lørdag den 21. oktober 2017

Chen tager første GP-titel ved Rostelecom Cup 2017

Chen udfører sit friløb til "Mao's Last Dancer".

Det var nogle ambitiøse layouts, som vi fik set forsøgt i herrernes lange programmer ved Rostelecom Cup 2017. De fleste var langtfra fejlfri i deres løb, men der var en del lovende elementer.

Føreren Nathan Chen var den sidste herre på isen, og amerikaneren havde en kanon start med fire rene quads (lutz, flip, salchow, tåloop). Et par fejl sneg sig ind i anden halvdel, hvor han double en femte planlagt quad og havde en usikker landing på triple axel kombo. En FS score på 193.25 point var dagens andenbedste, men samlet nok til at give ham sin første Grand Prix sejr.

Yuzuru Hanyu havde en bedre dag i dag, da han fik landet sin første quad lutz i konkurrence. Hans loop blev kun til en triple, men han fik landet både quad salchow (med stepout) og quad tåloop i anden halvdel. En doublet quad tåloop og ingen trespringkombination kostede ham nogle vigtige point, så selvom scoren på 195.92 point var dagens højeste score, måtte han forblive på sølv.

Hjemmefavorit Mikhail Kolyada havde en dårlig start med fald på både quad lutz og quad salchow, men anden halvdel var bedre med quad tåloop-triple tåloop og triple axel-double tåloop. Han faldt dog på sin afsluttende triple lutz. Han poppede dog ingen spring, så trods de tre fald kunne han opnå et nyt personligt bedste på 185.27 point og snuppe sin første GP-medalje med bronze.

Misha Ge leverede endnu et smukt og rent program. Det indeholdte ingen quad forsøg, men til gengæld var hans otte triple spring rene. Han blev belønnet med et nyt personligt bedste på 170.31 point, og han kunne dermed rykke op til en 4. plads, hvilket er hans hidtil bedste GP-placering.

Også Moris Kvitelashvili havde et imponerede løb, idet han fik udført tre quads og seks triple spring, heraf et par af disse med usikre landinger. Et nyt personligt bedste på 169.59 point hev ham op på en 5. plads, hvilket også er et karrieres bedste.

Dmitri Aliev lagde ud med at lande en lidt usikker quad lutz, men den blev kendt underroteret. Det var stadig en god start, men han faldt fra hinanden i anden halvdel, hvor han faldt hele tre gange og fik sin piruette kendt ugyldig. Russeren faldt til en samlet 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Nathan CHEN
USA
293.7912
2Yuzuru HANYU
JPN
290.7721
3Mikhail KOLYADA
RUS
271.0643
4Misha GE
UZB
255.3354
5Moris KVITELASHVILI
GEO
250.2685
6Dmitri ALIEV
RUS
239.6137
7Nam NGUYEN
CAN
238.4576
8Deniss VASILJEVS
LAT
227.5369
9Denis TEN
KAZ
214.35108
10Andrei LAZUKIN
RUS
212.14911
11Grant HOCHSTEIN
USA
206.091110
12Daniel SAMOHIN
ISR
183.791212

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: