Weaver/Poje, Chock/Bates, Gilles/Poirier og Shibutani/Shibutani er blandt medaljefavoritterne. |
Four Continents 2015 begynder med isdansernes konkurrence, hvor det som altid vil være en kamp mellem Canada og USA.
Favoritter er nok canadiske Kaitlyn Weaver og Andrew Poje, som vandt titlen helt tilbage i 2010 i et svagt felt. Denne gang kommer de med en del mere slagkraft: en ubesejret sæson, senest med en overbevisende sejr ved GPF. Lignende fremførelser er måske ikke sikret helt samme skyhøje scores, men med deres momentum kan det være nok til guldet.
Deres største trussel er amerikanske Madison Chock og Evan Bates, som også vandt begge deres GP'erne, men måtte se se sig slået med en god margin ved Finalen, hvor de tog sølv. Parret havde dog også en usikker kort dans, så med bedre løb har de også en chance for guld.
Bronzefavoritter er nok Maia Shibutani og Alex Shibutani, som har været stabile denne sæson, men de har aldrig været i nærheden af at true de to toppar. Duoen har en god kort dans, men fridansen har været deres svaghed. Deres modificerede fridans blev vel modtaget ved US Nationals, men det er formentlig ikke nok til mere end bronze.
Piper Gilles og Paul Poirier er de regerende sølvvindere, men i dette dybere felt virker en podieplads ikke garanteret. Parret tog en 5. plads ved GPF efter de ovenstående par, og de har generelt været solide, men mangler nok stadig lidt i grundløbet til at true toppen.
Juniorverdensmestrene Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker gør deres senior ISU-mesterskabsdebut, og bare deres deltagelse er en lille sejr for sig selv. De vil nok ikke tage medalje, men en plads lige uden for podiet er måske mulig, hvis de fortsætter deres hurtige stigning.
Alexandra Paul og Mitchell Islam har ikke haft den bedste sæson, men de formåede stadig bronze ved de nationale mesterskaber med en ny fridans, som mangler en del finpudsning. Feedback ved denne konkurrence er vigtig før VM.
Mine forudsigelser
1. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje CAN
2. Madison Chock / Evan Bates USA
3. Maia Shibutani / Alex Shibutani USA
4. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
5. Kaitlin Hawayek / Jean-Luc Baker USA
6. Alexandra Paul / Mitchell Islam CAN
7. Rebeka Kim / Kirill Minov KOR
8. Shinyue Wang / Xinyu Liu CHN
9. Karina Uzurova / Ilias Ali KAZ
10. Emi Hirai / Marien De La Asuncion JPN
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar