lørdag den 15. november 2014

Stolbova/Klimov tager første GP-sejr med enorm margin

Stolbova og Klimov lander et side-om-side spring i det lange program (foto: AP).

Parløbernes lange programmer ved Rostelecom Cup 2014 var en noget rodet konkurrence med undtagelse fra vinderne, som løb stærkt.

Førerne Ksenia Stolbova og Fedor Klimov leverede en nær fejlfri fremførelse med highlights som triple twist, kast triple lutz, side-om-side double axeler samt en kast triple salchow til slut. Den eneste "fejl" var på de første side-om-side spring, hvor han fik landet triple tåloop-single tåloop-double tåloop, men hun gentog efter ham, så elementet var sådan set rent. Høje levels og programkomponenter betød en score på 142.88 point, og de kunne dermed tage deres første GP-titel med en margin på hele 38.19 point!

Resten af feltet havde især problemer med side-om-side springene. Det var lidt af en nedsmeltning for Evgenia Tarasova og Vladimir Tarasov, da han faldt på begge spring, og hun faldt på det første kast og havde step-out på det andet. Deres score på 106.50 point var faktisk kun dagens femtebedste, men deres korte program holdte dem samlet på sølv. De må vente og se, om de er videre til Finalen.

Podiet blevet rundet af med endnu et russisk par, nemlig Kristina Astakhova og Alexei Rogonov.  Hun doublede en planlagt triple tåloop, men derefter så det ud til at gå fint med side-om-side triple salchow og kast triple flip og triple loop. De mistede dog mange point, da de havde store problemer med at få deres axel lassoløft i vejret, og løftet fik derfor ingen point. En score på 106.52 point holdte dem akkurat på bronze.

Haven Denney og Brandon Frazier havde en god start med triple twist og kast triple loop, men han doublede salchowen, mens hun singlede en axel og havde to fødder på den anden. Resten af elementerne var rene, og deres score på 110.79 point var dagens andenbedste, men samlet forblev de på en 4. plads - sølle 0.01 point fra podiet!

Landsmænd Jessica Calalang og Zack Sidhu kiksede også begge side-om-side spring, men begge kast i anden halvdel var et highlight. Et nyt personligt bedste på 106.58 point betød en samlet 5. plads.

Samlet resultat
Pl.NameNationPointsSPFS
1Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV

RUS
211.9711
2Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV

RUS
173.7825
3Kristina ASTAKHOVA / Alexei ROGONOV

RUS
164.8634
4Haven DENNEY / Brandon FRAZIER

USA
164.8542
5Jessica CALALANG / Zack SIDHU

USA
157.4553
6Annabelle PRÖLSS / Ruben BLOMMAERT

GER
145.1666
7Narumi TAKAHASHI / Ryuichi KIHARA

JPN
132.6077
8Dee Dee LENG / Simon SHNAPIR

USA
128.6888

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: