onsdag den 24. januar 2018

Miyahara tager lille føring ved 4CC 2018

Satoko Miyahara udfører sin himmelpiruette i det korte program.

Dag 1 af Four Continents Figure Skating Championships 2018 sluttede med damernes korte programmer, hvor de japanske damer som forventet lå i top; for at gøre det spændende er de adskilt af kun 1.90 point.

Den japanske mester Satoko Miyahara underroterede det første spring i sin triple lutz-triple tåloop kombination, men ellers havde hun et stærkt løb med triple loop og double axel i anden halvdel samt lutter level 4 elementer. En score på 71.74 point giver hende en snæver føring.

Kaori Sakamoto fortsætter sin break-out sæson med endnu et flot kort program med alle spring i anden halvdel inkl. triple flip-triple tåloop og triple loop. Et nyt personligt bedste på 71.34 point giver hende en tæt 2. plads.

Forsvarende mester Mai Mihara løb endelig et rent kort program med triple lutz-triple tåloop til start. Hun missede dog måske nogle point pga. utydelig skær (!) på triple flip. Hun runder top 3 af med et sæsons bedste på 69.84 point.

Resten af feltet er lidt længere bagud, men de er tæt placeret på hinanden, så en del omrokeringer efter friløbet kan forventes. Mariah Bell faldt på sin triple lutz-triple tåloop, men hun leverede resten af af sine spring rent og tager en 4. plads.

Sydkoreanske Dabin Choi og Hanul Kim leverede begge rene løb med en 3-3 kombination, men de mangler måske lidt at arbejde med kvalitet og performance, og det holdte deres score tilbage. De er på en 5.- og 6. plads.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Satoko MIYAHARA
JPN
71.741
2Kaori SAKAMOTO
JPN
71.342
3Mai MIHARA
JPN
69.843
4Mariah BELL
USA
62.904
5Dabin CHOI
KOR
62.305
6Hanul KIM
KOR
61.156
7Starr ANDREWS
USA
60.617
8Alaine CHARTRAND
CAN
59.868
9Angela WANG
USA
58.979
10Xiangning LI
CHN
57.0110
11Elizabet TURSYNBAEVA
KAZ
56.5211
12Soyoun PARK
KOR
53.0512
13Brooklee HAN
AUS
52.2913
14Alicia PINEAULT
CAN
51.5314
15Amy LIN
TPE
51.1415
16Kailani CRAINE
AUS
50.7916
17Michelle LONG
CAN
49.7717
18Ziquan ZHAO
CHN
48.7818
19Chloe ING
SGP
45.3019
20Aiza MAMBEKOVA
KAZ
36.4720
21Joanna SO
HKG
35.5121
22Natalie SANGKAGALO
THA
33.5022
23Thita LAMSAM
THA
28.2623

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: