torsdag den 13. marts 2014

Yu/Jin tager parløbernes titel ved Junior VM 2014

Dag 2 af Junior VM 2014 sluttede med parløbernes lange programmer.

Førerne Xiaoyu Yu og Yang Jin lagde stærkt ud med side-om-side triple tåloops og to double axeler i sekvens. I anden halvdel fik de landet både triple twist og kast triple salchow, men hun faldt på kast triple loop. Deres FS score på 111.19 point var dog rigeligt til at give dem guldet.

Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov begyndte også fint, her med en enorm level 4 triple twist. De havde dog skiftevis småproblemer med deres side-om-side triple spring, men resten af programmet var solidt med bl.a. kast triple loop og triple salchow. Et nyt personligt bedste på 108.74 point gav dem sikkert sølv.

Landsmænd Maria Vigalova og Egor Zakroev havde også en flot triple twist, men de havde nogle dumme fejl: han faldt efter at have landet en double flip, og hun faldt på kast triple flip. Duoen virkede skuffede, men deres score på 97.16 point rykkede dem op på bronze.

Vasilisa Davankova og Andrei Deputat mistede helt fokus i anden halvdel af deres program, da doublede begge kast. Dette kostede dyrt på den tekniske score, og med dagens femtebedste score faldte de til en samlet 4. plads.

Amerikanske Madeline Aaron og Max Settlage havde et par småfejl, da hun havde hånd på side-om-side triple salchow (underroteret) og faldt på kast triple salchow. Resten af deres elementer var dog solide, og de kunne snuppe et nyt personligt bedste. De forblev på en 5. plads.

Feltet vil se meget anderledes ud næste år, da top 5 ikke er kvalificerer sig som juniorer under de nye aldersregler.

Samlet resultat
Pl.NameNationPointsSPFS
1Xiaoyu YU / Yang JIN

CHN
173.7711
2Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV

RUS
168.2022
3Maria VIGALOVA / Egor ZAKROEV

RUS
152.4843
4Vasilisa DAVANKOVA / Andrei DEPUTAT

RUS
150.6735
5Madeline AARON / Max SETTLAGE

USA
144.9154
6Mary ORR / Phelan SIMPSON

CAN
132.0266
7Tara HANCHEROW / Wesley KILLING

CAN
128.6887
8Alessandra CERNUSCHI / Filippo AMBROSINI

ITA
123.9578
9Kaitlin BUDD / Nikita CHEBAN

USA
117.3699
10Anna DUSKOVA / Martin BIDAR

CZE
113.851010
11Aya TAKAI / Brian JOHNSON

USA
111.901111
12Sumire SUTO / Konstantin CHIZHIKOV

JPN
107.411313
13Julia LINCKH / Konrad HOCKER-SCHOLLER

GER
105.071412
14Marin ONO / Hon Lam TO

HKG
103.411214
15Ekaterina PRIBYLOVA / Jegors Nikita ADMIRALOVS

LAT
95.041515

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: