lørdag den 2. april 2016

Duhamel/Radford er fejlfrie i forsvar af VM-titel

Duhamel/Radford udfører et løft i deres lange program ved VM 2016 (foto: Getty).

Det har været en utrolig god konkurrence de for regerende mestre ved VM 2016 i kunstskøjteløb, men ikke så meget for comeback mestrene. I parløbernes lange programmer var dette også tilfældet.

Canadiske Meagan Duhamel og Eric Radford gemte deres bedste til VM, da duoen havde deres livs løb. Deres fejlfrie løb startede stærkt ud med triple twist, side-om-side triple lutz, kast quad salchow og side-om-side triple tåloop kombinationer. Ud fra hendes smil kunne man se, at sejren var deres, men de koncentrerede sig og sluttede fint med kast triple flip og høje level elementer. Et nyt personligt bedste på 153.81 point rykkede dem op til deres anden VM-guldmedalje.

Førerne Wenjing Sui og Cong Han lagde flot ud med quad twist og side-om-side triple tåloop-double tåloop, men efterfølgende faldt hun på kast quad salchow og doublede side-om-side salchowen. Selv deres normal solide kast triple flip måtte hun kæmpe for. Trods fejlene scorede de et nyt personligt bedste på 143.62 point, men samlet måtte de rykke ned og tage sølv for andet år i træk.

Det nye par Aliona Savchenko og Bruno Massot startede med en enorm triple twist og to side-om-side triple tåloops i sekvens. Hun doublede på salchowen og havde to fødder på kast triple flip, men deres afsluttende kast triple salchow var god, og de havde ingen problemer med løft i dag. En score på  141.95 point medførte, at de kunne snuppe bronze i deres VM-debut som par.

Ksenia Stolbova og Fedor Klimov havde en lidt bedre triple twist i dag (stadig lav), men hun havde desværre problemer med begge side-om-side spring med bl.a. et fald på triple salchow. Resten af elementerne inklusiv begge kast var dog af super kvalitet. Deres score på 140.50 point og kunne rykke op til en samlet 4. plads.

Landmænd Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov fremviste ekplosive elementer i form af triple twist samt kast triple loop og triple salchow. Parret havde to småfejl, da han havde hånd på side-om-side triple salchow, og hun gav slip på klingen under et løft. De scorede et nyt personligt bedste på 134.27 point, og deres 5. plads er en forbedring fra forrige års placering med én plads.

Rusland kunne uventet ikke tage medalje i parløb, da deres største håb Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov havde et ujævnt løb. Han havde stepout på side-om-side triple salchow, og hun havde usikre landinger på begge kast. Største pointtab kom på et ugyldig løb, da deres revers lassoløft blev afbrudt for tidligt. Deres score på 128.68 point var  kun dagens syvendehøjeste, og samlet faldt de til en skuffende 6. plads. Dette er første gang de regerende olympiske mestre ikke er top 2 i en konkurrence!

Samlet resultat (top 16)
FPl.NameNationPointsSPFS
1Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD
CAN
231.9921
2Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
224.4712
3Aliona SAVCHENKO / Bruno MASSOT
GER
216.1743
4Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV
RUS
214.4854
5Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
RUS
206.2765
6Tatiana VOLOSOZHAR / Maxim TRANKOV
RUS
205.8137
7Lubov ILIUSHECHKINA / Dylan MOSCOVITCH
CAN
199.5286
8Kirsten MOORE-TOWERS / Michael MARINARO
CAN
190.90108
9Alexa SCIMECA / Chris KNIERIM
USA
190.06712
10Vanessa JAMES / Morgan CIPRES
FRA
185.83910
11Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
183.811113
12Cheng PENG / Hao ZHANG
CHN
182.46129
13Tarah KAYNE / Daniel O SHEA
USA
178.231411
14Valentina MARCHEI / Ondrej HOTAREK
ITA
170.731315
15Xuehan WANG / Lei WANG
CHN
168.651514
16Lola ESBRAT / Andrei NOVOSELOV
FRA
137.24161

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: