|
Flores/Wang (sølv), Metelkina/Berulava (guld) og Desrochers/Thrasher (bronze) på parløbernes podium. |
Sæsonens tredje Junior Grand Prix var JGP Istanbul 2023, som fandt sted 6.-9. september 2023 i Istanbul, Tyrkiet. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på junior niveau.
Junior Herrer
14-årige Minkyu Seo endte på en 5. plads ved JGP Bangkok, men han udviste store forbedringer i Istanbul. Den sydkoreanske herre leverede to rene løb; det lange program indeholdte 8 triple spring deriblandt en fin triple axel. Dette er hans første JGP-sejr. JGP Bangkok-vinder Rio Nakato kunne igen leverede to solide programmer. Han var ikke helt fejlfri, men han imponerede med en quad tåloop i friløbet. Med guld og sølv er han videre til Finalen. Landsmand Daiya Ebihara vandt det korte program, men to fald i friløbet trak ham ned på bronze.
Danske Wendell Hansson-Østergaard endte på 25. plads i sin JGP-debut.
Junior Kvinder
JGP Bangkok-vinder Ami Nakai kunne igen imponere; hun vandt det korte program og i det lange program landede hun en flot triple axel. Med sæsonens anden JGP-sejr er hun dermed sikret karrierens anden tur til JGPF. Landsmand Rena Uezono skøjtede to rene programmer og kunne tage sølv i sin JGP-debut. Sydkoreanske Yujae Kim havde et flot kort program, men to fald i friløbet - det ene på et triple axel forsøg - var under hendes potentiale. Hun kunne stadig tage karrierens anden JGP-bronze.
Danske SelmaSiri Larsen endte på en 22. plads i sin JGP-debut.
Junior Parløb
Det nye par Metelkina/Berulava - han er tidligere Junior Verdensmester - var et niveau over resten af feltet. Georgierne tog en stor føring efter et rent kort program, og trods to fald i friløbet kunne de tage guldet med en stor margin. Forrige uges JGP Cup of Austria-sølvvindere Flores/Wang leverede et imponerede forbedret friløb, og de kunne dermed tage sølv og en tur til Finalen. Canadiske Desrochers/Thrasher tog bronze i deres internationale debut som par.
Junior Isdans
Ukrainske Pinchuk/Pogorielov - som tog en JGP-bronzemedalje forrige sæson - var ikke perfekte, men samlet set leverede de to solide danse, og de kunne dermed tage deres første JGP-sejr i karrieren. Det nye par Pedersen/Chen vandt rytmedansen, men et fald på en trinsekvensen i fridansen kostede dyrt; de kunne stadig gå fra konkurrencen med sølv. Schweiziske Zehnder/Sieber overraskede de fleste ved at vinde fridansen; bronzen er deres hidtil første JGP-medalje.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar