mandag den 28. november 2016

Hanyu tager igen NHK Trophy sejr med stor margin

Hanyu udfører sin quad loop i det lange program ved NHK Trophy 2016.

Mange herrer havde uventede springproblemer ved NHK Trophy 2016, men podiet kunne heldigvis levere langt over forventning.

Regerende mester Yuzuru Hanyu havde step-out på quad loop, men han var ellers fejlfri i det korte program med quad salchow-triple tåloop, triple axel og lutter level 4 elementer. Japaneren tog dermed en stor føring med 103.89 point. I friløbet imponerede han med tre quads - inklusiv en ren quad loop - og fem triple spring, men han var ikke fejlfri, da han faldt på en quad salchow og doublede en salchow. En FS score på 197.58 point var dog mere end nok til et forsvar af titlen, og han er nu videre til Finalen.

Amerikanske Nathan Chen havde problemer med landingerne i det korte program, da han faldt på quad lutz og havde hænder på triple axel, men han overraskede med en quad flip-triple tåloop. Den høje sværhed betød en 2. plads med 87.94 point. I det lange program faldt han igen på quad lutz og kom igen med quad flip-triple tåloop. Resten af løbet havde også høj sværhed, omend der var en del urene landinger. En score på 180.97 point gav ham sølv, hvilket sikrede ham en finaleplads.

Keiji Tanaka havde step-out på quad salchow i sit korte program, men de tre triple spring var fine, og han tog en foreløbig 3. plads med 80.49 point. I friløbet havde han to fødder på to spring, men ellers løb han uden større fejl med quad salchow-double tåloop og seks triple spring. Et nyt personligt bedste på 167.95 point betød, at han overraskede kunne snuppe sin første GP-medalje med bronze.

Rostelecom Cup bronzevinder Alexei Bychenko havde et usikkert kort program med en usikker quad tåloop og en misset planlagt 3-3 kombination. Det lange program var bedre, men han tabte en del point på en poppet quad og usikker triple axel. Han kunne samlet tage en 4. plads.

Mikhail Kolyada triplede sin quad i det korte program, og i friløbet faldt han på begge sine quads deriblandt quad lutz (<). De skuffende løb betød en 5. plads. Deniss Vasiljevs havde også to dyre fejl i sit korte program, men et nær fejlfrit langt program trak ham op på en 6. plads.

Lidt skuffende endte Skate America sølvvinder Jason Brown nede på en 7. plads, da han havde problemer med næsten alle sine spring i begge løb.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuzuru HANYU
JPN
301.4711
2Nathan CHEN
USA
268.9122
3Keiji TANAKA
JPN
248.4433
4Alexei BYCHENKO
ISR
229.8774
5Mikhail KOLYADA
RUS
225.6946
6Deniss VASILJEVS
LAT
223.73105
7Jason BROWN
USA
218.4787
8Nam NGUYEN
CAN
212.4368
9Ryuju HINO
JPN
207.1599
10Elladj BALDE
CAN
195.32511
11Grant HOCHSTEIN
USA
191.401110

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: