torsdag den 23. januar 2014

Murakami snupper lille føring ved 4CC 2014

Kanako Murakami fejrer efter sit korte program (foto: Kyodo)

Dag 2 af Four Continents Championships 2014 sluttede med damernes korte programmer, hvor vi havde et par små overraskelser.

Småfavorit Kanako Murakami leverede et stærkt program med triple tåloop-triple tåloop, triple flip og double axel samt lutter level 4 piruetter og trin. Det rene program blev belønnet med et sæsons bedste på 64.73 point og en foreløbig 1. plads.

Kinesiske Zijun Li gjorde et godt comeback fra skade med et rent program med bl.a. triple flip-triple tåloop og triple (f)utz. Et nyt personligt bedste på 62.84 point giver hende en flot 2. plads.

Haruka Imai overraskede også med et teknisk stærkt program - her med triple salchow-triple tåloop og triple loop. Hun indtager en tæt 3. plads med et nyt personligt bedste på 62.72 point.

De japanske damer gjorde det godt, da Satoko Miyahara også tog et nyt personligt bedste - her på 60.27 point - og en 4. plads. Den eneste fejl var en underroteret triple tåloop i kombination med en triple lutz.

Dagens overraskelse kom nok fra seniordebutant Hae Jin Kim, som løb et rent program med triple lutz og triple flip-double tåloop. Hun runder top 5 af med et nyt personligt bedste på 57.48 point.

Den topplacerede amerikaner er Samantha Cesario, som havde en ren fremførelse med triple loop-double tåloop og triple flip. Hun tog også et nyt personligt bedste, her på 57.40 point, hvilket giver hende en 6. plads.

De to andre amerikanske damer skuffede. Courtney Hicks fik bagenden på sin triple flip-triple tåloop nedgraderet, og hun singlede sin axel. Mirai Nagasu havde step-out på sin triple tåloop-triple tåloop, hvor begge spring blev kendt underroteret. De er nede på en 7.- og 9. plads, men pointmæssig stadig i medaljerækkevidde.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Kanako MURAKAMI

JPN
64.731
2Zijun LI

CHN
62.842
3Haruka IMAI

JPN
62.723
4Satoko MIYAHARA

JPN
60.274
5Hae Jin KIM

KOR
57.485
6Samantha CESARIO

USA
57.406
7Courtney HICKS

USA
56.367
8So Youn PARK

KOR
55.918
9Mirai NAGASU

USA
55.399
10Amelie LACOSTE

CAN
55.1910
11Veronik MALLET

CAN
55.0811
12Kexin ZHANG

CHN
54.4912
13Ziquan ZHAO

CHN
53.8213
14Brooklee HAN

AUS
52.5514
15Alaine CHARTRAND

CAN
52.1415
16Alisson Krystle PERTICHETO

PHI
47.8116
17Ami PAREKH

IND
41.1017
18Tae Kyung KIM

KOR
38.9118
19Crystal KIANG

TPE
36.3019
20Lejeanne MARAIS

RSA
32.6220
21Reyna HAMUI

MEX
32.4921

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: