lørdag den 11. januar 2014

Abbott tager overbevisende føring efter kort program ved U.S. Nationals 2014

Jeremy Abbott udfører sit korte program til "Lilies of the Valley" (foto: Getty)

Herrerne løb i nat deres korte programmer ved de amerikanske mesterskaber 2014, og heldigvis var der en del herrer, som løb over forventning. Se videoer her.

Tre gange national mester Jeremy Abbott havde sit livs korte program, hvor han fik udført quad tåloop-triple tåloop, triple lutz og triple axel uden problemer. Piruetter og trin blev tildelt level 4, og han indtager nu en føring med en score på 99.86 point, hvilket giver ham solid margin på 7.82 point.

Også Richard Dornbush løb sit bedste med en ren quad salchow, triple axel og triple lutz-triple tåloop. En score på 92.04 point giver ham en foreløbig 2. plads.

Jason Brown forsøgte ikke en quad, men han leverede også et rent program med en triple axel, triple flip-triple tåloop og triple lutz. Især piruetter og trin var highlights. En score på 87.47 point betyder en 3. plads.

Den regerende mester Max Aaron havde en smule usikkerheder på sine to første springelementer, men samlet var hans løb solidt med quad salchow-double tåloop, triple lutz og triple axel. Han er på en tæt 4. plads med 86.95 point.

På en lidt fjern 5. plads har vi Joshua Farris. Han forsøgte ikke en quad, men landede alle sine spring rent. Han var dog ikke fejlfri, da han snublede to gange under trinsekvensen.

Adam Rippon landede en 'Rippon triple lutz, men skuffede ellers med et fald på triple axel og et step-out på sin triple flip-triple tåloop kombination. Han er nu nede på en 6. plads, og en top 2 placering virker som en nær umulig opgave.

Stilling efter kort program


Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: