torsdag den 6. februar 2020

Moore-Towers/Marinaro tager uventet føring ved Four Continents 2020

Moore-Towers og Marinaro udfører deres korte programmer i Seoul.

Vi havde en del overraskelser i parløbernes korte programmer ved Four Continents Figure Skating Championships 2020. Top 3 er dog stadig tæt, så meget kan nå at ske efter friløbet.

De regerende 4CC-sølvvindere Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro havde deres hidtil bedste løb; de skøjtede fejlfrit med triple twist, kast triple loop og side-om-side triple tåloops, og derfor blev de belønnet med et nyt personligt bedste på 76.36 point og en foreløbig føring.

De regerende bronzevindere Cheng Peng og Yang Jin var også rene i deres løb med side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple loop. Deres score på 75.96 point var også et nyt personligt bedste, og deres andenplads er kun 0.40 point bagud førerne.

De forsvarende mestre Wenjing Sui og Cong Han er nede på en uvant tredjeplads, da hun doublede deres normalt stærke kast triple flip - deres andre elementer var dog rene. Med en score på 73.17 point kan et stærkt friløb stadig sikre dem sejren.

4CC-debutanter Jessica Calalang og Brian Johnson havde en rodet landing på side-om-side triple salchow, men de resterende elementer var gode, og de er med deres 4. plads foran de amerikanske mestre Alexa Knierim og Chris Knierim på en 5. plads. Ægteparret kiksede deres spring (fald/pop), og han missede helt piruetten.

Alle par er videre til det lange program, som finder sted på lørdag.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Kirsten MOORE-TOWERS / Michael MARINARO
CAN
76.361
2Cheng PENG / Yang JIN
CHN
75.962
3Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
73.173
4Jessica CALALANG / Brian JOHNSON
USA
67.764
5Alexa SCIMECA KNIERIM / Chris KNIERIM
USA
63.145
6Evelyn WALSH / Trennt MICHAUD
CAN
62.976
7Tarah KAYNE / Danny O'SHEA
USA
62.657
8Liubov ILYUSHECHKINA / Charlie BILODEAU
CAN
57.878
9Riku MIURA / Ryuichi KIHARA
JPN
57.459
10Isabella GAMEZ / David-Alexandre PARADIS
PHI
47.3410
WDFeiyao TANG / Yongchao YANG
CHN

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: