søndag den 16. november 2014

Fernandez løber med Rostelecom Cup titel

Fernandez udfører sit lange program til "Barberen i Sevilla" (foto: EFE/EPA).

De næste på isen ved Rostelecom Cup 2014 var herrerne, hvis lange programmer generelt var bedre end forventet.

Føreren Javier Fernandez lagde ud med en flot quad tåloop, men han måtte kæmpe for landingen af begge quad salchows. Han fik landet fire andre triple spring, men floppede to andre planlagte. Den solide fremførelse blev belønnet med 171.09 point, og dette gav ham sikkert karrierens anden GP-titel. Han er nu videre til Finalen.

Sergei Voronov lagde stærkt ud med quad tåloop-triple tåloop og triple axel, men han floppede den efterfølgende planlagte quad tåloop og triple lutz. Resten af programmet og tre triple spring blev udført uden problemer, og en score på 161.67 point betød sølv.

Det blev endelig til en solid fremførelse for Michal Brezina. Godt nok floppede han sin planlagte quad tåloop, faldt på sin anden salchow og havde nogle langsomme piruetter, men det blev stadig til en quad salchow-double tåloop, to triple axeler og fire triple spring. Et sæsons bedste på 160.34 point rykkede ham op på bronze.

Misha Ge fortsætte opturen, da han leverede et nær rent program. Han måtte kæmpe lidt for sin anden triple axel, men han landede sådan set otte rene triple spring. Et nyt personligt bedste på 158.36 point rykkede ham op på en samlet 4. plads.

Efter et skuffende kort program gjorde Jason Brown det meget bedre i det lange. Han landede seks rene triple spring inklusiv to triple-triple kombinationer i anden halvdel. Fejl tæller step-out på en triple lutz og to fødder på den anden triple axel. Et nyt personligt bedste på 159.24 point hev ham op på en 5. plads.

Det blev til meget skuffende fremførelser for både Takahiko Kozuka og Max Aaron. Begge lagde ud med store kiks på deres to quads: Kozuka faldt på begge, mens Aaron doublede begge. De to herrer faldt til en 6.- og 7. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Javier FERNANDEZ

ESP
265.0111
2Sergei VORONOV

RUS
252.0022
3Michal BREZINA

CZE
241.2343
4Misha GE

UZB
238.0555
5Jason BROWN

USA
235.5674
6Takahiko KOZUKA

JPN
216.8037
7Max AARON

USA
212.6066
8Artur GACHINSKI

RUS
201.2689
9Stephen CARRIERE

USA
201.24108
10Jeremy TEN

CAN
198.50911
11Ivan RIGHINI

ITA
195.071110
12Moris KVITELASHVILI

RUS
174.251212

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: