Kihira, Trusova, Zagitova og Kostornaia er blandt favoritter hos damerne. |
For første gang i mange år ved Grand Prix Final 2019/20 har vi ikke blot én guldfavorit hos damerne, men hele 3 styks - og de er alle russere under samme træner. Dette bliver året, hvor multiple quads og triple axeler bliver nøglen til podiet.
En lille favorit kunne dog være den to gange regerende juniorverdensmester Alexandra Trusova, som vandt begge sine GP'er med solide marginer takket være hendes fire quad (forsøg) i friløbet. Hun har endnu ikke været helt fejlfri her, så hun har endda potentiale for en endnu højere scores især hvis hun kan lande en triple axel, som vist i et nyligt træningsklip.
Den højst seedede i feltet er Alena Kostornaia, som også vandt begge sine GP'er med flotte scores. Hun har ikke quads, men hun er nok den mest velafrundede skøjteløber i feltet: tre triple axeler samt flot præsentation og høje GOE'er gør op for meget. Især i det korte program kan hun få en stort forspring, og det kan måske være nok til at sikre hende sejren.
Den regerende Junior VM-sølvvinder Anna Shcherbakova vandt også begge sine GP'er med en flot margin, og her var de to quad lutzer i friløbet til stor ære. Selvom om hun er den regerende russiske seniormester, bliver hun nok anset for at være den svageste i trioen, da hun ikke har så mange quads som Trusova eller Kostornaias præsentation. Ikke desto mindre kan hun overraske igen.
Det bliver svært for den regerende GPF-mester Rika Kihira at forsvare sin titel, omend hun har en mindre chance. Hun tog sølv ved begge sine GP'er med solide fremførelser, og især hendes triple axel har set stabil ud. Det giver hende en fordel i det korte program, men hun skal helst genintroducere sine triple lutzer for at forøge sine chancer for en podieplads.
Den regerende verdensmester Alina Zagitova kan se sine tre træningskammerater gå som medaljefavoritter ved denne konkurrence, som hun vandt tilbage i bare 2017. Den olympiske har stadig god sværhed i sine programmer, men uden triple axeler og quads er det svært at se hende konkurrere om en medalje, med mindre flere favoritter uventet laver fejl.
Amerikanske Bradie Tennell gør sin GPF-debut efter sølv og en 4. plads ved GP'erne. Hun er en generel stabil løber, men lidt lavere komponenter og et par underrotationer her og der vil formentlig holde hendes scores nede. Selvom hun er favorit til en sidsteplads, er selve GPF-kvalifikationen en succes, da flotte løb her positionerer hende godt mod de nationale mesterskaber.
Mine forudsigelser
1. Alexandra Trusova RUS
2. Alena Kostornaia RUS
3. Anna Shcherbakova RUS
4. Rika Kihira JPN
5. Alina Zagitova RUS
6. Bradie Tennell USA
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar