fredag den 21. november 2014

Karismatiske Radionova vinder kort program ved TEB 2014

Radionova udfører sit korte program ved Tropée Eric Bompard 2014 (foto: Getty).

De næste på isen ved Trophée Eric Bompard 2014 var damernes korte programmer, og som forventet dominerede de russiske piger.

Skate America-vinder Elena Radionova havde masser af attak i sit flamenco program, hvor hun lagde ud med en fin triple lutz-triple tåloop. Der var en triple loop og double axel i anden halvdel, og alle piruetter var level 4. Et nyt personligt bedste på 67.28 point giver hende føringen før det lange program.

Landsmand Julia Lipnitskaia lagde ud med en solid triple tåloop-triple tåloop, men hendes double axel var lidt lav og triple flippen fik -GOE; muligvis pga. manglende trin og den mindste usikkerhed på landingen. Piruetter var som altid et highlight. En score på 66.79 point betyder en tæt 2. plads.

Den regerende mester Ashley Wagner leverede et elegant program, men hun havde problemer med underrotationer; både bagenden på triple flip-triple tåloop og solo triple loop blev kaldt. Derudover var den afsluttede himmelpiruette kun level 2, da hun var i tidsnød. Dagens bedste programkomponenter betød en score på 61.35 point og en tilhørende 3. plads.

Den tredje russer Maria Artemieva overraskede med en top 4 placering. Hun var lidt mere konservativ med sit springlayout ift. Rostelecom Cup, men kvaliteten var bedre. Hun landede triple tåloop-triple tåloop og triple lutz, men hun måtte holde fast på landingen af double axel. Løbet blev belønnet med et nyt personligt bedste på 58.38 point.

Mae Berenice Meite leverede et solidt løb med bl.a. triple tåloop-triple tåloop og triple loop, men hun var lidt mere tilbageholden med farten, hvilket nok medførte lavere programkomponenter. Et sæsons bedste på 57.61 point giver hende en tæt 5. plads.

Både Courtney Hicks og Samantha Cesario fik ikke udført deres planlagte triple-triple, men deres triple-double var dog rene. Hicks faldt på sin triple lutz, mens Cesario fik fradrag pga. indvendigt skær. De er på en tæt 5.- 6. plads.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Elena RADIONOVA

RUS
67.281
2Julia LIPNITSKAIA

RUS
66.792
3Ashley WAGNER

USA
61.353
4Maria ARTEMIEVA

RUS
58.384
5Mae Berenice MEITE

FRA
57.615
6Courtney HICKS

USA
55.706
7Samantha CESARIO

USA
55.197
8Haruka IMAI

JPN
54.728
9Anna OVCHAROVA

SUI
50.159
10Eliska BREZINOVA

CZE
48.2810
11Veronik MALLET

CAN
45.0711
12Laurine LECAVELIER

FRA
44.0312

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: