni 2012

Igor Shpilband rykker til Novi med Chock/Bates

Madison Chock og Evan Bates følger Shpilband til Novi. (Foto: Getty Images)

Igor Shpilbands søgen efter en ny skøjtebane er ovre, og han flytter ikke langt væk. Shpilband vil nu træne i isdans ved Novi Ice Arena i Novi, Michigan, hvilket er under 20 miles fra Arctic Edge Arena.

Det første isdansepar, der officielt rykker med ham, er Madison Chock og Evan Bates, der har skøjtet sammen i én sæson. Parret endte senest på en 5. plads ved de amerikanske nationale mesterskaber. Det bliver spændende at se, om vi får en rigtig koldblodig rivalisering i isdans på den amerikanske scene den kommende sæson.

Kilde: icenetwork.com

tirsdag den 12. juni 2012

Musik update: Jason Brown

17-årige Jason Brown har haft en stærk sæson på juniorscenen, hvor han tog guld ved Junior Grand Prix Finalen og bronze ved Junior VM.

Brown har allerede fanget mange skøjtefans opmærksomhed pga. sin detaljerede og gennemførte koreografi, og det samme vil nok ske med de nye programmer. Det korte program er til "The Question of U" af Prince, mens det lange er til en klassisk orkestral version af Frans Liszt's "Liebesträume". Browns faste koreograf Rohene Ward vil koreografere begge programmer.

Det bliver endnu en sæson på Junior Grand Prix'erne. Brown vil debutere sine programmer ved sommerkonkurrencen Glacier Falls i august.

Kilde: icenetwork.com