fredag den 17. januar 2014

Lipnitskaia tager EM-titel i debut

Julia Lipnitskaia poserer smilende med sin nye EM-guldmedalje (foto: Reuters)

Damernes lange programmer ved EM 2014 i kunstskøjteløb startede sløvt ud, men heldigvis kunne de endelige medaljetagere levere varen.

Pålidelige Julia Lipnitskaia leverede atter et stærkt løb med syv triple spring, deriblandt en triple (f)lutz-triple tåloop. Alt gik dog ikke efter planen da hendes double axel i planlagt kombination var lidt usikker, men hun tænkte på fødderne og tilføjede istedet tåloopen på en double axel i anden halvdel og fik dermed bonus. Hendes FS score på 139.75 point rykkede hende sikkert op på guld. Den høje score cementerer hendes status som en stærk OL-medaljekandidat.

Føreren Adelina Sotnikova lagde ud med et step-out på sin triple (f)lutz i planlagt kombination, men hun kom stærkt igen og leverede resten af programmet øjensynligt fejlfrit - kun en triple loop blev kendt underroteret. Trods et nyt personligt bedste på 131.63 point måtte hun rykke ned til sølv for andet år i træk.

Den regerende mester Carolina Kostner lagde stærkt ud med triple lutz og triple flip, men hun doublede senere en loop og faldt på en underroteret triple tåloop. Highlight var level 4 trinsekvensen, som fik +3 af alle dommerne. Italieneren opnåede dagens bedste programkomponenter, men en lav teknisk score betød en FS score på 122.42 point, og samlet forblev hun på bronze.

Alena Leonova løb sit sæsons bedste med en stor triple tåloop-triple tåloop og to andre triple spring, men begge hendes triple flips blev dog kendt underroterede. Hun forblev på en fjern 4. plads, hvilket åbenlyst skuffede hende (det, eller at hun ikke kommer til Vinter OL).

Også Mae Berenice Meite løb solidt med en triple salchow-triple tåloop og tre andre triple spring - to andre triple spring blev kendt underroterede. Det blev til et nyt personligt bedste på 114.73 point, og hun tog en samlet 5. plads.

Valentina Marchei landede fire triple spring, men hun faldt på en underroteret triple lutz i planlagt kombination. Hun forblev på en 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Julia LIPNITSKAIA

RUS
209.7221
2Adelina SOTNIKOVA

RUS
202.3612
3Carolina KOSTNER

ITA
191.3933
4Alena LEONOVA

RUS
178.1545
5Mae Berenice MEITE

FRA
173.3754
6Valentina MARCHEI

ITA
165.2566
7Elena GLEBOVA

EST
155.7187
8Nathalie WEINZIERL

GER
151.88108
9Joshi HELGESSON

SWE
146.45910
10Elene GEDEVANISHVILI

GEO
141.82713
11Roberta RODEGHIERO

ITA
141.25159
12Juulia TURKKILA

FIN
140.311212
13Laurine LECAVELIER

FRA
139.421311
14Viktoria HELGESSON

SWE
138.731114
15Eliska BREZINOVA

CZE
130.351616
16Isabelle OLSSON

SWE
129.392215
17Nicole RAJICOVA

SVK
128.251418
18Inga JANULEVICIUTE

LTU
126.202117
19Anne Line GJERSEM

NOR
125.581819
20Kaat VAN DAELE

BEL
123.051920
21Agata KRYGER

POL
119.522321
22Marta GARCIA

ESP
118.112022
23Natalia POPOVA

UKR
112.261724
24Jenna MCCORKELL

GBR
110.192423

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: