tirsdag den 17. februar 2026

Miura/Kihara vinder parløbsguld ved Vinter-OL 2026

 
Metelkina/Berulava, Miura/Kihara og Hase/Volodin på parløbernes podium.

Parløbernes konkurrence ved Vinter-OL 2026 i Milano forløb heller ikke uden drama; generelt var niveauet højt, men nogle favoritter kæmpede med nerverne. 

Forhåndsfavoritterne Miura/Kihara havde et uventet dårligt kort program; alt gik fint indtil hun faldt tidligt ud af løftet, som så kun modtog level 2 med negative GOE. Verdensmestrene lå på en foreløbig 5. plads, men de kom stærkt igen i friløbet med deres livs fremførelse. Duoens rene løb modtog en rekord score, og det var nok til at rykke dem op på til Japans allerførste OL-guld i parløb. 

De nykronede Europamestre Metelkina/Berulava skøjtede et solidt kort program, omend hun havde step-out på kast triple flip. I friløbet var parret også deres stabile selv på twist, spring og kast triple flip, men hun havde step-out på kast triple loop. Samlet kunne de snuppe sølv, hvilket er Georgiens første medalje ved Vinter-OL nogensinde. 

EM-sølvvinderne Hase/Volodin leverede et superbt kort program med ren twist, spring og kast. Det tyske par kunne tage føringen med en margin på lidt over 5 point. Desværre havde de en dårlig start i friløbet, da hun havde step-out på spring kombinationen, og dernæst singlede hun salchowen. Resten af programmet var uden fejl, men skaden var sket. De tog samlet bronzemedaljen. 

De nykronede EM-bronzevindere Pavlova/Sviatchenko imponerede igen med deres stabilitet. Det ungarske par skøjtede to rene programmer, men som så ofte var det ikke nok til podiet. De måtte nøjes med en stadig flot 4. plads.

De regerende olympiske mestre Sui/Han havde problemer med alle deres side-om-side spring, hvilket især gjorde ondt på deres basisværdi, men deres andre elementer var stærkest hidtil denne sæson. Kineserne slutter karrieren (igen) med en hæderlig 5. plads ved OL.

Hjemmebanefavoritterne Conti/Macii havde desværre adskillige småfejl drysset rundt omkring i begge deres programmer. Det italienske par og regerende VM-bronzevindere tog en samlet 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1MIURA Riku / KIHARA Ryuichi
JPN
231.2451
2METELKINA Anastasiia / BERULAVA Luka
GEO
221.7522
3HASE Minerva Fabienne / VOLODIN Nikita
GER
219.0914
4PAVLOVA Maria / SVIATCHENKO Alexei
HUN
215.2643
5SUI Wenjing / HAN Cong
CHN
208.6465
6CONTI Sara / MACII Niccolo
ITA
203.1986
7CHAN Emily / HOWE Spencer Akira
USA
200.3197
8PEREIRA Lia / MICHAUD Trennt
CAN
199.66310
9KAM Ellie / O'SHEA Danny
USA
194.58712
10HOCKE Annika / KUNKEL Robert
GER
194.11118
11STELLATO-DUDEK Deanna / DESCHAMPS Maxime
CAN
192.61149
12GHILARDI Rebecca / AMBROSINI Filippo
ITA
191.861011
13CHTCHETININA Ioulia / WOZNIAK Michal
POL
185.861513
14AKOPOVA Karina / RAKHMANIN Nikita
ARM
180.661214
15VAIPAN-LAW Anastasia / DIGBY Luke
GBR
179.061316
16KOVALEV Camille / KOVALEV Pavel
FRA
178.431615
Final Not Reached
17DANILOVA Daria / TSIBA Michel
NED
64.0717
18GOLUBEVA Anastasiia / GIOTOPOULOS MOORE Hektor
AUS
60.6918
19NAGAOKA Yuna / MORIGUCHI Sumitada
JPN
59.6219

Se flere detaljer her

Ingen kommentarer: