torsdag den 12. februar 2026

Fournier Beaudry/Cizeron vinder isdans ved Vinter OL 2026

 
Chock/Bates, Fournier Beaudry/Cizeron og Gilles/Poirier på podiet.

Spændingen fortsatte i kunstskøjteløb ved Vinter OL 2026, da også isdansernes konkurrence var utrolig tæt.

De nykronede Europamestre Fournier Beaudry/Cizeron leverede en stærk rytmedans, hvor de modtog høje levels, GOE og komponenter. De tog en føring med en margin på kun 0.46 point. I fridansen var han lige ved at miste balancen på twizzles og rotationsløftet, men han skjulte det godt, og deres program var samlet set stærkt. Franskmændene vandt også fridansen, og de kunne dermed tage OL-guldet.

De tre gange verdensmestre Chock/Bates kom som små guldfavoritter, da de slog ovenstående ved både Grand Prix Finalen og holdkonkurrencens rytmedans. Amerikanerne leverede en både flot rytmedans og fridans, men det var ikke helt nok: de måtte nøjes med OL-sølv. Et resultat som der nok vil blive diskuteret en smule fremover.

Bronzekampen var åben, men i sidste ende blev den alligevel ikke så tæt pga. twizzles fejl fra et par kandidater. De regerende VM-sølvvindere Gilles/Poirier havde deres livs konkurrence med en særdeles karismatisk rytmedans og rørende fridans. Det canadiske par kunne tage deres første OL-medalje med bronze.

Hjemmebanefavoritter og nykronede EM-sølvvindere Guignard/Fabbri havde en solid rytmedans, som holdte dem i bronzekampen. Deres fridans var overordnet solid, men en usikker twizzles fra ham var der ikke råd til. Fjerdepladsen er deres bedste OL- placering i fire deltagelser. 

De nykronede 4CC-mestre Zingas/Kolesnik slog deres navn fast som de næste store navne. Det amerikanske par dansede to flotte danse, og det blev belønnet med en lidt uventet, men velfortjent 5. plads.

Med det litauiske statsborgerskab (til Reed) på plads kunne Reed/Ambrulevicius endelig gøre deres OL-debut. Parret peakede også med to stærke fremførelser, hvilket blev belønnet med en 6. plads.

Britiske Fear/Gibson var blandt bronzekandidaterne, men ligesom ved EM havde hun et dyrt kiks på sin twizzles i fridansen. Den dyre fejl trak dem ned til en skuffende 7. plads.

Samlet resultat 
FPl.NameNationPointsRDFD
1FOURNIER BEAUDRY Laurence / CIZERON Guillaume
FRA
225.8211
2CHOCK Madison / BATES Evan
USA
224.3922
3GILLES Piper / POIRIER Paul
CAN
217.7433
4GUIGNARD Charlene / FABBRI Marco
ITA
209.5854
5ZINGAS Emilea / KOLESNIK Vadym
USA
206.7265
6REED Allison / AMBRULEVICIUS Saulius
LTU
204.6677
7FEAR Lilah / GIBSON Lewis
GBR
204.32412
8LOPAREVA Evgeniia / BRISSAUD Geoffrey
FRA
203.6888
9SMART Olivia / DIECK Tim
ESP
201.49106
10LAJOIE Marjorie / LAGHA Zachary
CAN
199.8099
11CARREIRA Christina / PONOMARENKO Anthony
USA
197.621110
12TURKKILA Juulia / VERSLUIS Matthias
FIN
196.031213
13DAVIS Diana / SMOLKIN Gleb
GEO
196.021311
14LAURIAULT Marie-Jade / le GAC Romain
CAN
187.181514
15TASCHLEROVA Natalie / TASCHLER Filip
CZE
185.001415
16MRAZKOVA Katerina / MRAZEK Daniel
CZE
181.441716
17BEKKER Phebe / HERNANDEZ James
GBR
179.451618
18HARRIS Holly / CHAN Jason
AUS
176.391817
19VAL Sofia / KAZIMOV Asaf
ESP
165.232019
20REITAN Milla Ruud / MAJOROV Nikolaj
SWE
165.051920
Final Not Reached
21WANG Shiyue / LIU Xinyu
CHN
64.7621
22LIM Hannah / QUAN Ye
KOR
64.6922
23JANSE van RENSBURG Jennifer / STEFFAN Benjamin
GER
63.6723

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: