torsdag den 5. marts 2015

Yu/Jin forsvarer parløbstitel ved Junior VM 2015


Dag 2 af Junior VM 2015 sluttede med parløbernes lange programmer, hvor det blev en aldeles tæt kamp om guldet.

Førerne Xiaoyu Yu og Yang Jin leverede et så godt som rent program. Deres elegante fremførelse blev highlightet af side-om-side triple tåloops og double axeler, triple twist samt kast triple loop og triple flip. Dagens bedste score på 116.23 point betød, at det kinesiske par kunne forsvare deres titel - en god afslutning på deres sæson.

JGPF-mestrene Julianne Seguin og Charlie Bilodeau løb også uden fejl i deres afslappede program. Canadierne landede side-om-side triple salchows og double axel, triple twist samt kast triple salchow og triple tåloop. En score på 115.00 point var mere end nok til sølvet.

Lina Fedorova og Maxim Miroshkin lagde ud med en stor triple twist, men hun faldt dernæst på begge side-om-side spring. Russerne havde også et usikkert exit fra dødsspiralen, men begge kast var fine. Deres score på 96.06 point var nok til at holde dem på karrierens anden Junior VM-bronze.

Landsmænd Anastasia Gubanova og Alexei Sintsov havde et fald på kast triple flip, men resten af deres elementer var rene, omend af lavere sværhedsgrad. Et nyt personligt bedste på 90.03 point betød en samlet 4. plads.

De amerikanske juniormestre Caitlin Fields og Ernie Utah Stevens havde en lav triple twist og en usikker double lutz kombination, men deres stærke præsentation stod frem. Med dagens fjerdebedste score på 91.78 point rykkede dem op på en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Xiaoyu YU / Yang JIN

CHN
178.7911
2Julianne SEGUIN / Charlie BILODEAU

CAN
176.3222
3Lina FEDOROVA / Maxim MIROSHKIN

RUS
154.3333
4Anastasia GUBANOVA / Alexei SINTSOV

RUS
140.3945
5Caitlin FIELDS / Ernie Utah STEVENS

USA
138.6274
6Ami KOGA / Francis BOUDREAU AUDET

JPN
134.9766
7Chelsea LIU / Brian JOHNSON

USA
133.5758
8Anna DUSKOVA / Martin BIDAR

CZE
128.8099
9Shalena RAU / Sebastian ARCIERI

CAN
128.66810
10Mary ORR / Phelan SIMPSON

CAN
128.25117
11Daria BEKLEMISHEVA / Maxim BOBROV

RUS
121.981012
12Bianca MANACORDA / Niccolo MACII

ITA
118.271311
WDRenata OGANESIAN / Mark BARDEI

UKR
 12

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: