fredag den 27. januar 2023

Conti/Macii vinder EM 2023 i parløb

Ghilardi/Ambrosini, Conti/Macii og Hocke/Kunkel på parløbernes podium.
 
De første medaljer ved ISU European Figure Skating Championships 2023 blev uddelt i går aftes, da parløberne afsluttede deres konkurrence. Feltet var relativt uerfarent, og med hele podiet åbent (ulig forrige mange år) kunne man spore en del nervøsitet blandt favoritterne.

De nykronede GPF-bronzevindere Conti/Macii holdte nerverne sammen, og de var det eneste par med et relativt rent kort program. Med en SP score på 70.45 point tog de en føring på lidt over tre point. I friløbet undgik de helt store fejl og holdte sig på benene, omend de måtte kæmpe sig igennem twist, kast triple loop (hånd på) og et løft. Deres score på 124.68 point var dagens andenbedste, men samlet gjorde de mere end nok til at blive de nye Europamestre. 

Landsmænd Ghilardi/Ambrosini havde et katastrofalt kort program, da hun singlede en axel (0 point) og havde fod/hånd på kast triple lutz. Slutteligt havde han et uventet fald i trinsekvensen. Deres SP score på 59.48 point gav dem en fjern 5. plads. Duoen kom stærkt igen i friløbet: de overlevede side-om-side springene (dog kun doubles), men highlights var de rene kast triple spring. Med dagens bedste FS score på 127.48 point trak de sig op på sølv.

Det tyske par Hocke/Kunkel havde et solidt kort program, omend hun havde step-out på side-om-side triple salchow (<). Friløbet bød dog på problemer, da de havde fald (hun på triple salchow) og pop (begge) på side-om-side springene, og hun havde hånd på kast triple loop. De faldt en plads, men kunne stadig gå derfra med bronzemedaljen.

Landsmænd Efimova/Kunkel så ud til at levere et solidt kort program, men de mistede mange point på et ujævnt level B løft til slut. Deres friløb var også plaget med fejl, da han faldt på triple salchow, og hun havde usikre landinger på begge kast. Skuffende måtte de nøjes med en 4. plads.

Det nye par Pavlova/Sviatchenko overgik måske flest forventninger. Det lovende par leverede to nær rene fremførelser, omend manglende levels og polish kostede nogle dyre point. Det ungarske par rundede top 5 af i deres EM-debut.

Samlet resultat

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: