fredag den 24. januar 2014

Teknisk sublime Sui/Han vinder deres anden 4CC titel

Sui og Han udfører en baglæns udvendig dødsspiral (foto: Getty).

Der var ét par og så alle andre ved Four Continents 2014, da de i dag skulle udføre deres lange programmer.

Førerne Wenjing Sui og Cong Han havde deres livs løb, som var en sand teknisk fremvisning. Duoen fremførte et rent program med highlights som quad twist, side-om-side triple tåloop og triple salchow, og kast triple flip og triple salchow. Et nyt personligt bedste på 137.14 point betød, at de kunne tage guldet med en margin på over 30 point! En skam, at vi ikke får dem at se i Sochi.

Tarah Kayne og Daniel O'Shea lagde skævt ud med et lavt greb på triple twist, hvor han efterfølgende faldt. Parret kom dog godt igen og leverede resten af deres elementer med bl.a. side-om-side triple salchows og kast triple loop og triple salchow. En score på 119.40 point rykkede dem sikkert op til sølv.

Landsmænd Alexa Scimeca og Chris Knierim skuffede, da han kiksede begge side-om-side spring, og hun havde to fødder på både kast triple flip og triple loop. Derudover havde de problemer med at komme ud af dødsspiralen. En score på 104.31 point trak dem ned til bronze.

Haven Denney og Brandon Frazier lagde ud med et par fejl: han havde to fødder på side-om-side triple salchow, og hun faldt på kast triple loop. Resten af deres elementer var dog solide. Deres score på 108.53 point var dagens tredjebedste, men samlet forblev de på en 4. plads.

Natasha Purich og Mervin Tran havde problemer med begge kast (fald og stepout), men de to andre par havde endnu flere fejl, hvilket betød at de kunne rykke op på en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
212.4011
2Tarah KAYNE / Daniel O SHEA

USA
181.4532
3Alexa SCIMECA / Chris KNIERIM

USA
170.3524
4Haven DENNEY / Brandon FRAZIER

USA
167.1043
5Natasha PURICH / Mervin TRAN

CAN
147.8075
6Margaret PURDY / Michael MARINARO

CAN
139.9957
7Wenting WANG / Yan ZHANG

CHN
139.9566

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: