torsdag den 27. marts 2014

Savchenko/Szolkowy snupper karrierens femte VM-titel

Savchenko/Szolkowy udfører deres lange program til Nøddeknækkeren (foto: AP).

De første medaljer blev uddelt ved VM 2014 i kunstskøjteløb, da parløberne i dag køb deres lange programmer.

Førerne Aliona Savchenko og Robin Szolkowy sluttede sæsonen og måske karrieren med manerer. I deres klassiske lange program lagde de ud med kast triple flip og fulgte op med to side-om-side triple tåloops i sekvens. Den eneste fejl kom, da de begge singlede de planlagte double axeler. Parret forsøgte ikke kast triple axel, men sluttede i stedet programmet med en stor kast triple salchow. En FS score på 145.86 point var dagens bedste, og samlet kunne det tyske par tage deres femte sejr ved VM.

Også Ksenia Stolbova og Fedor Klimov løb et stærkt program, omend de ikke var helt fejlfrie som ved OL. Hun havde hånd på kast triple flip, og deres side-om-side piruetter var usynkrone. Highlights var side-om-side triple tåloops og double axel, kast triple salchow og finurlig koreografi. En score på 139.77 point rykkede dem op på sølv.

Meagan Duhamel og Eric Radford havde et solidt program med bl.a. side-om-side triple lutz og kast triple loop og triple lutz. Canadierne var dog ikke helt fejlfrie, da hun faldt på side-om-side triple salchow. Et nyt personligt bedste på 133.83 point rykkede dem en plads ned, og de kunne for andet år i træk tage bronze.

Landsmænd Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch havde et af dagens bedste programmer, og parret lagde stærkt ud med to side-om-side triple tåloop og en triple salchow. Den eneste fejl var en lille hånd på kast triple salchow. De blev belønnet med dagens tredjebedste score med 136.21 point og kunne rykke op på en samlet 4. plads.

Cheng Peng og Hao Zhang fik landet en stor quad twist, men hun faldt efterfølgende på side-om-side triple tåloop (underroteret). Resten af programmet var dog uden større fejl, og highlights var to store kast. Kinesterne scorede 123.15 point og forblev på en 5. plads.

Landsmænd Wenjing Sui og Cong Han fik også udført en quad twist, men hun snublede på begge side-om-side spring, mens han doublede et. Derudover havde hun step-out på deres normalt pålidelige kast triple flip. Med dagens kun niendebedste score faldt de til en samlet 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Aliona SAVCHENKO / Robin SZOLKOWY

GER
224.8811
2Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV

RUS
215.9232
3Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
210.8424
4Kirsten MOORE-TOWERS / Dylan MOSCOVITCH

CAN
205.5263
5Cheng PENG / Hao ZHANG

CHN
194.8355
6Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
192.1049
7Vera BAZAROVA / Yuri LARIONOV

RUS
189.4476
8Julia ANTIPOVA / Nodari MAISURADZE

RUS
186.22810
9Stefania BERTON / Ondrej HOTAREK

ITA
184.28107
10Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
183.9098
11Marissa CASTELLI / Simon SHNAPIR

USA
170.901111
12Paige LAWRENCE / Rudi SWIEGERS

CAN
168.881212
13Maylin WENDE / Daniel WENDE

GER
159.421313
14Felicia ZHANG / Nathan BARTHOLOMAY

USA
151.781414
15Daria POPOVA / Bruno MASSOT

FRA
142.001515
16Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE

ITA
139.301616

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: