|
Boikova/Kozlovskii udfører deres lange program til Malaguena. |
Alle par havde et eller flere fejl i deres programmer ved Internationaux de France 2021 - guldet var der ikke tvivl om, mens der var lidt mere spænding om de resterende podiepladser.
Skate America-bronzevinderne Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii leverede et solidt kort program med triple twist og kast triple flip, men hun havde en vending ud af sin triple salchow. I friløbet landede parret dog side-om-side triple salchow fint, men hun havde lidt usikre landinger på triple tåloop kombinationen og kast triple loop. Dette var dog små fejl i det samlede regnestykke, og de kunne derfor tage guldet uden større problemer - de er nu videre til Finalen.
Landsmænd Iuliia Artemeva og Mikhail Nazarychev fik fremført et rent kort program, og de lå derfor i en god medaljeposition. I det lange program lagde de godt ud med double axel-euler-triple salchow, men hun doublede på side-om-side tåloopen. Resten af programmet var uden fejl, og de forblev på deres 2. plads. Med GP-bronze og sølv må de vente og se, om det er nok til en finaleplads.
Alexa Knierim og Brandon Frazier landede side-om-side triple salchows i det korte program, men step-out på kast triple flip betød en lidt skuffende 4. plads. I friløbet faldt han på triple tåloop (<), men både side-om-side triple salchows og begge kast blev landet uden problemer. Parret kunne derfor rykke op og tage bronze.
Vanessa James og Eric Radford forsøgte lavere sværhed i det korte program, og strategien betalte sig, da de løb rent med bl.a. triple twist, kast triple salchow og side-om-side triple salchow. Deres lange program begyndte stærkt med rene side-om-side triple spring, men anden halvdel var skuffende med en ugyldig piruette og et afbrudt løft. Det canadiske par tog igen en 4. plads.
Samlet resultat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar