torsdag den 27. februar 2014

Remembering Sochi 2014: Kunstskøjteløb

Undskyld min lille bloggerpause, men efter tre uger fyldt med intensiv kunstskøjteløb havde jeg lige brug for en lille pause fra computerskærmen. Ikke desto mindre vil jeg lige runde af med de største overskrifter fra Sochi 2014, før vi vender blikket mod resten af sæsonen...

Team Rusland fremviser stolt deres guldmedaljer.

Moder Rusland er på toppen igen
Vancouver 2010 var skuffelse, men Rusland fik sig hurtigt bragt på benene. Hjemme-boost i scores eller ej, så dominerede værtsnationen: guld ved den allerførste OL-holdkonkurrence, generobring af af parløb guld, og bronze i isdans (virkelig det bedste, de kunne have håbet på).

Den eneste skuffelse var Plushenko, hvis tilbagetrækning før de individuelle konkurrence lod Rusland uden en deltager i herrernes konkurrence. Ruslands lange medaljestreak ved Vinter OL hos herrerne var dermed brudt.

Man kan aldrig vide sig sikker, men fremtiden ser lys ud for Rusland til Pyeongchang 2018 for både damer, parløb og isdans, da deres nuværende seniorer stadig er unge, og der er masser af talentfulde juniorer i horisonten. Den eneste svaghed er nok igen hos herrerne, og denne gang kan Plushenko nok ikke gøre et comeback (en 13. rygoperation er allerede på vej).

Team Kina holder med allesammen: Go Team Every1 (foto: Reuters).

Holdkonkurrencen: Et hit eller ej?
Der var en del spekulation om, hvorvidt holdkonkurrencen ville udmatte løberne, og med vores nye viden er vi ikke meget klogere. Isdanserne så ikke ud til at blive påvirket, mens løbere som Plushenko og Lipnitskaia nok tog lidt skade. De individuelle konkurrence har selvfølgelig mest prestige, så det giver mening at holde dem til sidst.

Selve formatet virkede fint, men i fremtiden man måske skulle vægte det lange program dobbelt så meget, eller det korte halvt så meget, da kun 5 nationer går videre til finalen. Podiet var allerede bestemt efter det korte, hvilket tog lidt af spændingen, og samtidig medførte at mange nationer ikke sendte deres topløbere.

Derudover er feltet nok ikke det allerdybeste, da vi i realiteten kun havde tre legitime medaljekandidater: Rusland, Canada og USA. Det vil nok ikke ændre synderligt i fremtiden, omend lande som Kina og Japan måske kan blive long shots til bronze.

God sportsånd: Kim og Sotnikova trykker hænder ved blomsterceremonien (foto: EPA).

Guld kontrovers: Sotnikova eller Kim
Intet Vinter OL uden lidt kontrovers og/eller tætte stillinger. Forrige gang havde vi Lysacek vs. Plushenko, denne gang er samtalen på hvem der fortjente damernes guld: Adelina Sotnikova eller Yuna Kim (eller endda Carolina Kostner).

Personligt synes jeg ikke, at Sotnikovas sejr uberettiget. Til gengæld modtog hun alt for høje programkomponenter, og det er på dette punkt, at jeg og mange nok føler, at der er sket nok "fusket". Jeg har dog nok set alt for meget kunstskøjteløb og er måske blevet til følelsesløs for kontroversielle scores, men forhåbentlig vil resultatet medføre indførelse af mere klarhed i reglerne. Kunstskøjteløb er en subjektiv og dermed ofte frustrerende sport, men jeg holder for meget af sporten til at lade dette stoppe mig i at følge sporten.

Skøjteløberne siger farvel til publikum ved galaopvisningen (foto: USA Today).

Hvem siger vi farvel til?
Efter Vancouver var det overraskende mange, som valgte at forblive aktive i konkurrencer. I starten af denne sæson så det ud til, at Sochi 2014 vil blive den helt store farvelfest og det ser ud til at holde vand: Pang/Tong, Pechalat/Bourzat, Joubert, Plushenko og Kim er bare nogle af de få, som definitivt har sagt farvel efter Sochi, og et nyt generationsskifte vil være i fuld sving næste sæson.

Alligevel ser vi alligevel en del, som forbliver ubeslutsomme: Chan, Asada, Davis/White, Savchenko/Szolkowy er blot få af en del navne, som endnu ikke har annonceret deres planer efter denne sæson, og det tyder måske på, at de alligevel ikke er helt færdige. Efter VM 2014 vil vi dog nok vide en del mere.

søndag den 23. februar 2014

Vinter OL 2014 - medaljeoversigt

Russiske Vinter OL 2014 medaljetagere bærer det russiske flag ved afslutningsceremonien. Team Rusland i kunstskøjteløb er blandt disse.

Den store kamp ved OL er oftest medaljeræset, og i kunstskøjteløb er det stadig de store skøjtenationer, som tager flest medaljer. Denne gang havde vi dog stadig en del "første" gang, at nation X tog medaljer i disciplin X - og med den nye holdkonkurrence kunne antallet af OL-medaljevindere i kunstskøjteløb mere end fordobles.

Vancouver 2010 var en skuffelse for Rusland, men de kom stærkt ved deres eget Vinter OL. Denne gang vandt de medaljeræset, både for antal guldmedaljer og det totale antal medaljer. De blev især hjulpet i kunstskøjteløb, da de med 5 medaljer var den klart dominerende nation - hjemmebanefordel gav dem nok et godt boost. Hele tre guldmedaljer blev det til, deriblandt den allerførste OL-hold guldmedalje. Faktisk blev hele 11 forskellige russiske kunstskøjteløbere OL-guldvindere ved disse Lege.

Canada tog næstflest medalje med 3 styks, omend alle var af sølv inklusiv fra holdkonkurrencen. En god indsats, selvom de nok havde håbet på guld i alle tre tilfælde. Hele 9 canadiske løbere blev OL-sølvvindere ved disse Lege.

USA kunne snuppe to styks, men den normalt store skøjtenation tog kun én medalje i de individuelle konkurrence, her et historisk isdanseguld. Faktisk er det første gang siden 1936, at USA hverken tager medalje i herre- eller dame singles. Med holdkonkurrencen blev 8 amerikanske løbere OL-bronzevindere.

Både Japan, Sydkorea, Tyskland, Kasakhstan og Italien tog hver én medalje.

Medaljeoversigt
1. Rusland (3 guld, 1 sølv, 1 bronze)
2. Canada (3 sølv)
3. USA (1 guld, 1 bronze)
4. Japan (1 guld)
5. Sydkorea (1 sølv)
6. Tyskland (1 bronze)
6. Kasakhstan (1 bronze)
6. Italien (1 bronze)

Se flere detaljer her.

fredag den 21. februar 2014

Vinter OL 2014: Damernes medaljepodium

Damerne poserer med deres medaljer (foto: AP Photo).

Damerne fik i aftes tildelt deres medaljer, og suk, så er kunstskøjteløbskonkurrencen ved Vinter OL 2014 slut - vi har dog stadig galla opvisningen i morgen.

17-årige Adelina Sotnikova vandt til alles overraskelse (og nogles forargelse) guldet, og hun er dermed Ruslands første OL-guldvinder i damernes kunstskøjteløb. Hun har altid udvist stort potentiale - lige siden hun vandt sin første (af fire) nationale mesterskab som 12-årig. Hun tog kun en 9. plads ved sin VM-debut forrige år, så presset og alles øjne vil være på hende fra nu af - såfremt hun ikke trækker sig tilbage.

Den regerende OL-vinder Yuna Kim måtte nøjes med sølv, men det lyder heldigvis til, at hun intet fortryder. Dette er ret sikkert hendes sidste konkurrence på is, men vi vil helt sikkert få hende set i stor kapacitet ved næste Vinter OL, som jo skal afholdes i Sydkorea.

Carolina Kostner beviser, at kvindelige kunstskøjteløbere sagtens kan blive bedre med alderen. I en alder af 27 år og ved sit tredje Vinter OL løb hun endeligt to flotte programmer og kunne komme på podiet. Bronzemedaljen er Italiens første medalje i damernes kunstskøjteløb ved OL. Rygtet siger, at hun måske overvejer VM i Japan, men denne sæson er vist også den sidste.

torsdag den 20. februar 2014

Vinter OL 2014 - Damernes podium

Guldvinder Sotnikova hopper af glæde, mens Kim og Kostner ser på.

Det ser ud til, at damernes konkurrence ved Vinter OL 2014 bliver overskygget af ét spørgsmål: "Hvem fortjente at vinde?".

Det er et godt spørgsmål, men det er en skam at folk glemmer at glæde sig over, hvilket stærk konkurrence vi havde. De endelig medaljetager løb alle back-to-back nær rene programmer, og alle havde utroligt svært teknisk indhold.

Sotnikova overrasker med Vinter OL-guld på hjemmebane

Konkurrencen i kunstskøjteløb sluttede i aftes med damernes lange programmer, og det var en aldeles spændende konkurrence af den højeste kvalitet. De endelige medaljetagere løb alle som godt som rene programmer, og det endelig resultatet vil nok blive diskuteret i evigheder - man kan i hvert fald gør gode argumenter for, hvorfor hver af de tre medaljetagere fortjente guldet.

Sotnikova er overvældet af følelser efter et stærkt langt program (foto: USA Today).

Den nye hjemmefavorit Adelina Sotnikova havde brug for sit livs bedste løb, og nu hvor det gjaldt allermest, fik hun også leveret. Hun lagde stærkt ud med en triple lutz-triple tåloop og fulgte op med fem andre rene triple spring deriblandt en enorm double axel-triple tåloop kombination. Hun havde dog en lille fejl, da hun havde to fødder på bagenden af sin triple flip-double tåloop-double loop. Den høje sværhedsgrad i spring sammenlagt med fine level 4 piruetter og trin betød dagens bedste tekniske score, men også programkomponenterne fik et boost. Et nyt personligt bedste på 149.95 point er faktisk den andenhøjeste FS score nogensinde, og Sotnikova kunne rykke op og tage guldet - noget de færreste havde forudset!

Yuna Kim er i karakter i sit program til tango (foto: AP Photo).

Fører og favorit Yuna Kim var den sidste løber på isen, og hun viste igen nerver af stål med et aldeles stærkt program. Hun lagde også ud med en triple lutz-triple tåloop og fik landet yderlig fire andre triple spring; kun landingen på den anden triple lutz var en smule usikker. Med seks triple spring versus Sotnikovas syv måtte Kim se sig slået på tekniske score med over fem point, og programkomponenterne var næsten lige - Kim vandt disse med en margin på 0.09 point. Med en FS score på 144.19 point måtte den regerende olympiske mester rykke ned på sølv. En flot præsentation uanset hvad i hvad, der nok er sydkoreanerens sidste konkurrence.

Kostner udfører en flyver i sin koreografiske sekvens (foto: AP Photo).

Det var virkelig overraskelsernes dag, da Carolina Kostner havde sit til datos mest rene løb. Hun lagde stærkt ud med triple lutz, double axel-triple tåloop og triple flip, og i anden halvdel fik hun landet fire andre triple spring - hun måtte dog kæmpe for landingen på et par af springene der. Med syv triple spring kunne hun indhente et nyt personligt bedste på 142.61 point, og tredje gang er virkelig lykkens gang for italieneren, som nok er tilfreds med at slutte karrieren med OL-bronze.

Gold udfører en Ina Bauer (foto: AP Photo)

Medalje var nok ude af rækkevidde for Grace Gold, men hun fortsatte sin nye stabile stil. Hun lagde ud med triple lutz-triple tåloop og double axel-triple tåloop og fik landet tre andre rene triple spring. Den eneste fejl var et fald på triple (f)lip. Et nyt personligt bedste på 136.90 point holdte hende på en flot 4. plads.

Lipnitskaia udfører en flyver i fult split (foto: AP Photo).

Igen var Julia Lipnitskaia ikke 100% fejlfri, som folk er kommet til at forvente. Hun lagde stærkt ud med en triple lutz-triple tåloop og double axel-triple tåloop, men i anden halvdel havde hun step-out på en underroteret triple loop og et fald på triple salchow. Hun scorede stadig højt for piruetter og programkomponenter, og med en fin score på 135.34 point tog hun en stadig fin 5. plads. Ikke desto mindre, men forståeligt, virkede hun skuffet med sit løb.

Mao Asada er i tårer efter smukt comeback (foto: AP Photo).

Dagens comeback award går til Mao Asada, som løb i allerede anden gruppe. Hun fik endelig landet en ren triple axel, og resten af programmet var øjensynligt rent med syv andre triple spring - ingen dame har før landet otte triple spring i et program. Forståeligt nok var Asada i glædestårer efter løbet. Dog blev bagenden på både triple flip-triple loop og double axel-triple tåloop kendt underroteret, men med dagens tredjebedste score på 142.71 point kunne hun trække sig op på en samlet 6. plads.

Ashley Wagner leverede et solidt løb af gamle-nye lange program. Bagenden på hendes triple flip-triple tåloop blev igen kendt underroteret, og hun havde lidt to fødder på et par spring, men med kredit for seks triple spring kunne hun score 127.99 point og tage en samlet 7. plads.

Også Akiko Suzuki måtte kæmpe sig igennem et par spring, men den største fejl var dog et fald på triple flip. Med fem (nogle af dem usikre) triple spring og en score på 125.35 point forblev hun på en 8. plads.

Polina Edmunds landede seks triple spring i sit program deriblandt triple lutz-triple tåloop og triple flip-half loop-tripe salchow. Hun faldt dog på en underroteret triple flip. Et nyt personligt bedste på 122.21 point gav hende en flot 9. plads i sin senior debut.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1SOTNIKOVA Adelina

RUS
224.5921
2KIM Yuna

KOR
219.1112
3KOSTNER Carolina

ITA
216.7334
4GOLD Gracie

USA
205.5345
5LIPNITSKAYA Yulia

RUS
200.5756
6ASADA Mao

JPN
198.22163
7WAGNER Ashley

USA
193.2067
8SUZUKI Akiko

JPN
186.3288
9EDMUNDS Polina

USA
183.2579
10MEITE Mae Berenice

FRA
174.53911
11MARCHEI Valentina

ITA
173.331210
12MURAKAMI Kanako

JPN
170.981512
13OSMOND Kaetlyn

CAN
168.981313
14LI Zijun

CHN
168.301114
15ZHANG Kexin

CHN
154.211415
16KIM Haejin

KOR
149.481817
17DALEMAN Gabrielle

CAN
148.441916
18WEINZIERL Nathalie

GER
147.361021
19GEDEVANISHVILI Elene

GEO
147.151720
20HAN Brooklee

AUS
143.842218
21PARK So Youn

KOR
142.972319
22UKOLOVA Elizaveta

CZE
136.422023
23GJERSEM Anne Line

NOR
134.542422
24RAJICOVA Nicole

SVK
125.002124

Se flere detaljer her.

onsdag den 19. februar 2014

Yuna Kim tager føring i tæt felt ved Vinter OL 2014

Damernes korte programmer ved Vinter OL 2014 blev løbet i dag, og det var en aldeles nervepirrende konkurrence. Top 3 løb alle fantastisk og ligger kun 0.80 point fra hinanden før det lange program, så kampen om guld bliver spændende. Top 24 går videre til det lange program i morgen.

Yuna Kim udfører en flyver i sit korte program (foto: AP Photo).

Favorit Yuna Kim leverede et elegant, men samtidigt teknisk stærkt og rent program. Hun lagde ud med en stor triple lutz-triple tåloop kombination og fulgte op med en fin triple flip og double axel. To piruetter var level 4, men himmelpiruetten og trinsekvensen blev tildelt level 3 - himmelpiruetten var planlagt som level 3. Med en score på 74.92 point kunne den regerende olympiske mester akkurat snuppe føringen før det lange program.

Adelina Sotnikva landet selvsikkert et spring (foto: AP Photo)-

Den russiske nationale mester Adelina Sotnikova fik udført et rent program med masser af attack. Hun lagde ud med en enorm triple tåloop-triple tåloop, og både triple flip og double axel blev også landet fint. Som den eneste i feltet blev hun tildelt level 4 på alle piruetter og trin, og hun opnåede faktisk lige dagens bedste tekniske score. Et nyt personligt bedste på 74.64 point giver hende en flot 2. plads.

Kostner udfører en catch-foot flyver i sit program (foto: AP Photo).

Carolina Kostner havde sit livs program. Hun overraskede med at opgradere sin kombination til en triple flip-triple tåloop, som blev landet fint. Programmet blev fejlfrit, da også triple loop og double axel blev landet uden problemer, og som altid var trinsekvensen et highlight. Et nyt personligt bedste på 74.12 point lægger italieneren på en tæt 3. plads.

Gold udfører et split spring i sit korte program (foto: AP Photo).

Resten af feltet er lidt over 5 point bagud. Gracie Gold havde et solidt program, omend hun måtte kæmpe lidt med triple lutzen i kombination med triple tåloop samt med double axelen. Hendes triple loop var dog fin. Det bliver til en fin foreløbig 4. plads med 68.63 point for amerikaneren.

Lipnitskaia rejser sig efter et fald på triple flip (foto: AP Photo).

Medaljefavorit Julia Lipnitskaia lagde stærkt ud med triple lutz-triple tåloop og double axel, men nerverne viste sig, da det gjaldt mest: hun havde nemlig et overraskende fald på sin triple flip (nedgraderet). Som altid var hendes level 4 piruetter et highlight, men med en score på 65.23 point og en tilhørende 5. plads har hun igen brug for et fejlfrit program for at rykke op på podiet.

Ashley Wagner var igen usikker på sin triple flip-triple tåloop, hvor bagenden var en smule på to fødder og efterfølgende blev nedgraderet. Resten af programmet var dog uden fejl, og en score på 65.21 point giver hende en tæt 6. plads.

De amerikanske damer gjorde det godt. Den nationale sølvvinder Polina Edmunds landede triple lutz-triple tåloop (underroteret), triple flip og double axel, og med et nyt personligt bedste på 61.04 point sidder hun på en lidt overraskende 7. plads.

Det var hjertesorg for de japanske damer i dag. Akiko Suzukis planlagte triple tåloop-triple tåloop blev kun til en stærkt underroteret triple tåloop, og den improviserede kombination blev kun en lidt usikker triple lutz-double tåloop. Hun er den højst placerede japanske dame med en 8. plads.

Kanako Murakami landede en flot triple tåloop-triple tåloop, men hun singlede sin flip, og kombinationspiruetten blev kun tildelt level 1. Hun er nede 15. plads.

Værre ser det ud for den regerende OL-sølvvinder Mao Asada, som var den allersidste dame på isen. Hun faldt på sin triple axel, som blev kendt underroteret, og det samme blev en landet triple flip. Skaden blev værre, da hendes kombination kun blev en double loop. Hun er nu nede på en 16. plads med 55.51 point. Med knap 20 point til top 3 er medaljechancerne nu lukket.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1KIM Yuna

KOR
74.921
2SOTNIKOVA Adelina

RUS
74.642
3KOSTNER Carolina

ITA
74.123
4GOLD Gracie

USA
68.634
5LIPNITSKAYA Yulia

RUS
65.235
6WAGNER Ashley

USA
65.216
7EDMUNDS Polina

USA
61.047
8SUZUKI Akiko

JPN
60.978
9MEITE Mae Berenice

FRA
58.639
10WEINZIERL Nathalie

GER
57.6310
11LI Zijun

CHN
57.5511
12MARCHEI Valentina

ITA
57.0212
13OSMOND Kaetlyn

CAN
56.1813
14ZHANG Kexin

CHN
55.8014
15MURAKAMI Kanako

JPN
55.6015
16ASADA Mao

JPN
55.5116
17GEDEVANISHVILI Elene

GEO
54.7017
18KIM Haejin

KOR
54.3718
19DALEMAN Gabrielle

CAN
52.6119
20UKOLOVA Elizaveta

CZE
51.8720
21RAJICOVA Nicole

SVK
49.8021
22HAN Brooklee

AUS
49.3222
23PARK So Youn

KOR
49.1423
24GJERSEM Anne Line

NOR
48.5624
25McCORKELL Jenna

GBR
48.3425
26FRANK Kerstin

AUT
48.0026
27HELGESSON Viktoria

SWE
47.8427
28POPOVA Natalia

UKR
47.4228
29GLEBOVA Elena

EST
46.1929
30WILLIAMS Isadora

BRA
40.3730

Se flere detaljer her.