søndag den 15. februar 2015

Edmunds overrasker med sejr ved 4CC 2015

Polina Edmunds udfører en flyver i sit lange program (foto: Getty).

Konkurrencen ved Four Continents Championships 2015 sluttede i dag med damernes lange programmer, hvor favoritterne ikke kunne holde til presset, mens andre leverede over forventning.

16-årige Polina Edmunds leverede endnu et stærkt langt program, her med syv triple spring inklusiv triple lutz-triple tåloop og triple (f)lip-half loop-triple salchow. Hun mistede dog nogle point pga. udvendigt skært på begge flips. Et sæsons bedste på 122.99 point var dagens højeste score, og samlet kunne hun rykke op til guldet.

Føreren Satoko Miyahara var mere ustabil end normalt, da hun havde usikre landinger på sine to første spring samt et fald på en underroteret triple lutz. Hun fik dog landet fire andre rene triple spring deriblandt to double axel-triple tåloop kombinationer i anden halvdel. En score på 116.75 point betød, at hun måtte tage sølv for andet år i træk.

Landsmand Rika Hongo fortsatte sit utrolig pålidelige løb, da hun fik landet alle sine syv triple spring, omend to af disse (bagenden på de store kombinationer) blev kendt underroteret. Med en score på 116.16 point kunne hun snuppe bronze.

Den sidste løber på isen Gracie Gold kunne ikke holde sammen på nerverne, og hun lagde ud med at poppe tre planlagte triple spring i sine to åbningskombinationer. Hun fik landet de fire resterende triple spring, men skaden var sket. Scoren på 113.91 point betød, at hun faldt til en skuffende 4. plads, under ét point fra podiet.

Zijun Li imponerede med at lande syv triple spring deriblandt triple flip-triple tåloop og double axel-triple tåloop. Hun mistede nogle point pga. flutz, og dette førte til en lidt skuffende score på 115.64 point. Både Li og publikum var ikke helt tilfredse med hendes samlede 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Polina EDMUNDS

USA
184.0241
2Satoko MIYAHARA

JPN
181.5912
3Rika HONGO

JPN
177.4433
4Gracie GOLD

USA
176.5825
5Zijun LI

CHN
175.9254
6Yuka NAGAI

JPN
168.0978
7Gabrielle DALEMAN

CAN
167.0986
8Samantha CESARIO

USA
166.7697
9So Youn PARK

KOR
163.75109
10Alaine CHARTRAND

CAN
161.22610
11Hae Jin KIM

KOR
147.301112
12Kailani CRAINE

AUS
142.161213
13Song Joo CHEA

KOR
139.091511
14Veronik MALLET

CAN
130.151314
15Melissa BULANHAGUI

PHI
126.321615
16Alisson Krystle PERTICHETO

PHI
115.871716
17Brooklee HAN

AUS
114.021817
18Isadora WILLIAMS

BRA
113.961418
19Reyna HAMUI

MEX
105.941919

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: