Tuktamysheva udfører sit lange program ved World Team Trophy 2015 (foto: Getty). |
Konkurrencen ved World Team Trophy 2015 sluttede i dag med damernes lange program. Du kan se hele konkurrencen på replay her.
Verdensmester Elizaveta Tuktamysheva lagde ud med en flot triple axel, som modtog hele 10.50 point. Hun fulgte op med fem rene triple spring inklusiv en triple tåloop-triple tåloop i anden halvdel, men hun mistede nogle point med en singlet loop. En score på 134.21 point var dagens bedste.
Landsmand Elena Radionova løb også et stærkt program med syv rene triple spring inklusiv to triple-triple kombinationer. Hun havde dog to ukarakteristiske fejl, da hun var usikker på en double axel og kombinationspiruette. En score på 129.73 point gav hende en 2. plads.
Satoko Miyahara leverede et nær rent program. Hendes triple flip blev kendt underroteret, men hun landede seks andre triple spring inklusiv to double axel-triple tåloop kombinationer i anden halvdel. Hun tog en 3. plads med et nyt personligt bedste på 129.12 point.
Ashley Wagner havde et ganske solidt løb, hvor den største synlige fejl var step-out på den afsluttende triple (f)lutz. Hun mistede dog en del point, da bagenden på begge triple-triple kombinationer blev kendt underroterede, og hun derfor kun kredit for fire rene triple spring. En score på 126.96 point gav hende en 4. plads.
Vinderen af det korte program Gracie Gold kunne ikke helt gentage succesen. Hun lagde ud med et fald på triple lutz i planlagt kombination og havde to andre usikre landinger. Hendes score på 124.29 point var dog rigeligt til en 5. plads, som sikrede USA holdsejren.
Kanako Murakami havde et blandet løb; hun fik kredit for kun tre triple spring, da hun poppede nogle spring - derudover havde hun også nogle lidt usikre piruetter. En score på 113.32 point betød en skuffende 6. plads.
Zijun Li måtte kæmpe for nogle landinger, men løb umiddelbart et solidt løb. Dog blev hele tre spring kendt underroterede, hvilket resulterede i en skuffende score på 103.67 point og 7. plads.
Stilling i det lange program
1. Elizaveta Tuktamysheva RUS - 134.21
2. Elena Radionova RUS - 129.73
3. Satoko Miyahara JPN - 129.12
4. Ashley Wagner USA - 126.96
5. Gracie Gold USA - 124.29
6. Kanako Murakami JPN - 113.32
7. Zijun Li CHN - 103.67
8. Gabrielle Daleman CAN - 98.87
9. Laurine Lecavelier FRA - 95.43
10. Mae Berenice Meite FRA - 90.77
11. Alaine Chartrand CAN - 81.90
12. Ziquan Zhao CHN - 75.97
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar