Volosozhar og Trankov poserer med deres individuelle guld ved Vinter OL 2014 (foto: Getty). |
Parløbernes felt i den kommende Grand Prix sæson 2014/15 er nu blevet endnu mere indskrumpet, da det i dag blev annonceret, at de regerende Vinter OL-mestre Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov trækker sig.
Det er 30-årige Trankov, som i et stykke tid har døjet med en skulderskade, hvilket forhindrer duoen i at udføre løft. Der var i et stykke tid håb om, at skaden ville hele i tide, men nu forlyder det, at han skal til Moskva på søndag for at vurdere, om skaden kræver operation.
Parret trækker fra Skate America, hvor de er regerende mestre, og Cup of China.
Kilde: fsrussia (russisk)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar