lørdag den 20. februar 2016

Miyahara tager 4CC-titel med overbevisning

Miyahara udfører sin parallelpiruette i det lange program ved 4CC 2016 (foto: AP).

Dag 3 af Four Continents sluttede med damernes lange programmer, hvor vi havde lidt skiften i placeringerne.

Fører Satoko Miyahara kunne dog igen levere et afslappet og pålideligt løb, da hun fik udført sine syv triple spring inklusiv to double axel-triple tåloop kombinationer rent (selvom de er små). Smukke piruetter og ubesværet glid var dog highlight. Et nyt personligt bedste på 142.43 point betød, at hun kunne snuppe sin første 4CC-titel med en margin på over 20 point.

Amerikanske Mirai Nagasu fortsætter med stabiliteten, da hun udførte et rent program med syv triple spring inklusiv en triple flip-triple tåloop. Et sæsons bedste på hele 127.80 point rykkede hende op på sølv, hvilket må siges at være en god sæsonafslutning.

Rika Hongo lagde ud med et fald på triple flip-triple tåloop(<<), men hun kom igen og leverede resten af sine fem triple spring uden problemer. Hendes score på 117.51 point var kun dagens femtebedste, men samlet kunne hun hive sig op til bronze.

Sydkoreanske So Youn Park havde et par lidt usikre landinger inklusiv et fald på triple flip, men hun blev belønnet godt for sin double axel-triple tåloop og det faktum, at hun ikke poppede nogle spring. Et sæsons bedste på 116.43 point sikrede hende sin hidtil bedste 4CC-placering med en 4. plads.

Gracie Gold havde et bedre løb i dag, men der var stadig plads til forbedring. Hun landede sin triple lutz på to fødder og fulgte op med fire andre triple spring, men hun mistede mange point, da hun ikke fuldførte triple tåloops bag på sine to kombinationer. Dagens tredjehøjeste score på 121.13 point trak hende op på en 5. plads.

Også Kaetlyn Osmond landede fem triple spring og doublede bagenden på sine store kombinationer. Ligesom amerikanerne blev det ikke-VM-deltageren, som placerede højst ved denne konkurrence, da Osmond hev sig op på en 6. plads.

Tidligere 4CC-vinder Kanako Murakami, som lå en 2. plads efter det korte program, havde et usikkert løb med tre underrotationer og et pop. De dyre fejl betød et fald ned til en 7. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Satoko MIYAHARA
JPN
214.9111
2Mirai NAGASU
USA
193.8632
3Rika HONGO
JPN
181.7845
4So Youn PARK
KOR
178.9257
5Gracie GOLD
USA
178.3993
6Kaetlyn OSMOND
CAN
175.63114
7Kanako MURAKAMI
JPN
175.12213
8Da Bin CHOI
KOR
173.71106
9Na Hyun KIM
KOR
170.7088
10Zijun LI
CHN
167.88611
11Alaine CHARTRAND
CAN
165.73714
12Karen CHEN
USA
161.521210
13Kailani CRAINE
AUS
157.82169
14Veronik MALLET
CAN
155.981515
15Amy LIN
TPE
155.611712
16Ziquan ZHAO
CHN
147.791316
17Brooklee HAN
AUS
135.751417
18Michaela DU TOIT
RSA
121.121918
19Lu ZHENG
CHN
118.731820
20Maisy Hiu Ching MA
HKG
115.102019
21Katie PASFIELD
AUS
95.782221
22Thita LAMSAM
THA
89.562122

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: