lørdag den 12. december 2015

Nathan Chen tager herrernes titel ved JGPF 2015

Aliev (sølv), Chen (guld) og Yamamoto (bronze) på herrernes podium. Foto ISU.

Herrernes konkurrence ved Junior Grand Prix Final 2015/16 var generelt en ret rodet affære, hvor langt de fleste løb under niveau. De fleste debuterede også sværere layouts, så måske det bliver bedre til Junior VM?

Favorit Nathan Chen løb et rent kort program og kunne score et nyt personligt bedste på 78.59 point. I det lange program forsøgte han tre quads, men kun en var ren. Derudover var der to fald, men han fik landet fem solide triple spring, og samlet kunne amerikaneren snuppe guldet med en solid margin.

Dmitri Aliev udførte også et rent kort program, som her scorede et nyt personligt bedste på 76.78 point. I det lange program landede han en en ren quad tåloop (step-out på den anden) og fire triple spring; han poppede dog også fire spring. Russeren tog sølv.

Den forsvarende sølvvinder Sota Yamamoto havde problemer med sin triple axel i begge løb, og begge quad forsøg i det lange program var ikke succesfulde. De andre elementer var dog stærke nok til, at han akkurat kunne holde fast i bronze.

Vincent Zhou landede sin første triple axel i international konkurrence i det korte program, hvor han opnåede et nyt personligt bedste. I det lange program landede han syv solide triple spring, men begge quads salchows var underroterede (en med fald). Han endte på en tæt 4. plads.

Det var en nedsmeltning fra Daniel Samohin, som havde hele 5 fald i sit lange program. Roman Sadovsky singlede to spring i det korte program og havde usikre landinger på de fleste spring i det lange. De to herre endte på en fjern 5. og 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Nathan CHEN
USA
225.0411
2Dmitri ALIEV
RUS
211.2222
3Sota YAMAMOTO
JPN
205.3134
4Vincent ZHOU
USA
204.5643
5Daniel SAMOHIN
ISR
184.6855
6Roman SADOVSKY
CAN
168.4066

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: