torsdag den 30. marts 2017

Fernandez tager føring ved VM 2017

Javier Fernandez udfører sin 'Malaguena' i Helsinki.

Dag 2 af VM i kunstskøjteløb World Figure Skating Championships 2017 begyndte med herrernes korte programmer, hvor niveauet var særdeles højt. Under tolv point adskiller top 6, så podiet er vidt åbent endnu.

To gange regerende mester Javier Fernandez peaker igen på rette tidspunkt. Spanieren leverede ubesværet både quad tåloop-triple tåloop, quad salchow og triple axel, og de rene spring blev akkompagneret med lutter level 4 elementer. Det fejlfrie løb blev belønnet med et nyt personligt bedste på 109.05 point, hvilket giver ham føringen.

Japanske Shoma Uno havde også sit livs løb, da han løb rent med quad flip, quad tåloop-triple tåloop og triple axel. Han fulgte op med flotte level 4 piruetter og trin, og han kunne også nappe et nyt personligt bedste; en score på 104.86 point placerer ham på en foreløbig andenplads.

Tre gange verdensmester Patrick Chan havde ikke planlagt to quads, men til gengæld udførte han quad tåloop-triple tåloop, triple axel og triple lutz uden problemer. Trinnene var som altid et highlight. Et nyt personligt bedste på 102.13 point betyder en tredjeplads til canadieren.

Forsvarende VM-bronzevinder Boyang Jin løb et teknisk stærkt program med quad lutz-triple tåloop, triple axel og quad tåloop. Den kinesiske herre havde lavere programkomponenter end de nærmeste rivaler, men han er i medaljerækkevidde med et nyt personligt bedste på 98.64 point, som giver ham en 4. plads.

Populære Yuzuru Hanyu lagde flot ud med en quad loop, men han gled ned på knæet på landing af quad salchow og den tilføjede double tåloop gjaldt derfor ikke. Han kom dog igen med sin altid flotte triple axel. Han er nu på en 5. plads med 98.64 point.

Den nykronede 4CC-mester Nathan Chen havde en god start med både quad lutz-triple tåloop og quad flip, men han faldt desværre på sin triple axel. Med den højeste basisværdi i feltet modtog han en solid score på 97.33 point, og han er i rækkevidde af podiet med sin 6. plads.

Top 24 går videre til de lange programmer, som finder sted på lørdag.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1Javier FERNANDEZ
ESP
109.051Q
2Shoma UNO
JPN
104.862Q
3Patrick CHAN
CAN
102.133Q
4Boyang JIN
CHN
98.644Q
5Yuzuru HANYU
JPN
98.395Q
6Nathan CHEN
USA
97.336Q
7Mikhail KOLYADA
RUS
93.287Q
8Jason BROWN
USA
93.108Q
9Denis TEN
KAZ
90.189Q
10Maxim KOVTUN
RUS
89.3810Q
11Alexei BYCHENKO
ISR
85.2811Q
12Kevin REYNOLDS
CAN
84.4412Q
13Brendan KERRY
AUS
83.1113Q
14Deniss VASILJEVS
LAT
81.7314Q
15Michal BREZINA
CZE
80.0215Q
16Misha GE
UZB
79.9116Q
17Chafik BESSEGHIER
FRA
78.8217Q
18Alexander MAJOROV
SWE
77.2318Q
19Moris KVITELASHVILI
GEO
76.3419Q
20Paul FENTZ
GER
73.8920Q
21Jorik HENDRICKX
BEL
73.6821Q
22Keiji TANAKA
JPN
73.4522Q
23Julian Zhi Jie YEE
MAS
69.7423Q
24Michael Christian MARTINEZ
PHI
69.3224Q
25Ivan PAVLOV
UKR
69.2625
26Jinseo KIM
KOR
68.6626
27Javier RAYA
ESP
66.8827
28Stephane WALKER
SUI
64.0428
29Igor REZNICHENKO
POL
63.8829
30Matteo RIZZO
ITA
63.1430
31Graham NEWBERRY
GBR
62.0431
32Chih-I TSAO
TPE
61.5232
33Valtter VIRTANEN
FIN
59.4533
34Nicholas VRDOLJAK
CRO
57.2834
35Slavik HAYRAPETYAN
ARM
57.1435
36Larry LOUPOLOVER
AZE
38.9736

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: