søndag den 9. februar 2020

Sui/Han forsvarer parløbstitel ved Four Continents 2020

Sui/Han udfører deres lange program "Rain, In Your Black Eyes" i Seoul.

Vi fik noget skiften i placeringer efter parløbernes lange programmer ved Four Continents Figure Skating Championships 2020, da førerne ikke kunne holde sammen på nerverne.

Forhåndsfavoritter Wenjing Sui og Cong Han leverede et stærkt program med triple twist, side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop samt kast triple salchow og triple flip (som de glippede i det korte program). Eneste fejl kom, da hun doublede på side-om-side salchow. Med dagens bedste FS score på 144.34 point kunne de rykke op og tage karrierens sjette 4CC-titel.

Landsmænd Cheng Peng og Yang Jin fik endelig landet begge side-om-side spring, da de fik udført både triple salchow og triple tåloop-double tåloop. Hun havde step-out på kast triple loop, men deres kast triple salchow var flot. Et sæsons bedste på 137.33 point sikrede dem deres første sølvmedalje ved 4CC.

Førerne efter det korte program Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro havde ikke deres bedste løb, da hun doublede på begge side-om-side spring, og han havde et freak fald. Twist, kast og løft var dog fine, men med dagens fjerdebedste score på 125.44 point måtte det canadiske par rykke ned til bronze.

Jessica Calalang og Brian Johnson fortsætter deres vej op. Den amerikanske duo udførte triple twist, side-om-side triple tåloops samt kast triple salchow og triple lutz. Han singlede dog på side-om-side triple salchow. Parret endte på en flot 4. plads i deres 4CC-debut.

Landsmænd Tarah Kayne og Danny O'Shea havde småproblemer med begge side-om-side spring, og hun havde step-out på kast triple lutz. De endte på samlet 5. plads. De amerikanske mestre Alexa Knierim og Chris Knierim trak sig før det lange program.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
217.5131
2Cheng PENG / Yang JIN
CHN
213.2922
3Kirsten MOORE-TOWERS / Michael MARINARO
CAN
201.8014
4Jessica CALALANG / Brian JOHNSON
USA
196.1543
5Tarah KAYNE / Danny O'SHEA
USA
186.2075
6Evelyn WALSH / Trennt MICHAUD
CAN
177.5866
7Liubov ILYUSHECHKINA / Charlie BILODEAU
CAN
171.3287
8Riku MIURA / Ryuichi KIHARA
JPN
167.5098
9Isabella GAMEZ / David-Alexandre PARADIS
PHI
127.43109
WDAlexa SCIMECA KNIERIM / Chris KNIERIM
USA
63.145
WDFeiyao TANG / Yongchao YANG
CHN

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: