|
Sinitsina og Katsalapov udfører et løft i deres fridans. |
Konkurrencen nåede til vejs ende i dag ved ISU World Figure Skating Championships 2021, da isdanserne fik udført deres fridanse. De fleste par leverede stærke fremførelser, og det var derfor de små detaljer, som endte med at gøre forskel.
Førerne efter rytmedansen Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov var det sidste par på isen, men russerne formåede at bevare roen. Duoens fridans til "Songs My Mother Taught Me" af Dvorak var elegant og underspillet, og de tekniske elementer var veludførte og med gode levels. Et nyt personligt bedste på 133.02 point konsoliderede deres første VM-titel.
De amerikanske mestre Madison Hubbell og Zachary Donohue leverede en emotionel fridans til "Hallelujah", men de mistede måske lidt skarphed mod enden: hun var en lille bitte smule usikker på sin twizzles (level 3), mens den cirkulære trinsekvens kun modtog level 2. Deres score på 128.66 point var dog nok til at holde dem på karrierens anden VM-sølvmedalje.
Måske aftenens største highlight kom fra Piper Gilles og Paul Poirier. Canadierne fik fremført deres "Both Sides Now" fridans med både ubesvær og skarphed, og dette blev også belønnet: deres score på 130.98 point var dagens andenbedste, og samlet kunne de rykke op og tage deres allerførste VM-medalje med bronze - kun 0.36 point fra sølv!
Madison Chock og Evan Bates lagde stærkt ud i deres egyptiske slangedans, hvor især deres løft imponerende. Desværre havde han en synlig usikkerhed på sin twizzle (level 3), og det kostede dem nok en medalje. Med en FD score på 127.54 point faldt det amerikanske par til en samlet 4. plads.
Samlet resultat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar