Mishina/Galliamov udfører deres koreografiske sekvens til "We are the Champions". |
De første medaljer ved ISU World Figure Skating Championships 2021 i Stockolm blev uddelt efter parløbernes lange programmer. Som forventet blev det en nervepirrende kamp om VM-titlen.
Juniorverdensmestrene fra 2019 Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov havde deres hidtil bedste løb med højt teknisk indhold og detaljerede transitions. Duoen lagde ud med triple salchow-euler-triple salchows, triple twist og kast triple lutz, og de fulgte op med side-om-side triple tåloops og kast triple loop senere i programmet. Det rene løb blev belønnet med dagens højeste FS score på 151.80 point, hvilket rykkede de unge russere op til guldet i deres VM-debut.
To gange verdensmestre Wenjing Sui og Cong Han var igen nerver af stål og leverede et flot program med triple twist samt en enorm kast triple salchow og triple flip. De fik landet begge side-om-side spring, men hun underrotede på begge, og det kostede dem titlen. Dagens andenbedste FS score på 148.09 point holdte dem på karrierens i alt tredje VM-sølvmedalje.
Førerne efter det korte program Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii lagde ud med nogle flotte side-om-side triple salchows, men hun kunne måske mærke nogle nerver, da hun faldt på triple tåloop (i planlagt kombination) og havde et stort step-out på kast triple flip. Dette var for mange fejl, og deres score på 137.47 point var feltets fjerdebedste - samlet faldt de til bronze.
Landsmænd Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov kunne fremføre et solidt program, men nogle fejl forhindrede dem i at rykke op: hun havde igen pop og stepout på side-om-side triple tåloop, og begge kast havde en smule uren landing. Skuffende måtte de forblive på en samlet 4. plads.
Top 5 rundes af med Cheng Peng og Yang Jin. Igen havde hun problemer med side-om-side springene, da hun doublede det første og faldt på det andet. Deres resterende elementer var dog af høj kvalitet, hvilket hjalp dem til at bibeholde deres 5. plads.
Samlet resultat
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar