onsdag den 30. december 2015

Miyahara forsvarer titel ved Japan Championships 2015/16

Miyahara udfører en flyver i sit lange program (foto: Getty).

Også hos damerne ved de japanske nationale mesterskaber 2015/16 havde vi et dybt felt med mange springstærke damer. Du kan se videoer fra konkurrencen her.

Den nykronede GPF-sølvvinder Satoko Miyahara fortsætter med at imponere med sin stålsatte pålidelighed. Hun leverede to rene programmer med høj sværhed og detaljeret koreografi, og det betød en sikker sejr i hvert segment. Dermed forsvarede hun sin titel med en overbevisende margin.

Efter en usikker sæsonstart er den regerende Junior VM-bronzevinder Wakaba Higuchi tilbage i topform. Hun havde en vending ud af et spring i hvert program, men ellers leverede hun sine eksplosive spring rent. Den forsvarende bronzevinder kunne dermed snuppe sølv i år.

Seks gange national vinder Mao Asada er stadig ikke i topform efter at have døjet med sygdom. Hun kiksede sin triple axel (<) og første triple flip i begge løb, men begge gange kom hun igen og leverede resten af programmet rent. Hun kunne akkurat tage bronze.

Den regerende sølvvinder Rika Hongo leverede et rent kort program, men hun havde et fald og en underrotation i det lange program. Det blev samlet til en meget tæt 4. plads.

To gange JGP-vinder Yuna Shiraiwa var igen super stabil på sine spring, da hun løb to rene programmer (med i alt tre 3-3 kombinationer). Den 14-årige løber kunne tage en flot 5. plads i sin nationale seniordebut.

Fire gange national medaljevinder Kanako Murakami havde et solidt kort program, men hun havde nogle dyre fejl i sit lange program, som hun ikke havde råd til pga. sin lavere sværhed. Hun endte på en samlet 6. plads.

Skate Canada-bronzevinder Yuka Nagai havde et fald i sit korte program, men leverede fem solide spring i det lange program. JGPF-bronzevinder Marin Honda skuffede, da hun faldt en gang i sit korte og to gange i sit lange program. De to damer endte på en hhv. 7. og 9. plads.

Samlet resultat
PLCompetitorNationalSPFSPoints
1.Satoko MIYAHARAkansai univ.jhs.shs sc 11212.83
2.WAKABA HIGUCHIKaichinihonbashigakuen 33195.35
3.Mao ASADA 52193.75
4.Rika HONGOHowa sports land SC 24193.28
5.Yuna SHIRAIWAKYOTO DAIGO FSC 65186.33
6.Kanako MURAKAMI 48181.58
7.Yuka NAGAI 76178.86
8.Rin NITAYAAMC Mizuho High School 87178.48
9.Marin HONDAkansai univ.jhs.shs sc 119171.62
10.Mariko KIHARAKYOTO DAIGO FSC 1211170.69
11.Yuhana YOKOIHowa sports land SC 1310169.40
12.Yura MATSUDAChukyo Senior HS1013165.84
13.Kaori SAKAMOTO 1712165.50
14.Hinano ISOBERITUMEIKANUJI HS 1415161.24
15.Haruka IMAI 1514161.23
16.Yuna AokiKanagawa FSC 918155.84
17.Miyabi OBA 2216153.41
18.Yuki NISHINOMeiji Univ 2117151.32
19.Saya UENOKANSAI UNIV SC 1619147.06
20.Riona KATONAGAODANI HS1920141.12
21.Haruna SUZUKINITTAI EBARA SC2021137.28
22.Chinatsu MORIAMC Mizuho High School 2422130.98
23.Uruha TAKAHASHISapporo.University 1824130.75
24.Kaho KOMAKI 2323127.79
Final Not Reached
-Ayana YASUHARAKANSAI UNIV SC25--
-Rika OYAChukyo Senior HS26--
-Ayaka HOSODAKANSAI UNIV SC 27--
-Mina TANIGUCHIChukyo Senior HS 28--
-AMI DOBASHI 29--
Withdrawn
-Miyu NAKASHIO ---

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: