torsdag den 26. januar 2017

Tarasova/Morozov vinder deres første EM-titel

Tarasova og Morozov bukker for publikum efter deres lange program.

De første medaljer blev uddelt ved EM i kunstskøjteløb European Figure Skating Championships 2017. da parløberne udførte deres lange programmer, og heldigvis var niveauet særdeles højt.

Førerne Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov forsøgte ikke deres quad twist, men det var måske klogt, for russerne leverede et særdeles stærkt program. De lagde ud med en stor triple twist og fulgte op med side-om-side triple tåloop-double tåloop og triple salchow samt kast triple loop og triple salchow. De mistede lidt pusten mod enden, da han kæmpede en smule på deres afsluttende løft, som så kun blev tildelt level 2. Et nyt personligt bedste på 146.76 point var nok til at sikre dem sejren.

Aliona Savchenko og Bruno Massot lagde ud med en enorm triple twist, men han doublede følgende det ene spring i deres triple tåloop-triple tåloop sekvens. Resten af deres løb var dog fejlfrit med side-om-side triple salchow samt kast double axel og triple salchow af utrolig højde. Med dagens højeste score på 148.59 point kunne de rykke op og tage sølv for andet år i træk.

Det sidste par på isen Vanessa James og Morgan Cipres havde dagens teknisk sværeste layout planlagt, og de var succesfulde med både triple twist, side-om-side triple tåloop kombo og triple salchow samt kast triple flip. Deres eneste fejl var to fødder og step-out på kast quad salchow. Et nyt personligt bedste på 145.84 point sikrede dem karrierens første EM-medalje med bronze.

Ksenia Stolbova og Fedor Klimov leverede et flot program med highlights som side-om-side triple tåloop kombo og triple salchow samt kast triple salchow. Desværre faldt hun igen på kast triple flip, og fejlen gjorde måske forskellen for medalje. Med en FS score på 142.81 point forblev de på en samlet 4. plads.

Landsmænd Natalia Zabiiako og Alexander Enbert havde problemer med side-om-side triple salchow, men ellers løb duoen fejlfrit og opnåede endnu et nyt personligt bedste. Parret kunne runde top 5 af i deres EM-debut.

Samlet resultat
Pl.NameNationPointsSPFS
1Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
RUS
227.5812
2Aliona SAVCHENKO / Bruno MASSOT
GER
222.3531
3Vanessa JAMES / Morgan CIPRES
FRA
220.0223
4Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV
RUS
216.5144
5Natalia ZABIIAKO / Alexander ENBERT
RUS
200.7555
6Valentina MARCHEI / Ondrej HOTAREK
ITA
191.9366
7Anna DUSKOVA / Martin BIDAR
CZE
189.0977
8Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
180.9988
9Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER
AUT
165.6399
10Tatiana DANILOVA / Mikalai KAMIANCHUK
BLR
151.551010
11Rebecca GHILARDI / Filippo AMBROSINI
ITA
148.481411
12Minerva Fabienne HASE / Nolan SEEGERT
GER
147.401312
13Lola ESBRAT / Andrei NOVOSELOV
FRA
145.721113
14Zoe JONES / Christopher BOYADJI
GBR
143.421214
15Lana PETRANOVIC / Antonio SOUZA-KORDEIRU
CRO
140.091515
16Arina CHERNIAVSKAIA / Evgeni KRASNOPOLSKI
ISR
133.321616

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: