Daisuke Takahashi holder en pressekonference i sin hjemby Okayama (foto: Yahoo). |
28-årige Daisuke Takahashi havde allerede annonceret, at han ikke ville konkurrere denne sæson, og derfor kom det nok ikke som en stor overraskelse, at han ved en pressekonference i dag meddelte sin tilbagetrækning fra sporten.
Takahashi har været en pioner i japanske kunstskøjteløb; han blev den første japanske herre til at vinde Junior VM (2002), en medalje ved Vinter-OL (bronze i 2010), vinde VM (2010) og Grand Prix Finalen (2012). Han har derudover holdt ISU verdensrekorden for både det korte og lange program samt samlede score.
Mest af alt vil han dog blive husket for sine brillante programmer og store artistiske udtryk på isen, der gjorde ham vellidt blandt skøjteløbere og fans overalt i verden.
Takahashi gjorde sin internationale debut tilbage i 1999 og sluttede karrieren med en 6. plads ved Vinter-OL 2014 i Sochi. Hans fremtidige planer er endnu ikke afgjort.
Kilde: icenetwork og yahoo (japansk)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar