søndag den 23. oktober 2016

Shibutani'erne tager flot føring ved Skate America 2016

Maia og Alex Shibutani udfører deres åbningskoreografi i den korte dans (foto: Getty).

Isdanserne begyndte deres konkurrence i nat ved Skate America 2016, og her fik vi en blanding af blues, swing og hiphop i den korte dans.

Regerende VM-sølvvindere Maia Shibutani og Alex Shibutani havde en selvsikker fremførelse af deres dans, som mixede det old-school og nutidige i form at musik af Frank Sinatra og Jay Z. Duoen modtog level 4 på Blues og twizzles, men der var plads til forbedringer, da begge trin var level 4, og løftet var level 3. En score på 73.04 point giver dem en føring på lidt over fire point.

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev var lidt mere klassiske, men de blandede også stilarter med musik af Christina Aguilera og den populære Sing, Sing, Sing. Twizzles og løft var level 4, men alle tre trinsekvenser blev kun tildelt level 2. Russerne er på en foreløbig 2. plads med 68.92 point.

Kun 0.14 point bagud har vi Madison Hubbell og Zachary Donohue, som hoppede helt på hip hop bølgen med en hip hop medley. Trods nogle modificeringer var dommernes reaktion stadig lunkne, men parret opnåede de højeste levels i feltet. En score på 68.78 point betyder en foreløbig 3. plads.

Elena Ilinykh og Ruslan Zhiganshin gjorde deres sæsondebut, og de havde en solid fremførelse, der dog stadig virke meget rå om kanterne. Interessant nok havde de også valgt Sing, Sing, Sing som deres landsmænd. Russerne er på en 4. plads med 66.60 point.

Stilling efter kort dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI
USA
73.041
2Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV
RUS
68.922
3Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE
USA
68.783
4Elena ILINYKH / Ruslan ZHIGANSHIN
RUS
66.604
5Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI
ITA
64.795
6Isabella TOBIAS / Ilia TKACHENKO
ISR
63.336
7Alisa AGAFONOVA / Alper UCAR
TUR
58.987
8Elliana POGREBINSKY / Alex BENOIT
USA
58.188
9Yura MIN / Alexander GAMELIN
KOR
56.259
10Kana MURAMOTO / Chris REED
JPN
56.1910

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: