![]() |
Chock/Bates udfører deres rotationsløft i fridansen. |
Det blev ikke en tæt kamp om guld og sølv hos isdanserne ved ISU World Figure Skating Championships / VM 2025 i kunstskøjteløb. Derimod så vi nogle overraskelser hos bronze og længere nede.
De forsvarende mestre og hjemmebanefavoritter Chock/Bates virkede særdeles afslappede i deres skarpe og underholdende rytmedans, hvor de modtog høje levels, GOE og programkomponenter. Det gav dem føringen på hele 3.74 point før fridansen - en høj margin i isdans. Deres fridans var ligeledes særdeles stærk, og dermed kunne de snuppe deres tredje VM-titel uden tæt konkurrence.
De regerende VM-sølvvindere Gilles/Poirier dansede deres sjove rytmedans med masser af charme, men lidt lave levels betød en lidt halvfjern andenplads, og alle vidste at det ville blive en svær kamp at slå Chock/Bates, som de gjorde for en måned siden. Canadierne leverede en flot fridans og kunne tage sølv for andet i træk.
Efter to VM'er med en 4. plads og en nylig "kun" EM-bronze, lagde Fear/Gibson ud med en super rytmedans som sikrede dem en foreløbig 3. plads med en lille margin. Parrets fridans var god, men de var en smule usikre på kombinationsløftet, og deres afsluttende stationære løft varede for lang tid. Trods disse fejl scorede briterne nok til at tage deres første VM-medalje, bronze.
De regerende VM-bronzevindere Guignard/Fabbri havde nogle ukarakteriske lave levels i rytmedansen, og det betød en uventet 4. plads efter segmentet. Deres fridans var solid, men det var ikke nok til at rykke dem op. Lidt skuffende måtte Europamestrene nøjes med en samlet 4. plads.
Team USA havde en stærk konkurrence, da alle tre teams endte i top 10. Carreira/Ponomarenko dansede deres hidtil bedste programmer, og med nye personlige bedste scores kunne de tage en 5. plads - deres hidtil bedste placering ved VM.
Samlet resultat
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar