torsdag den 26. marts 2015

Duhamel/Radford tager karrierens første VM-titel

Duhamel/Radford udfører et løft i deres lange program ved VM 2015 (foto: AP).

Det første sæt medaljer ved VM 2015 i kunstskøjteløb blev i dag uddelt i parløbernes konkurrence, hvor vi igen fik adskillige stærke fremførelser.

Førerne Meagan Duhamel og Eric Radford holdte sammen på nerverne og leverede et flot, omend ikke helt fejlfrit løb. Parret lagde ud med triple twist og side-om-side triple lutz, men hun havde dernæst hænder på kast quad salchow, og han mistede næsten balancen på side-om-side piruetterne. Resten af deres program var rent med både side-om-side triple tåloop kombinationer og kast triple lutz. En score på 144.55 point var dagens bedste og gav dem deres første VM-guld.

Det sidste par på isen, Wenjing Sui og Cong Han, havde deres livs løb med en ren fremførelse. Highlights var quad twist, side-om-side triple tåloops og triple salchows samt kast triple flip (som hun måtte kæmpe lidt med) og triple salchow. Duoen havde faktisk dagens bedste tekniske score, og med et nyt personligt bedste på 142.49 point kunne de rykke op til sølv.

Qing Pang og Jian Tong leverede en følelsesladet fremførelse. Hun lagde ud med at single en axel, men ellers var deres løb rent med både side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple salchow og triple loop. De blev igen belønnet med dagens bedste programkomponenter, og med et sæsons bedste på 140.18 point kunne de slutte karrieren med deres sjette VM-medalje, her bronze.

Det tredje kinesiske par Cheng Peng og Hao Zhang gav også publikum valuta for pengene. Hun faldt godt nok på en double axel, men parret løb ellers uden fejl med quad twist, side-om-side triple tåloops samt kast triple loop og triple salchow. Et nyt personligt bedste på 136.96 point rykkede dem op i top 4.

Europamestrene Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov skuffede med et lidt usikkert løb, hvor han doublede en tåloop i sekvensen, og hun havde step-out og hænder på kast quad salchow til start. Dødsstødet var dog faldet på kast triple loop mod slutningen. Deres score på 127.32 point rykkede dem ned til en samlet 5. plads. Dette er første gang siden 2008, at vi ikke har et russisk par på VM-podiet.

Deres landsmænd Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov havde til gengæld karrierens bedste løb, hvor de fik udført en enorm triple twist samt to side-om-side triple spring og to triple kast. Det rene løb scorede et nyt personligt bedste på 130.75 point, og de forblev på en tæt 6. plads.

De amerikanske mestre Alexa Scimeca og Chris Knierim var det femte par i feltet med en quad (her: twist), men de havde dog problemer med begge side-om-side spring foruden et par andre skønhedsfejl. De forblev på deres 7. plads.

Samlet resultat






1Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
221.5311
2Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
214.1232
3Qing PANG / Jian TONG

CHN
212.7723
4Cheng PENG / Hao ZHANG

CHN
206.6354
5Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
198.9146
6Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV

RUS
198.4665
7Alexa SCIMECA / Chris KNIERIM

USA
185.8177
8Julianne SEGUIN / Charlie BILODEAU

CAN
178.031010
9Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
177.34128
10Kristina ASTAKHOVA / Alexei ROGONOV

RUS
173.58139
11Valentina MARCHEI / Ondrej HOTAREK

ITA
172.55911
12Haven DENNEY / Brandon FRAZIER

USA
172.51812
13Lubov ILIUSHECHKINA / Dylan MOSCOVITCH

CAN
169.911113
14Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE

ITA
151.771415
15Mari VARTMANN / Aaron VAN CLEAVE

GER
147.841514
16Amani FANCY / Christopher BOYADJI

GBR
130.221616

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: