mandag den 13. februar 2023

Chock/Bates dominerer mod tredje 4CC-titel

Chock/Bates udfører deres fridans i Colorado Springs.

Mange isdansere havde det svært ved ISU Four Continents Figure Skating Championships 2023, da vi så ukarakteristiske mange fejl og fald. Ikke desto mindre kunne podiet skøjte noget af deres bedste isdans hidtil.

GPF-sølvvinderne Chock/Bates ser stærkere og stærkere ud, som sæsonen fremskrider. Den amerikanske duo dansede to flotte danse, hvor de modtog høje levels, GOE og programkomponenter, og selv duoen virkede overraskede over deres høje scores. Med personlige nye bedste scores kunne de tage karrierens tredje 4CC-sejr.

De nykronede canadiske mestre Fournier Beaudry/Sørensen undgik dumme fejl, som de havde lavet ved forrige konkurrencer, og i stedet dansede deres deres bedste hidtil. Parret modtog også personlige bedste nye scores og kunne tage deres allerførste ISU mesterskabsmedalje med sølv.

Lajoie/Lagha imponerede med masser af attack og energi i deres to danse, og deres fridans blev belønnet med et nyt personligt bedste. Parret tog en flot bronzemedalje, og de kunne dermed joine deres træningsmakkere på podiet. En skam at vi formentlig ikke kommer til at se parret til VM.

De regerende 4CC-bronzevindere Carreira/Ponomarenko leverede to smukke danse og tog en hæderlig 4. plads i dette dybere felt. 

De forsvarende 4CC-mestre Green/Parsons (som slog Carreira/Ponomarenko ved de amerikanske mesterskaber) havde en blandet konkurrence: han faldt i rytmedansen, men deres fridans var solid. De forblev på en 5. plads.

Samlet resultat

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: