lørdag den 25. januar 2020

Sinitsina/Katsalapov overrasker med kneben sejr ved EM 2020

Sinitsina/Katsalapov udfører deres koreografiske slide element i fridansen.

Det er sjældent, at vi får de helt store overraskelser i isdans, men det skete altså ved EM 2020 i kunstskøjteløb ved isdansernes fridanse.

De russiske mestre Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov dansede en romantisk og følelsesladet fridans til "Adante" og "Songs My Mother Taught Me", og de leverede alle deres elementer flot og modtog høje levels. Med et nyt personligt bedste FD score på 131.69 point vandt de fridansen - de modtog også dagens bedste komponenter - og kunne mod al forventning rykke op og tage deres første EM-titel med en margin på kun 0.14 point.

De klare forhåndsfavoritter til guld Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron havde kun en lille føring efter rytmedansen, og måske dette gjorde dem lidt nervøse og dermed en lille bitte smule mindre skarpe end normalt? Franskmændene leverede stadig en god fridans, men deres trinsekvens på én fod blev først kendt ugyldigt, dernæst level 2/3. Efter lang tids votering modtog de en score på 131.50 point og faldt til sølv -  et resultat, der nok skal blive debatteret.

Alexandra Stepanova og Ivan Bukin dansede en sensuel fridans med iøjefaldende og skarpe elementer. Parret blev tildelt et nyt personligt bedste på 127.64 point, hvilket rykkede dem op på bronze - deres fjerde EM-medalje i karrieren.

Det sidste par på isen Charlene Guignard og Marco Fabbri skulle vente lang tid på at skøjte, men italienerne gjorde en solid indsats. Dog blev deres diagonale trinsekvens kun tilkendt level 1, og deres lavere levels og komponenter medførte dagens fjerdebedste score på 120.92 point og et fald til en samlet 4. plads.

Britiske Lilah Fear og Lewis Gibson leverede deres Madonna rutine med flair og kreative koreografiske detaljer. En flot score på 118.08 point rykkede dem op på en samlet 5. plads, hvilket er deres hidtil bedste EM-placering.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsRDFD
1Victoria SINITSINA / Nikita KATSALAPOV
RUS
220.4221
2Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON
FRA
220.2812
3Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKIN
RUS
211.2943
4Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI
ITA
205.5834
5Lilah FEAR / Lewis GIBSON
GBR
192.3465
6Tiffani ZAGORSKI / Jonathan GUERREIRO
RUS
188.0356
7Sara HURTADO / Kirill KHALIAVIN
ESP
185.8477
8Olivia SMART / Adrian DIAZ
ESP
183.1298
9Natalia KALISZEK / Maksym SPODYRIEV
POL
180.261010
10Alexandra NAZAROVA / Maxim NIKITIN
UKR
179.94119
11Allison REED / Saulius AMBRULEVICIUS
LTU
174.24813
12Adelina GALYAVIEVA / Louis THAURON
FRA
172.151312
13Katharina MUELLER / Tim DIECK
GER
167.441811
14Maria KAZAKOVA / Georgy REVIYA
GEO
167.221214
15Evgeniia LOPAREVA / Geoffrey BRISSAUD
FRA
165.221515
16Jasmine TESSARI / Francesco FIORETTI
ITA
163.611416
17Tina GARABEDIAN / Simon PROULX SENECAL
ARM
156.641917
18Yuka ORIHARA / Juho PIRINEN
FIN
156.081619
19Natalie TASCHLEROVA / Filip TASCHLER
CZE
154.301718
20Victoria MANNI / Carlo ROETHLISBERGER
SUI
145.232020

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: