lørdag den 20. januar 2018

Fejlfri Zagitova vinder guld i EM-debut

Zagitova udfører sit lange program til balletten Don Quixote.

Konkurrencen ved EM 2018 i kunstskøjteløb sluttede i dag med damernes lange programmer, og her kunne vi se kroningen af en ny mester.

Føreren Alina Zagitova var igen i killer mode, da hun atter leverede et fejlfrit friløb med feltets højeste sværhed. Russeren kunne lande alle sine syv triple spring uden besvær i anden halvdel inklusiv triple lutz-triple loop og double axel-triple tåloop. Med et nyt personligt bedste på 157.97 point kunne hun snuppe guldet, og hun går nu mod Vinter-OL (formentlig) som den eneste ubesejrede kvinde denne sæson.

To gange forsvarende mester Evgenia Medvedeva var lidt forlæns på sin åbnende triple flip, men som altid var hun nerver af stål, og hun landede sine resterende seks triple spring rent inklusiv to 3-3 kombinationer i anden halvdel. Hun modtog dagens bedste programkomponenter, men hun kunne ikke hamle op med Zagitovas teknik. Et sæsons bedste på 154.29 point betyder, at hun for første gang i to sæsoner må se sig besejret og tage sølv.

Carolina Kostner havde et noget ujævnt løb; hun lagde ud med fald på triple lutz og havde efterfølgende problemer med alle sine planlagte kombinationer. Derudover poppede hun en tåloop. Hun fik derfor kun kredit for tre triple spring, men høje komponenter hjalp hendes score. En score på 125.95 point var hendes sæsons værste, men nok til at give hende bronze - hendes ellevte EM-medalje.

Den tredje russer Maria Sotskova havde et solidt løb, hvor hun landede seks triple spring inklusiv to 3-3 kombinationer. Hun var dog ikke fejlfri, da hun faldt på sin anden triple lutz (<). Hendes score på 132.11 point var dagens tredjebedste, men samlet måtte hun nøjes med en 4. plads for andet år i træk.

Belgiske Loena Hendrickx havde sit livs løb, da hun kunne udføre et nær rent løb med fem triple spring. Den eneste fejl var en planlagt double loop i kombination, som blev en single. Hun blev belønnet med et nyt personligt bedste på 121.78 point, og hun kunne rykke op på en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Alina ZAGITOVA
RUS
238.2411
2Evgenia MEDVEDEVA
RUS
232.8622
3Carolina KOSTNER
ITA
204.2534
4Maria SOTSKOVA
RUS
200.8143
5Loena HENDRICKX
BEL
176.9185
6Nicole RAJICOVA
SVK
171.9056
7Alexia PAGANINI
SUI
161.6299
8Mae Berenice MEITE
FRA
159.701010
9Emmi PELTONEN
FIN
159.48118
10Nicole SCHOTT
GER
157.84187
11Laurine LECAVELIER
FRA
154.11712
12Eliska BREZINOVA
CZE
149.691214
13Ivett TOTH
HUN
148.981513
14Viveca LINDFORS
FIN
147.891417
15Micol CRISTINI
ITA
147.801911
16Lea Johanna DASTICH
GER
146.821615
17Anita ÖSTLUND
SWE
145.14620
18Anne Line GJERSEM
NOR
142.681718
19Giada RUSSO
ITA
142.382316
20Dasa GRM
SLO
137.312019
21Pernille SORENSEN
DEN
133.942421
22Elzbieta KROPA
LTU
133.872122
23Anna KHNYCHENKOVA
UKR
132.701323
24Silvia HUGEC
SVK
123.452224

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: