lørdag den 28. januar 2017

Fernandez tager karrierens femte EM-titel

Javier Fernandez udfører sit lange program i Ostrava.

Konkurrencen ved EM i kunstskøjteløb European Figure Skating Championships 2017 sluttede i dag med herrernes lange programmer. Selvom ingen herre havde et fejlfrit løb, var der forbedring at spore hos de fleste.

Fører Javier Fernandez lagde ud med en flot quad tåloop, men han havde problemer med sine to quad salchows, da han havde vending ud af den ene og et hård fald på den anden. Spanieren fik også landet syv triple spring, omend et par af disse også havde en smule usikker landing. Ikke desto mindre kunne han nemt score dagens højeste med 190.59 point og tage sin femte EM-titel med overbevisende margin.

Russiske Maxim Kovtun havde sit stærkeste friløb hidtil, da han fik landet quad salchow, quad tåloop og fem triple spring. Den eneste fejl kom, da han doublede på sin lutz. Han scorede et nyt personligt bedste på 172.27 point, og han kunne dermed tage sin tredje EM-medalje med sølv.

Landsmand Mikhail Kolyada lagde ud med fald på en stor quad lutz og step-out på quad tåloop, men han kom igen og landede fem eksplosive triple spring. Ligesom i det korte program singlede han dog sin ene triple axel. Et sæsons bedste på 166.22 point kunne rykke ham op til bronze.

Belgiske Jorik Hendrickx forsøgte ingen quads, men han leverede stadig et flot program med otte triple spring - den eneste synlige fejl var en vending ud af solo triple axel. Han blev belønnet med et nyt personligt bedste på 160.06 point, hvilket rykkede ham op en 4. plads - hans hidtil bedste EM-placering.

Regerende sølvvinder Alexei Bychenko måtte kæmpe for springene i sit løb, da han havde step-out på sin anden quad og et fald på triple axel i planlagt kombination. Ud over faldet havde han ikke andre alvorlige fejl, men svage piruetter og lave GOE kostede dyrt. En skuffende score på 152.56 point var kun dagens niendebedste, og samlet faldt han til en 5. plads.

Samlet resultat
Pl.NameNationPointsSPFS
1Javier FERNANDEZ
ESP
294.8411
2Maxim KOVTUN
RUS
266.8022
3Mikhail KOLYADA
RUS
250.1843
4Jorik HENDRICKX
BEL
242.5655
5Alexei BYCHENKO
ISR
239.2439
6Moris KVITELASHVILI
GEO
238.20104
7Deniss VASILJEVS
LAT
235.2066
8Alexander SAMARIN
RUS
230.8797
9Chafik BESSEGHIER
FRA
227.591110
10Paul FENTZ
GER
225.85128
11Alexander MAJOROV
SWE
217.98712
12Michal BREZINA
CZE
215.52813
13Ivan RIGHINI
ITA
210.151411
14Ivan PAVLOV
UKR
202.871514
15Kevin AYMOZ
FRA
199.471318
16Graham NEWBERRY
GBR
198.061616
17Stephane WALKER
SUI
196.741915
18Javier RAYA
ESP
195.541717
19Maurizio ZANDRON
ITA
186.401819
20Jiri BELOHRADSKY
CZE
181.622021
21Slavik HAYRAPETYAN
ARM
180.782122
22Daniel Albert NAURITS
EST
176.102420
23Valtter VIRTANEN
FIN
164.092224
24Sondre ODDVOLL BOE
NOR
162.852323

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: