mandag den 8. oktober 2018

Japan Open 2018 - resultat

Nordamerika (bronze), Japan (guld) og Europa (sølv) med deres medaljer.

Den årlige pro-am konkurrence Japan Open Figure Skating fandt sted den 6. oktober 2018 i Saitama, Japan. Holdkonkurrencen markerer uformelt starten af sæsonen, da Japan Open altid formår at invitere mange nu- og henværende topløbere til at kæmpe imod hinanden i hold af Nordamerika, Europa og Japan. Kun det lange program fremføres.

Herrer
OL- og VM-sølvvinder Shoma Uno kiksede sine to første quads, men han kom godt igen og landede to quad tåloops, to triple axeler og en sen 3-3 kombination. Landsmand Nobunari Oda leverede et underholdende program, men han var også overraskende teknisk stærk med quad tåloop-triple tåloop og to triple axeler. OL-bronzevinder Javier Fernandez landede en quad tåloop, men spanieren poppede et par andre spring. Regerende verdensmester Nathan Chen havde et skuffende løb, da han poppede det ene og faldt på de tre andre af sine fem quad forsøg.
PLCompetitorNationPoints
1.Shoma UNOJPN186.69
2.Nobunari ODAJPN176.95
3.Javier FERNANDEZESP157.86
4.Nathan CHENUSA144.96
5.Deniss VASILJEVSLAT129.32
6.Jeremy ABBOTTUSA124.06

Damer
Den olympiske mester Alina Zagitova fortsætter med at imponere, da hun leverede et fejlfrit friløb med to 3-3 kombinationer, og russeren vandt segmentet med en stor margin. Kaori Sakamoto havde et godt løb med seks solide triple spring, mens VM-bronzevinder Satoko Miyahara havde nogle springproblemer med et pop, fald og underrotationer. Den amerikanske mester Bradie Tennell var heller ikke sit pålidelig selv pga. usikre landinger og underrotationer.
PLCompetitorNationPoints
1.Alina ZAGITOVARUS159.18
2.Kaori SAKAMOTOJPN130.28
3.Satoko MIYAHARAJPN127.99
4.Bradie TENNELLUSA126.86
5.Mariah BELLUSA120.57
6.Maria SOTSKOVARUS111.78

Hold
Team Japan kunne generobre deres titel med en god margin, mens Europa var på en solid sølvposition. Team Nordamerika måtte igen nøjes med bronze.
1Team Japan621.91
2Team Europe558.14
3Team North America516.45

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: