søndag den 18. marts 2012

Sequins of the Week!


Nu er jeg ikke typen, der fejrer St. Patrick's Day (som fandt sted i går). Ikke desto mindre skal I ikke snydes for Alexandra Aldridge og Daniel Eaton's underholdende fridans, der er inspireret af noget så irsk som riverdance. Og parrets kostumer er selvfølgelig også meget pæne...

(Foto: AP Photo)

lørdag den 17. marts 2012

VM updates: Korpi trækker sig fra VM; Pechalat udskyder næseoperation

Kiira Korpi ved EM 2012, hvor hun tog sølv. (Foto: Getty Images)

Lidt flere sørgelige nyheder, mens vi nærmer os VM 2012 i kunstskøjteløb.

Den finske løber Kiira Korpi har besluttet sig at trække sig fra VM grundet skader i fod, ben og hofte. Korpi har kæmpet med skader siden starten af sæsonen, men ikke desto mindre skøjtede hun solidt nok til at tage sølv ved EM. Skaden er et hårdt slag for de finske damer, da allerede Laura Lepistö har væk i 2 sæsoner pga. skade.

Det vil være Alisa Mikonsaari, som kommer til at erstatte Korpi ved VM. Mikonsaari endte på en 6. plads ved denne sæsons nationale mesterskaber, og dette vil være hendes ISU mesterskabsdebut. Sammen med Juulia Turkkila skal deres sammenlagte placeringer give 28 eller mindre, for at Finland kan sende 2 damer til næste VM - med de to damers manglede erfaring virker dette usandsynligt.

Pechalat/Bourzat update: Pechalat har valgt at udskyde operationen på sin brækkede næse indtil efter VM. I mellemtiden vil hun skøjte med en speciel maske, som vil beskytte næsen. Parrets deltagelse ved VM vil blive besluttet i slutningen af denne uge.

(Kilde: icenetwork.com 1 2)

onsdag den 14. marts 2012

Ksenia Makarova til VM 2012

Der var forlydender om, at Ksenia Makarova ville blive sat af det russiske landshold til VM til fordel for Polina Shelepen. Makarova har denne sæson været meget usikker med sine spring, og der har også været en del kritik angåede hende Marilyn Monroe program.

For at afgøre sagen arrangerede den russiske kunstskøjteunion i lørdags et testløb for Makarova, og her løb hun af tilfredsstillende høj standard - ikke perfekt, men nok til at blive sendt til VM. Hun blev nok også hjulpet på vej af det faktum, at Shelepen ikke ser ud til at være i stand til at løbe et rent kort program.

Makarovas holdkammerater bliver Alena Leonova og Polina Korobeynikova. De to højeste placeringer skal være lig 13 eller mindre, for at Rusland kan sende 3 damer til VM til næste år.

Makarovas lange program ved testløbet:


Kilde: R Sport (russisk)

Nathalie Pechalat brækker næsen

Her er det glædestårer. Nathalie Pechalat har nemlig vundet sin anden EM-titel. (Foto: Reuters Pictures)

Der er dårlige nyheder for det franske isdansepar Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat. Parret trænede i går deres fridans, da hun ved et uheld fik brækket sin næse. En operation vil finde sted i morgen, og parret vil genoptage træningen så snart som mulig. Det vides endnu ikke, om de overhovedet vil være i stand til at deltage ved VM, og selvom de deltager, har parret mistet værdifuld træningstid.

Parret, som til daglig træner i Detroit, anses for andet år i træk til at være bronzefavoritter ved VM, som i år afholdes i hjemlandet. Den korte dans ved VM 2012 finder sted om præcis 2 uger.

(Kilde: France Soir (fransk))

søndag den 11. marts 2012

International Challenge Cup 2012 - dag 3

Carolina Kostner udfører sin spiralsekvens i det lange program.

Seniorkonkurrencen ved International Challenge Cup sluttede i går. Du kan se en del programmer uploadet på konkurrencens Youtube kanal her.

Herrer
Brian Joubert leverede et solidt program med en quad tåloop, en triple axel og 6 andre triple spring. Dagens bedste score på 148.49 point betød, at han rykkede en plads op og tog sin første titel siden NHK Trophy 2009. Lavere programkomponenter betyder formentlig, at Joubert har brug for at tilføje mere sværhedsgrad til sit program, hvis han vil have en medaljechance til VM.

Jeremy Abbott kæmpede meget med sine spring. Quad tåloop forsøget på to fødder blev nedgraderet, og 4 ud af 6 triple spring blev landet usikkert. Dette medførte dagens kun syvendebedste tekniske score, men høje programkomponenter betød dagens andenbedste score med 145.81 point. Han rykkede op til sølv.

Samuel Contesti fik landet 7 triple spring i sit program, et par af dem lidt usikkert. En score på 144.82 point trak ham op til bronze. Føreren efter det korte program, Florent Amodio, trak sig fra konkurrencen efter træningen pga. skade.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Brian JOUBERTFRA227.2821
2Jeremy ABBOTTUSA223.7832
3Samuel CONTESTIITA221.9743
4Jorik HENDRICKXBEL213.3955
5Peter LIEBERSGER209.5274
6Ivan BARIEVRUS205.5166
7Ryuichi KIHARAJPN183.7297
8Kim LUCINEMON174.06108
9Paul FENTZGER167.20119
10Laurent ALVAREZSUI164.55811
11Stéphane WALKERSUI161.991210
12Julian LAGUSFIN136.631314
13David RICHARDSONGBR132.101415
14Taras RAJECSVK123.731513
15Viktor ZUBIKFIN121.971612
WDFlorent AMODIOFRA

Damer 
Carolina Kostner fik leveret et stærkt program med 6 rene triple spring. Hendes opgraderede program indeholdte blandt andet to triple flips og en double axel-triple tåloop kombination. Den eneste fejl var hånd på isen på en solo double axel. En score på hele 132.84 point betød guld med en stor margin, og hun kan vist betegnes som favorit til VM 2012 i Nice.

Landsmanden Valentina Marchei løb også solidt. Hun fik udført to triple lutzer og 3 andre triple spring, men faldt på en triple tåloop og singlede en axel. En score på 113.45 point trak hende op til sølv.

Alissa Czisny havde ligesom landsmanden Abbott et skuffende program: hun faldt to gange, fik to landede triple spring kaldt underroterede, og derudover singlede hun begge planlagte double axeler og doublede en lutz. Manglen på ét eneste triple spring betød dagens femtebedste score på 92.92 point, og samlet faldt hun til bronze.

Viktoria Helgesson fik trukket sig op på en samlet 4. plads. Hun landede 4 triple spring og to double axeler, men faldt på en triple tåloop.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNERITA197.7311
2Valentina MARCHEIITA171.0032
3Alissa CZISNYUSA152.7425
4Viktoria HELGESSONSWE142.4783
5Kerstin FRANKAUT137.2866
6Lena MARROCCOFRA133.8557
7Kana MURAMOTOJPN130.63174
8Romy BÜHLERSUI128.42118
9Haruna SUZUKIJPN128.2479
10Fleur MAXWELLLUX125.651010
11Myriam LEUENBERGERSUI122.41415
12Cecillia TÖRNFIN118.541212
13Belinda SCHÖNBERGERAUT118.071611
14Anne Line GJERSEMNOR116.541314
15Henriikka HIETANIEMIFIN115.131413
16Manouk GIJSMANNED113.15919
17Isabel DRESCHERGER109.351816
18Jennifer URBANGER104.582017
19Rosaliina KUPARINENFIN103.151522
20Ami PAREKHIND98.642418
21Eva LIMNED97.991924
22Dasa GRMSLO96.962320
23Sandy HOFFMANNGER96.892121
24Michelle COUWENBERGNED95.052223
WDKaat Van DAELEBEL

Se flere detaljer her.

lørdag den 10. marts 2012

International Challenge Cup 2012 - dag 2

Florent Amodio udfører sit korte program. (Foto: http://www.schaatsen.nl)

International Challenge Cup (også: AEGON Challenge Cup) er en årlig Senior B konkurrence, som afholdes i foråret i Haag, Holland. Konkurrencen er ikke blevet afholdt de to foregående sæsoner pga. for få tilmeldinger, men i år har de mere end nok fået tiltrukket nogle store navne. Konkurrencen er allerede i gang (8. til 11. marts), og der bliver afholdt konkurrence i singles fra debs- til senior niveau samt parløb på juniorniveau.

Der vil blive lagt videoer op på konkurrencen officielle Youtube kanal her - indtil videre er der dog kun blevet uploadet én video.

Herrer
De franske herrer varmer op inden VM i hjemlandet. Florent Amodio lagde ud med en usikker quad salchow, men kom igen med en triple lutz-triple tåloop og triple axel. Dette giver ham en føring før det lange program. Brian Joubert forsøgte ambitiøst to quads - en quad tåloop-double tåloop og quad salchow - men begge blev ikke udført rent. Han er nu på en 2. plads.

Jeremy Abbott forsøgte for første gang i sæsonen sin quad tåloop, men han faldt på et underroteret forsøg. Desuden faldt han på sin triple axel. En ren triple lutz-triple tåloop, stærke trin, piruetter og programkomponenter betød dog en respektabel score. Samuel Contesti havde en usikker triple axel, men resten af elementerne blev leveret uden fejl. De to herrer er på en tæt 3.- og 4. plads.

Stilling efter kort program - top 10 (ud af 16)
FPl.NameNationPointsSPFS
1Florent AMODIOFRA82.481
2Brian JOUBERTFRA78.792
3Jeremy ABBOTTUSA77.973
4Samuel CONTESTIITA77.154
5Jorik HENDRICKXBEL75.975
6Ivan BARIEVRUS71.476
7Peter LIEBERSGER69.767
8Laurent ALVAREZSUI61.178
9Ryuichi KIHARAJPN59.329
10Kim LUCINEMON56.0010

Damer
Carolina Kostner leverede et rent kort program, omend den normalt planlagte triple-triple kombination kun blev til en triple tåloop-double tåloop. Hun fører nu med solide 5 point før det lange program. Alissa Czisny faldt på sin triple lutz i planlagt kombination og havde en usikker triple loop, men de altid stærke level 4 piruetter holdte hendes tekniske score oppe. Valentina Marchei fik udført et rent program med blandt andet triple lutz-double tåloop og triple salchow. De to damer er på en henholdsvis 2.- og 3. plads, godt foran resten af feltet.

Stilling efter kort program - top 10 (ud af 24)
FPl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNERITA64.891
2Alissa CZISNYUSA59.822
3Valentina MARCHEIITA57.553
4Myriam LEUENBERGERSUI48.314
5Lena MARROCCOFRA47.765
6Kerstin FRANKAUT47.666
7Haruna SUZUKIJPN46.447
8Viktoria HELGESSONSWE45.638
9Manouk GIJSMANNED45.319
10Fleur MAXWELLLUX45.1410

Se flere detaljer her.

onsdag den 7. marts 2012

Den korte dans for næste sæson 2012/13

Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat udfører Yankee Polka'en ved EM 2008. 

Nyheden blev lækket for et par uger siden, men et utal af konkurrencer har betydet, at jeg ikke har haft tid til at skrive om det før nu. Den korte dans for næste sæson er nu offentlig kendt, og den har potentialet til at være enten genial eller forfærdelig - måske begge dele på samme tid...

Senior
Den korte dans vil indeholde et sæt á to dele af mønsterdansen Yankee Polka. Tidligere kendt som en obligatorisk dans, se eksempel her. Dansen er i den mere muntre genre, og ulig de fleste mønsterdanse er denne opfundet i USA - specifik af de fem gange amerikanske isdansemestre Judy Schwomeyer og James Sladky og deres træner, Ron Ludington. Dette er en dans, som skiller vandene: enten hader man den, eller elsker man den.

Udover Yankee Polkaen må isdanserne vælge skøjte til rytmerne: Polka, March eller Waltz. Flere tekniske detaljer vil blive offentliggjort af ISU senere på sæsonen.

Junior
Man har også valgt noget spændende til juniorerne. De skal danse til to sæt af mønsterdansen Blues. Derudover må de danse til rytmer af Blues, Swing eller Hip Hop. Angående hip hop, så skal der være et tydeligt beat/rytme, og INGEN obskøne tekster er tilladt!

Den olympiske sæson 2013/14
Den korte dans for seniorerne, der vil blive fremført ved Vinter OL 2014 i Sochi, er også blevet røbet. Det vil blive quicksteppen Finnstep. Måske folk husker den fra sæson 2008/09, hvor den blev udført ved EM og Four Continents. Dansen er ikke just kendt for at være nem, og de fleste havde også problemer med dansen den sæson - forhåbentlig den tidlige offentliggørelsen få isdanserne til at øve sig i god tid.

Hvad synes du om valgene af de korte danse?

(Kilde: icenetwork.com 1 2 3)

tirsdag den 6. marts 2012

Verdens bedste Junior VM hidtil?

Det er en stor skam at danske Eurosport ikke valgte at vise Junior VM 2012, for de fleste kunstskøjteløbsfans kan vist blive enige om, at dette års konkurrence var det stærkeste hidtil set.

Teknik
Den tekniske formåen nåede nye højder: herrernes guldvinder udførte en quad (er det sket før?), top 3 damer fik alle udført triple-triple kombinationer (triple-triple kombinationer var mere reglen end undtagelsen i top 10) og parløbernes guldvinder fik udført to quads i deres lange program. Det kunstneriske aspekt/præsentationen var dog heller ikke noget at nyse af.

Hvilke lande dominerede?
Rusland ser stærkere og stærkere ud end nogensinde, hvilket må varme efterhånden som Vinter OL 2014 i Sochi nærmer sig. USA plejer altid at være succesfulde ved Junior VM, mens Kina ser ud til at blive den nyeste supermagt i kunstskøjteløb. Ingen andre lande vandt medaljer, og især Japan skuffede en smule i singles - landet har kun to pladser i hver disciplin til næste år.

Rusland: 5 medaljer (2 guld, 1 sølv, 2 bronze)
USA: 4 medaljer (2 sølv, 2 bronze)
Kina: 3 medaljer (2 guld, 1 sølv)

Hvorfor?
Men hvorfor var niveauet så højt? Nogle vil påstå at det er på grund af de skærpede alderskrav, nogle det nye bedømmelsessystem IJS/CoP, andre den øgede prestige ved juniorkonkurrencer som Junior Grand Prix'erne. Måske det bare var en engangsforestilling - lad os ikke håbe det.

Se gala opvisning
Ved dette Junior VM så tilskuerpladserne meget mere fyldte ud end normalt, og billetter til gala opvisningen blev også udsolgt. Denne Youtube kanal har uploadet nogle af galaprogrammerne.