onsdag den 26. marts 2014

Machida vinder herrernes korte program ved VM 2014

Machida udfører sit korte program til "East of Eden" (foto: Getty).

Dag 1 af VM 2014 i kunstskøjteløb sluttede med herrernes korte programmer, og der var et par overraskelser i vente. Top 24 går videre til det lange program på fredag.

En japaner var i topform, men lidt uventet var det Tatsuki Machida. I dag havde han sit livs løb, hvor han fik udført et rent program med quad tåloop-triple tåloop, triple axel og triple lutz. Hjemmepublikum var på deres fødder, og løbet blev belønnet med hele 98.21 point. Den nye personligt bedste score giver ham en foreløbig 1. plads.

Europamester Javier Fernandez leverede også sit hidtil bedste. Han landede en quad salchow, triple axel og triple lutz-triple tåloop, og både piruetter og trin blev tildelt level 4. Et nyt personligt bedste på 96.42 point betyder en 2. plads.

Lidt overraskende er træningsmakker og den olympiske mester Yuzuru Hanyu nede på en 3. plads. Han lagde ud med et fald på en underroteret quad tåloop, men kom stærkt igen i anden halvdel, hvor han landede både triple axel og triple lutz-triple tåloop. En score på 91.24 point lægger ham stadig i guldrækkevidde.

Dagens positive overraskelse kom fra Tomas Verner, der løb et sjovt og fejlfrit program med quad tåloop, triple axel og triple lutz-triple tåloop. Tjekken kunne dermed høste et nyt personligt bedste på 89.08 point, hvilket giver ham en 4. plads.

Han Yan lagde stærkt ud med en triple axel og quad tåloop, men hans kombination blev "kun" til en triple lutz-double tåloop. Ikke desto mindre giver scoren på 86.70 point ham en foreløbig 5. plads.

Japan har deres tredje herre i top 6. Takahiko Kozuka havde to fødder på sin quad tåloop og måtte kæmpe lidt for triple axelen, men generelt var det et solidt løb. Scoren på 85.54 point er et sæsons bedste.

Maxim Kovtun havde to fødder og hånd på en underroteret quad salchow, men både quad tåloop-double tåloop og triple axel blev landet rent. Russeren er på en tæt 7. plads med 84.66 point.

Fem point bagud på en 8. plads har vi Jeremy Abbott. Amerikaneren faldt på en underroteret quad tåloop, men han fik kæmpet og landet de resterende spring. Landsmand Max Aaron fik både landet quad salchow-triple tåloop og triple lutz, men han havde step-out ud af en underroteret triple axel. Han er lige bagud med en 9. plads.

Michal Brezina havde en mindre nedsmeltning i sit korte program, da han pådrog sig en ankelskade efter fald på en double flip. Han trak sig fra det konkurrencen pga. skaden.

Danske Justus Strid havde vending ud af sin triple axel og doublede dernæst sin planlagte triple flip. Med en 31. plads er han dermed ikke videre til det lange program.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Tatsuki MACHIDA

JPN
98.211
2Javier FERNANDEZ

ESP
96.422
3Yuzuru HANYU

JPN
91.243
4Tomas VERNER

CZE
89.084
5Han YAN

CHN
86.705
6Takahiko KOZUKA

JPN
85.546
7Maxim KOVTUN

RUS
84.667
8Jeremy ABBOTT

USA
79.678
9Max AARON

USA
78.329
10Chafik BESSEGHIER

FRA
76.8010
11Peter LIEBERS

GER
74.0211
12Alexei BYCHENKO

ISR
69.7312
13Jin Seo KIM

KOR
69.5613
14Ivan RIGHINI

ITA
69.4314
15Kevin REYNOLDS

CAN
68.5215
16Nam NGUYEN

CAN
66.7516
17Jorik HENDRICKX

BEL
65.5617
18Christopher CALUZA

PHI
64.6918
19Stephane WALKER

SUI
64.4019
20Zoltan KELEMEN

ROU
63.2320
21Maciej CIEPLUCHA

POL
63.0721
22Elladj BALDE

CAN
62.8422
23Michal BREZINA

CZE
62.2523
24Abzal RAKIMGALIEV

KAZ
61.7724
25Yakov GODOROZHA

UKR
61.5325
26Viktor ROMANENKOV

EST
61.1426
27Misha GE

UZB
60.3427
28Ronald LAM

HKG
60.0728
29Kim LUCINE

MON
58.1929
30Viktor PFEIFER

AUT
57.1730
31Justus STRID

DEN
55.6231
32Alexander MAJOROV

SWE
55.6132

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: