søndag den 1. oktober 2017

Tarasova/Morozov vinder parløbstitel ved Nebelhorn Trophy 2017

Savchenko/Massot (sølv), Tarasova/Morozov (guld) og Alexandrovskaya/Windsor (bronze).

Sæsonens femte konkurrence i Challenger Serien var 49th Nebelhorn Trophy 2017, som fandt sted den 27.-30. september i Oberstdorf, Tyskland. Denne sæson fungerede den som kvalifikations event for Vinter OL 2018 for de lande, som ikke opnåede en plads ved VM 2017. Oprindeligt var 4 pladser på højkant, men det blev bumpet op til 5, da Frankrig har valgt at ikke bruge deres anden plads.

Den regerende Europamestre og VM-bronzevindere Tarasova/Morozov vandt nemt det korte program med en score på 77.52 point; de havde et rent løb, omend de fik fradrag på -1.00 for at tidsoverskridelse. Koreografien i deres friløb deler (ligesom forrige sæson) vandene, men russeren leverede et teknisk stærk program med quad twist og to triple kast. Eneste fejl var en kikset side-om-side triple tåloop fra begge. Med en FS score på 140.94 point kunne de sikkert snuppe guld.

De forsvarende mestre Savchenko/Massot forsøgte to ambitiøse programmer; i det korte program forsøgte de kast triple axel, men hun faldt på forsøget og havde også en usikker triple salchow. De tog en 2. plads med 72.99 point. I friløbet havde de også tekniske problemer, da hun igen faldt på kast triple axel, og han kiksede begge side-om-side spring. Med en score på 138.09 point måtte VM-sølvvinderne nøjes med sølv. Tyskland har allerede opnået to pladser til OL, så nu gælder det for franske Massot at opnå sit tyske statsborgerskab (han har vist dumpet en sprogprøve).

De regerende Juniorverdensmestre Alexandrovskaya/Windsor, som tog en 16. plads ved VM, kom godt fra et skuffende JGP Riga og leverede her to rene løb, som scorede dem nye personlig bedste scores med en god margin. Parret vandt dermed bronze, hvilket er deres første medalje på senior niveau. De er det første par til at opnå en OL-plads, og nu må de bare håbe at hun snart får australsk statsborgerskab (det er undervejs, så vidt de fortæller).

Østrigske Ziegler/Kiefer, som tog en 18. plads ved VM, leverede også deres bedste, da det virkeligt gjaldt. Med to personlige bedste løb kunne de snuppe en 4. plads og en OL-plads. Det nye tyske par Hocke/Blommaert havde en lovende debut, hvor især deres friløb var over forventning. Med en 5. plads lægger de en  stærk billet ind til Tysklands anden OL-plads.

Det var meget fokus på det nordkoreanske par Ryom/Kim, som tog en 15. plads ved VM, grundet de politiske spændinger i regionen samt Vinter OL i nabolandet. Men parret skøjtede to stærke løb og opnåede en startplads; nu må vi bare krydse fingre for, at omstændighederne giver dem mulighed for at deltage.

Amerikanske Cain/LeDuc leverede deres bedste i friløbet og tog en 7. plads. Connors/Krasnopolski havde også et flot friløb og endte på en 8. plads (hun har vist ikke israelsk statsborgerskab). Juniorverdensmestrene fra 2016 Duskova/Bidar havde nogle lidt skuffende løb og tog en 9. plads. Både Israel og Tjekkiet tog de sidste to OL-pladser.

Japan og Hviderusland er de næste lande i kø om en OL-plads, og det kan blive muligt at de kan få dem, da en del par stadig er i gang med at få styr på statsborgerskabene.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
RUS
218.4611
2Aliona SAVCHENKO / Bruno MASSOT
GER
211.0822
3Ekaterina ALEXANDROVSKAYA / Harley WINDSOR
AUS
190.3143
4Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER
AUT
180.6038
5Annika HOCKE / Ruben BLOMMAERT
GER
180.3784
6Tae Ok RYOM / Ju Sik KIM
PRK
180.0956
7Ashley CAIN / Timothy LEDUC
USA
176.35105
8Paige CONNERS / Evgeni KRASNOPOLSKI
ISR
171.6197
9Anna DUSKOVA / Martin BIDAR
CZE
169.6679
10Camille RUEST / Andrew WOLFE
CAN
169.11610
11Sumire SUTO / Francis BOUDREAU-AUDET
JPN
148.421114
12Tatiana DANILOVA / Mikalai KAMIANCHUK
BLR
147.501211
13Laura BARQUERO / Aritz MAESTU
ESP
145.101313
14Zoe JONES / Christopher BOYADJI
GBR
142.541412
15Su Yeon KIM / Hyungtae KIM
KOR
129.001615
16Darja BEKLEMISCSEVA / Mark MAGYAR
HUN
114.141516

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: